Hvad er i følge Biblen den oprindelige idé med mennesket og vores placering i naturen? Følg med på en Bibelsafari – en opdagelsesrejse, hvor vi side for side søger det grundsyn, som måske mere end noget andet har formet det moderne natursyn

Af Michael Sand

Biblen har måske mere end noget andet formet vores syn på natur og samfund. Men hvad siger Biblen egentlig om natur og mennesker? Det kan virke som en slags missing link i naturdebatten, som ikke alene handler om at fremføre egne synspunkter, men også om at forstå andres syn på naturen. Netnatur.dk har defor søsat en artikel-serie, som vi har kaldt en Bibelsafari. Formålet er – side for side  – at rette fokus på de ord, linjer og afsnit, som vi mener kan tale ind i en bedre forståelse af den moderne opfattelse af natursynet. Bemærkes skal det, at forfatteren bag serien er uden teologisk baggrund. Formålet med serien er ikke at forkynde Biblens budskaber, men at rejse gennem bogen og berette om det der opleves undervejs.
Læs serie-indledning:
NATUR, JAGT OG KRISTEN BAGGRUND

Første Mosebog

Allerede på de to første sider i Biblen og dermed de første sider i Det Gamle Testamente står det klart, at Gud sætter mennesket over alt andet han skabte.

Mennesket skulle herske over jordens jordens dyr, himlens fugle og havenes fisk etc.

Herske er i vores tids opfattelse negativt ladet. Ordet minder om magt. Og ordet magt er et tveægget sværd, der deler vandene og skaber associationer om magtmisbrug. Men med magten følger også ansvaret og muligheden for at udrette noget godt.

Gud ønskede altså, at mennesket skulle spille en helt afgørende rolle i forhold til hans skaberværk. Altså i forhold til alt det, som vi i dag definerer som natur.

Gud havde også en klar idé om hvordan mennesket skulle ernære sig i den verden, han havde skabt.

Han skænkede mennesket frugter med kerner og grønne urter. Dette er det meget korte uddrag af de første to sider i Biblen.

Men hvilken rolle spiller dette kapitel i Første Mosebog for vores opfattelse af naturen i dag?

Her er det vigtigt, at se på det, der bliver skrevet. Men også på det, som ikke kan læses i denne del af Biblen.

Gud ønskede, at mennesket skulle spille en aktiv rolle i forvaltningen af hans skaberværk. Han gav os mandat til at administrere naturen.

Dette synspunkt er stadig det gennemgribende i den del af verdenen, som er grundlagt på bibelske værdier og livsanskuelser.

Hvor godt vi har løftet det store ansvar, kan man naturligvis diskutere. Men det er en helt anden debat.

Her drejer det sig om at finde Biblens anvisning på vores placering i det store alting. Og det var altså ikke ønsket, at vi skulle optræde som passive beskuere. Vi skulle påtage os lederskab. Vi har modtaget alt – og med det fulgte ansvaret.

I den moderne naturdebat er ansvar da også stadig det gennemgribende udgangspunkt.

Men i vores tids natursyn møder man også det modsatte udgangspunkt. Nemlig ideen om, at mennesket bør lade naturen passe sig selv. For nu at bruge et bramfrit udtryk, har historien vist, at har det det at fucke alting op, når vi forsøger at administrere naturen.

Dermed er vi tilbage ved magtens tveæggede sværd, da magt og magtmisbrug har det med at gå hånd i hånd. Magt bør naturligvis ikke misbruges alene for egen vindings skyld. Både menneske, dyr, fugl og fisk skulle nemlig være mangfoldige.

Ifølge Skaberens ønske blev vi altså placeret ved bordenden i tillid til, at vi kunne forvalte dette ønske.

I forhold til mange andre naturbrugere har jægerne nok i udpræget grad taget dette udgangspunkt til sig. De ser deres indsats i naturen som væsentlig i forhold til at beskytte og bevare naturen – eller i hver fald den type natur, som giver dem et afkast i form af flere jagtoplevelser og mere vildtkød.

I naturdebatten møder man dog også det synspunkt, at mennesket bør lade naturen gå sin gang.

Hvad der er rigtigt og forkert, er der ikke noget nemt svar på. I forhold til det oprindelige ønske om at lade mennesket være herre i naturens store hus fulgte der tilsyneladende ikke en manual, som kunne guide mennesket. Men eftersom mennesket blev skabt i Guds eget billede, var der måske en forventning om, at mennesket ville føre arven videre i den oprindelige ånd.

Det eneste konkrete ønsker, som Gud syntes at give udtryk for, er ønsket om at vi skulle være mangfoldige. Det samme ønske blev udtrykt i forhold til de dyr, fugle og fisk etc. som blev skabt.

Guds gave til mennesker er grønne urter og frugt med kerner. Dyrene gav han grønne urter. Dermed var frugt og grønt altså fødekædens nederste – og øverste lag. Der bliver ikke udtrykt et ønske om at vi skal spise fugl, fisk eller andre dyr.

I forhold til Guds helt oprindelige ønske med dyr og mennesker, var der altså ikke hensigten, at ét skaberværk skulle overleve ved at dræbe og spise ét andet. Næppe heller at en art skulle mangfoldiggøres på bekostning af en anden.

I Biblens allerførste afsnit bliver der altså grundlagt et natursyn, som vi kan genkende den dag i dag, hvor flere og flere tager afstand fra at spise kød af ideologiske årsager.

Med rette kan veganerne altså hævde, at dette synspunkt er i tråd med Guds helt oprindelige ønske for dyr og mennesker på denne jord.

Den bibelske fortælling om dyr, natur og mennesker stopper dog ikke på de første to sider og i de følgende afsnit i denne bibelsafari, vil vi se nærmere på hvad der gemmer sig bag de næste sider i den ældgamle bog, der mere end noget andet har formet vores syn på naturen.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »