En kvindelig bilist blev onsdag d. 19. november dræbt ved sammenstød med råvildt syd for Vojens.

En 56-årig kvinde mistede onsdag eftermiddag livet, da et rådyr røg gennem forruden på hendes bil, skriver Jyllands Posten.

Rådyret var kort forinden blevet ramt af en anden bil, der kom i modgående retning. Ved sammenstødet blev dyret slynget over i den 56-åriges kvindes førerkabine med så stor kraft, at kadaveret fortsatte videre ud gennem bagruden på bilen.

Kvinden blev formentlig dræbt på stedet. Ulykken skete på Vojensvej i Over Jerstald syd for Vojens, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi og personerne i den bil, der i første omgang ramte rådyret, slap fra sammenstødet uden skader. Tysk sammenstød Onsdag modtog redaktionen et billede af en lignende hændelser fra Tyskland, hvor en BMW med høj hast havde påkørt et stykke hjortevildt (ligner et stykke råvildt).

Som det kan ses, er dyret mere eller mindre forsvundet i motorrummet. Ifølge vores oplysninger slap den fartglade bilist dog med skrækken …

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »