Hvornår er børn klar til jagt? Det spørgsmål rejser Kim Parking, som her stiller skarpt på forskellen mellem danske og amerikanske jagttraditioner 

Af Kim Parking

Best når vi troede at vi, i Danmark, var et direkte fodaftryk eller klon af den amerikanske kultur og deres holdninger og værdier, kolliderer vi med kulturkløften. Dette efterlader mig savlende i chok over, at der i virkeligheden er enorme forskelle på liv, dyr, jagtetik og normer inden for samme!

Jagttegn ikke et must

Måske er det netop på området jagt, jeg finder deres moral en kende for afslappet.

Læs mere: Nyjæger på syv nedlægger hjort

Jeg er tidligere havnet i en shitstorm, fordi jeg havde svært ved at blive uforbeholdent begejstret, da en 7-9 årig pige sendte en pil i en Whitetail, og jeg gav udtryk for det.

Pilen gik kun ind med spidsen og dinglede ned ad siden på dyret, da det flygtede… pigebarnet, der kun lige havde fået sine nye tænder, blev lykkeønsket og folk lovpriste både far og datter…

Tænk … i Norden kræves der en længere skolegang. Bøger skal læses, dyr skal kendes, våben og ammo skal forståes og joule og anslag skal huskes…

Derudover skal der øves i brug og våbenhåndtering og love om jagt og vildforvaltning skal gennemgåes … Vi bliver uddannet. Hvorfor?

Fordi våben og drab på dyr skal tages alvorligt! Både af sikkerhedsgrunde ( jævnfør situation hvor lille pige skyder skyde instruktør med en UZI ) men også for respekt for naturen og for at sikre at dyret ikke lider unødvendigt. I Tyskland er det endnu sværere at få jagttegn.

Er Forbuds Danmark bedre?

I USA tager man sutten ud af munden på barnet og rækker det et skarpladt våben, bue eller riffel … De nærmest konkurrerer om hvis børn kan nedlægge en stor hjort først, og jeg ser kun at de bliver yngre og yngre.

Finder jeg det anstødeligt eller er jeg bare misundelig…?!

Kulturkløften ligger nok i dette. At der er en grøft i begge sider af vejen.

I Forbuds Danmark ELSKER vi at holde øje med hinanden. Vi elsker regler, når bare de bliver trukket ned over hovedet på vores nabo og ikke os selv.

Skyder naboen bare et min før åbningstid bliver vi hvide i hovedet af forargelse og kræver øjeblikkelig konsekvens. Gør vi det selv, må folk jo nok ku forstå, at der kan være forskel på folks ure…

Lovregler er designet ud fra det udgangspunkt, at vi sandsynligvis snyder og bedrager og vil rage til os af hvad der ikke tilhører os, hvis blot ingen kikker. Regler og love skal med pisk holde dig på plads … og giver en regel ikke mening så er det bare ærgelig “sunnyboy”…

I USA er det lige omvendt… her gives der i de fleste stater “card blanch” til at dræbe dine dyr, som det dig passer; armbrøst, bue, riffel sågar spyd, hvis du mangler spænding.

Men det er netop den nye modedille med “småbørnsjægere”, der har givet mig rynker i panden. Både fordi det meget let kan gå galt og ende med anskud, men nok også fordi det majestætiske, det smukke, det seriøse og det alvorlige ved jagten er blevet forvandlet til en useriøs jagt efter at placere sine stadig yngre mælketænderbørn på en piedestal, som om DE var trofæet der skulle fremvises.

Jeg ku sige meget om hvad der har mødt mine øjne på Facebook og Youtube det sidste års tid af uhyggelige ting udført af amerikanske jægere… men det er det ikke plads til her.

Jeg så på Yoube en far, der ved en baseball match, lod sin 11 årige søn holde sin øl, mens han løb ud og tisse…

Det kostede ham en kæmpebøde, mens nogle krævede, at forældremyndigheden blev taget fra ham.

14633009_357324081268448_7071363180864283996_n

“De nærmest konkurrerer om hvis børn kan nedlægge en stor hjort først, og jeg ser kun at de bliver yngre og yngre” skriver Kim Parking, der understreger, at der på det område er en dyb kløft mellem dansk og amerikansk jagtkultur

Det var bedre, at han havde holdt fars maskingevær, for tænk hvis hans uskyldige barnelæber blev fristet til at tage en slurk af fars bajer. Dermed blev han udsat for lidt alkohol i en ALT for tidlig alder, med efterfølgende reservation i helvede!

Kulturkløften er dybere end jeg troede …

Jeg vil ikke drage nogen konklusion om hvem der gør det rigtige, der er to grøfter, men jeg forbeholder mig retten til at ryste på hovedet af begge grøfter.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »