Helikopterpilot har mistet livet i kampen mod krybskytteri i Tanzania, som over de sidste få år har mistet to ud af tre elefanter pga af krybskytteri …

Af Redaktionen

En britisk pilot er omkommet i Tanzania, efter at krybskytter på elefantjagt skød mod hans helikopter. Det lykkedes piloten at lande helikopteren, men han døde af sine skudsår inden redningsmandskab nåede frem. Det skriver The Guardian, som EkstraBladet.dk henviser til i en opdatering på eb.dk

Dermed er endnu et liv mistet i kampen mod illegal krybskytteri i Afrika.

Hændelsen fandt sted fredag eftermiddag, da helikopteren under en patrulje nærmede sig et kadaver af en elefant dræbt af krybskytter i det verdensberømte Serengeti-område i den nordlige del af Tanzania, som har lagt kulisser til et utal af naturfilm.

– Et individ med hjertet på rette sted er gået bort for tidligt, og vores hjerter er knuste, siger Lazaro Nyalandu, medlem af parlamentet i Tanzania og tidligere minister for naturressourcer og turisme, som siger, at alt skal gøres for at bringe de skyldige for en domstol.