Kærlighed er et begreb, man kan bruge meget tid på at forklare og forstå, men når det gælder den “kærlighed”, som vi med fordel kan give til vores hunde, er det alt andet lige noget nemmere 

Af Michael Sand 

Kontakt, konsekvens, koncentration og kærlighed er fire basale ingredienser i jagthundens dressurmenu, som det er nemt at forholde sig til for en nybagt hundefører. Det først K’er – kaldet Kontakt og Koncentration, Konsekvens  – er allerede behandlet.
Her ses der nærmere på begrebet Kærlighed

Hundes opfattelse af kærlighed er anderledes end vores, som i øvrigt heller ikke altid er så let at forstå eller definere. Grænserne mellem kærlighed og behov er ofte temmelig flydende.

Kærligheden, som vi kan give vores hund, er dog først og fremmest nogle rammer for dens tilværelse, som den kan overskue og gennemskue. Hunde trives ikke i et ustruktureret miljø og har brug for en chef, der fortæller, hvad den må, og hvad den ikke må.

Desværre er der mange hundeejere, som ikke kender forskel på hundeværdier og menneskeværdier. Bortset fra, at både hunde og mennesker har brug for de basale behov som vand og føde, kontakt med artsfæller, motion og et lunt og trygt opholdssted, er der store forskelle i menneskets og hundens måde at opleve verden på.

En hund har ikke behov for at realisere sig selv, men accepterer, at den kun har berettigelse som medlem af en flok.

Den stiller ikke spørgsmålstegn ved tilværelsen og spekulerer ikke på, om den evt. kunne indrettes på en bedre eller mere social retfærdig måde.

Derfor er det misforstået kærlighed at behandle en hund som et ligeværdigt medlem af en flok.

En hund kan ikke forholde sig til begrebet ligeværdigt.

Enten er man over eller også er man under. Kammerateri gør den usikker og ofte trist til mode.

Er lederen for svag, vil den måske ligefrem udfordre denne. Næppe fordi den er magtsyg i ordets negative betydning, men fordi den og dens eventuelle familiemedlemmer i flokken er bedst tjent med en stærk og kyndig leder af gruppen.

Løs et problem ved at skabe et nyt 

Begreberne kontakt, konsekvens, koncentration og kærlighed er nyttige værdier at anvende under træningen, ligesom de er brugbare at anvende som en fejlfinder, hvis dressurforløbet ikke kører efter hensigten. Det er dog i sidste ende sammensætningen, der bestemmer resultatet. For lidt og for meget fordærver som bekendt alt.

                Det hævdes af og til, at ens første hund ofte bliver en god hund. Men når man erhverver sig den næste hund, skal man rette de fejl, man lavede med den første. Resultatet bliver ofte, at man får en hund, der kører på fire flade dæk. Altså en hund, som arbejder uden lyst og energi. Man har med andre ord tillagt begrebet kontrol for meget betydning.

                Vel er de fleste jægere bedst tjent med en hund, der altid er under kontrol, men kunsten er at få en selvstændig, kontaktsøgende hund, der samtidig arbejder med stor jagtlyst. Bliver hundens kontaktbehov på et tidspunkt så stort, at den ikke vil søge væk fra føreren, må man naturligvis slække kontrollen og give den lidt snor. Måske skal man lade den prelle lidt. Har hunden en gang vist, at den er stabil, kan man altid stramme op på stabiliteten, når hunden begynder at slå sig fri. Under alle omstændigheder er det en kendt sag, at man ofte løser et problem ved at skabe et nyt.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »