Brunstperioden er en aktiv tid for råvildtet, men hvorfor oplevede Henning Kørvel kun siddende dyr under en dansk fototur midt i brunsten?

Råvildtets brunstperiode

Råvildts brunstperiode er en anstrengende tid for dyrene. Fordi råen kun brunster i cirka et døgn, er bukkene på tæerne dag og nat for at sørge for en ny generation af råvildt. Netop fordi råer også brunster om natten, spottede Henning Kørvel kun siddende råer og bukke, der om morgenen 31. juli sad og hvilte sig efter nattens formodede udfoldelser.

Tekst og foto: Henning Kørvel

Der er knald på brunsten fra ultimo juli og frem til cirka 15. august, hvor den stopper lige så brat, som den begyndte mellem 20. og 25. juli.

Fordi råen kun er brunstig i omkring et døgn, skal bukken være på tæerne for at sikre den nye generation. Bukke har derfor altid to-tre råer i sit territorium, hvoraf en er yndlingsrå, der følger bukken på dens fødesøgning.

Den er gerne en smalrå, altså en rå, som endnu ikke har sat lam, men som vil blive beslået første gang i brunsten i år og sætte sit første ene lam i maj næste år.

Enø på Sydsjælland, hvor jeg har fulgt råvildtbestanden gennem et par år, har bukke mere som reglen end undtagelsen kun én rå. Ikke at den så kun beslår den, for tænkeligt er det, at den beslår andre brunstige råer, hvis den får chancen til det.

Fordi råen kun en brunstig i omkring et døgn, foregår brunstløjerne også om natten, for råen skal beslås, ligeså længe den er brunstig. Brunstaktivitet er imidlertid anstrengende for dyrene, fordi råen løber meget omkring og trækker bukken med. Det trætter.

Da jeg under fotopyrsh på Enø 31. juli om morgenen med start klokken 5.45 derfor ikke spottede løbende råer med bukken efter sig, men derimod bukke og råer, der sad og hvilte sig, så tager jeg det som udtryk for, at de var trætte efter nattens udfoldelser og havde behov for at hvile sig.

De bliver siddende

På engen på østsiden af øen så jeg en rå og buk, der sad synlige på engen i kanten af sivene. Bukken er den, der sidste år havde en lang forsprosse på venstre stang og en knækket forrprosse på den højre.

Den har i 2022 det samme territorium som sidste år, men dens nabo – tovbukken, fordi den har en stump tovværk om halsen, er flyttet til et mere fredeligt territorium i midten af sommerhusområdet. Jeg tror, at en blev træt af evige slagsmål om territoriernes grænser med dens nabo og derfor er flyttet.

Fordi det er tænkeligt, at råen stadig brunster, stille jeg mig op cirka 70 meter fra bukken og råen og venter på, at først hun og dernæst bukken skal rejse sig og genoptage brunstløjerne. Men de bliver begge siddende. Efter cirka 20 minutters venten rejser bukken sig og tager nogle skridt langs kanten af sivene. Jeg gætter på, at den søger efter tegn på, at råen fortsat brunster, men fordi det ikke ser ud til at den kan finde dufte, der bekræfter dette, sætter bukken sig snart igen i kort afstand fra råen.

Fordi de stadig sidder og hviler sig, forlader jeg efter yderligere 20 minutters venten stedet, og på min vej tilbage til bilen ser jeg en siddende ældre buk, som jeg er sikker på, er returnerende. Den er så vant til mennesker, at man kan gå ind på cirka 20 meters afstand  fra den, og når den har set en an og sikkert slutter, at man er ufarlig, fortsætter den med at æde græs og ignorerer en totalt.

Hvor er dens rå? Måske står den ude i sivene, og måske er den andre steder. Hvem ved. Jeg tror dog, at bukken har sikret den nye generation af sin art.

På resten af turen frem til min bil ser jeg intet, før jeg er 40-50 meter fra bilen og ser en buk gå op ad brandbæltet umiddelbart øst for Reedtzholmgården.

Den stopper imidlertid ikke op, så jeg kan tage bestik af den, men jeg tror alligevel, at jeg kender den, for ved Reedtzholmgården, hvor der i øjeblikket bygges et sommerhus, som ser ud til at ville tage gårdens udsigt, står der tre-fire forskellige bukke. Og jeg er sikker på, at denne er en af dem.

Bukken sad og hvilte sig på den østlige eng. Fotoet et taget klokken godt 6.00.

Kun to-tre meter fra bukken sad råen og sundede sig.

Bukken rejser sig for at snuse efter tegn på, at råen stadig brunster, men da den ikke får dette bekræftet, sætter den sig atter for at hvile sig.

Råvildtets brunstperiode

I lang tid sad bukken og råen tæt på hinanden og hvilte sig. Ingen ved, om brunstløjerne fortsatte, da de rejste sig.

 På den nordlige eng sag returbukken og hvilte sig. Den er meget tillidsfuld og tillader mennesker at komme den ganske nær.

Returbukken har rejst sig for at forsætte med at esse. Læg mærke til den karakteristiske ”trekantede” hovedprofil, der er typisk for aldrende bukke.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »