Myg og bukkejagt er ofte to sider af samme sag. Men hvad gør man, hvis plagen bliver for stor og mængden af de blodtørstige bæster bliver for voldsom?

Af Peter Thisted

Klask! Myg kan på én gang være både en prøvelse og en hård plage, når man lister sig ud på bukkejagt om aftenen eller i de tidligste morgentimer.

Men er der overhovedet noget at stille op ud over en ren mekanisk bekæmpelse = en fluesmækker?

Der er en del myter og folketro om myggestik, som straks kan aflives. Der er for eksempel ingen som helst dokumentation for, at det hjælper noget som helst at proppe sig med B-vitaminer eller for den sags skyld en håndfuld rå hvidløg.

Sidstnævne kan dog muligvis have en effekt forstået på den måde, at det lader til, at myg ikke bryder sig om stærke lugte. Men selv om du hjemmefra spiser fire hele hvidløg, så er det yderst tvivlsomt, om du alligevel undgår nærkontakt med myggene.

Der er selvfølgelig den mulighed, at man tager et myggenet over hovedet og ifører sig et par handsker. Ulempen er imidlertid, at man stort set ikke kan se et klap gennem nettet – og laver med så huller til øjnene, så finder myggene altså hurtigt indenfor.

Blodtyper og varme

Der er ikke nogen, der har en blodtype, som myggene foretrækker frem for andre. Men det er fakta, at mennesker lugter forskelligt og de har også en forskellig varmeudstråling. Myggene går meget konkret efter varmen fra din krop samt din udånding – og også fugtigheden, specielt hvis du sveder. Så regel nummer ét må være, at man ikke klæder sig så varmt på, at man sveder tran.

En anden måde at undgå de værste myggesværme på, kan være at søge i højden i en skydestige. Der er ikke så mange myg fem meter over jorden som nede i græshøjde. Ligeledes er der altid flest myg inde mellem træerne, så du kan lette lidt på plagen ved at holde en respektfuld afstand til disse. Men helt undgå dem – det kan du altså ikke.

Din lugt kan du til gengæld gøre noget ved – og der findes snesevis af stifter, lotion og spray på markedet – dog er ikke alle lige veldokumenterede eller virksomme.

På sundhed.dk kan du læse om flere af dem. Tidligere har de foretrukne myggemidler været Jungleoil og MyggA, der indeholder stoffet diethyltoluamid. Miljøstyrelsen har imidlertid forbudt dette stof i Danmark, da producenterne ikke har indsendt ny dokumentation for produkterne.

Man kan stadigvæk købe midlerne i for eksempel Sverige, hvor det også stadigvæk er tilladt at anvende dem. Men du må til gengæld ikke tage produktet med tilbage til Danmark for at bruge det – det betragtes af myndighederne som ulovlig import.

Er man totalt til gadgets, og bare vil udgå myg koste hvad det vil, så findes der faktisk elektroniske enheder som f.eks. Thermacell, som efter sigende er ganske effektiv. Men så skal man også være indstillet på at betale omkring 500 kroner.

Til slut lidt myggefakta

I Danmark har vi 30 forskellige myggearter. Det er primært skovmyggen, som er den største plageånd. Det er kun hun-myggen der stikker, da den skal bruge blodet til sin ægproduktion. Myggen lægger sine æg i vand, så derfor er der altid flest myg i nærheden af stillestående vand.

Bliver du stukket af en myg – og ellers kan udholde det – så er det faktisk korrekt, at myggestikket ikke bliver helt så slemt, hvis myggen bliver færdig med sit forehavende. Lige til slut suger den nemlig noget af giften op igen.

Du kan så efterfølgende vælge at lindre kløen med et kløestillende middel. Der findes mange forskellige på markedet.

Et produkt som anbefales, er Mepyramin 2% stift eller creme, der bl.a. indeholder antihistaminer, der giver en god kløestillende virkning.

Om det så også virker på pegefingre, dét er endnu ikke efterprøvet i tilstrækkelig grad …

Se også denne video om myg fra Naturstyrelsen.


FØLG NETNATUR.DK PÅ FACEBOOK

Gå ind på Netnatur’s facebook side, tryk på knappen “Følger” og marker punktet “Se først”.
Så sikrer du dig, at du får alle nyheder.

%d bloggers like this: