Cirka halvdelen af de danske bukkejægere forventer at skyde en buk den første uge. Det viser en undersøgelse foretaget på Netnatur.dk 

Af Redaktionen 28.4. 2016

En af dansk naturs største succeshistorier i nyere tid er den nærmest eksplosive udvikling i råvildtbestanden.

Hvert år nedlægges der over 100.000 stykker råvildt (106.482 i sæsonen 2016/17) og ifølge Gyldendals “Råvildt og råvildtjagt” regner man med, at ca. 95 % af bukkene faktisk nedlægges under forårsjagten 16. maj-15. juli.

Ca. 58 % af bukkene nedlægges i maj, godt 30% i juni, mens kun cirka 10% skydes i de første 15 dage af juli.

Omkring 42.000 jægere nedlægger hvert år råvildt, mens kun 2 % skyder mere end ti dyr årligt. Men et er statistik, noget andet er forventninger.

Og forventningerne til den kommende sæson er store, såfremt en undersøgelse foretaget blandt brugerne af Netnatur.dk i foråret 2008 stadig tegner et retvisende billede. Også i 2008 var Netnatur.dk danske jægeres fortrukne online medie, men alligevel skal den slags tilkendegivelser altid tages med forbehold.

I nedenstående kan man se, hvordan brugerne af sitet dengang forventede at opleve den kommende bukkejagtsæson.

Bemærk at kun 4,7% svarede, at de ikke forventer at skyde en buk i løbet af sæsonen 2008, mens 3,6% af dem, som deltog i undersøgelsen, oplyste, at de ikke driver bukkejagt.

Resultat af undersøgelse på Netnatur.dk:

Jeg forventer at skyde en buk den første morgen : 16.2%

Jeg forventer at skyde en buk den første dag : 8.3%

Jeg forventer at skyde en buk den første uge : 26.6%

Jeg forventer at skyde en buk i løbet af sæsonen(16.5-15.7) : 40.6%

Jeg forventer IKKE at skyde en buk i foråret 2008 : 4.7%

Jeg driver ikke bukkejagt: 3.6%

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »