Sikkert kuglefang er et must, når man sender en riffelkugle mod en råbuk eller mod et hvilket som helst andet stykke vildt. Men hvad er sikkert kuglefang egentlig?

Af Redaktionen

Det siger sig selv, at der skal være sikkert kuglefang bag det vildt man skyder til. Det lærer man allerede, mens man tager jagttegn.

Det siger også sig selv, at der ikke er tale om sikkert kuglefang, hvis man skyder mod en buk, der går med himmelrummet som baggrund.

Men hvor meget overskueligt terræn skal der som minimum være bag bukken, når man skyder ud over åben og flad mark? Og kan det i det hele taget forsvares at slippe en kugle ud over en flad mark?

Som så meget andet, vil det afhænge af den aktuelle situation og den konkrete vurdering.

Vestre Landsret har dog i en dom fastslået, at afgivelse af to skud med en jagtriffel cal. 6,5×55 ud over fladt, åbent terræn med en afstand på ca. 640 m i skudretningen til offentlig vej og privat bolig var strafbar.

Det skriver hjemmesiden Stehan Falsner, hvor man også kan læse, at retten fandt, at den dømte havde overtrådt jagtlovens § 22 nr. 2.

 

Her står der at:

Ingen må jage på en måde, der skader personer, husdyr eller genstande eller udsætter personer for nærliggende fare for at blive skadet”.

Den tiltalte jæger havde fra knælende skydestilling skud to skud mod en løbende kronkalv. Afstanden er oplyst til cirka 60 m afstand.

Det efter Landsrettens vurdering manglende kuglefang blev både før og efter dommen diskuteret i jagtmiljøet, men i følge rettens vurdering forelå der risiko for, at projektilerne rikochetterede.

Derved ville de i følge eksperter anvendt under retten være i stand til at nå den offentlige vej.

Landsretten fandt derfor at jagtlovens § 22 var overtrådt – også selvom det sandsynligvis højst kunne have været rikochetterende projektiler, som kunne have nået vejen 640 meter bag kronkalven.

 

En af de ting, der ofte er til debat er anvendelse af skovbryn som kuglefang. Kan en riffeljæger med sikkerhed vide, at der ikke opholder sig mennesker eller husdyr gemt i vegetationen?

Med ovenstående retsag i baghovedet skal man nok være forsigtig med at tage det for givet, at sandsynligheden tages i betragtning. Kommer det til en retsag, skal man næppe sætte sin lid til det sandsynlige og det næsten helt usandsynlige.

I sagen med kronkalven på åben mark var der igen, der var kommet til skade. Det var en ren teroretisk risikovurdering, der lå til grund for, at jægeren blev dømt.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »