Det både staves og praktiseres på flere forskellige måder, men pyrsch er først og fremmest listejagt

Af Redaktionen

Pyrsch – der er udledt af det tyske ord pürsch – er ensbetydende med meget stille fremrykning i terrænet i håbet om at overliste f.eks. en hjort eller en råbuk.

At gå på pyrsch, er at stå på pyrch (Pirchen gehen sind pirchen stehen)

Sådan lyder det et gammelt ordsprog jæger og jæger imellem. Og der er naturligvis meget rigtigt i det udtryk.

Pyrchjagt er på den måde det modsatte af anstandsjagt, hvor man som ordet antyder, sidder på anstand og altså venter på, at vildtet skal komme til jægeren.

For de fleste er bukkejagt dog ofte en kombination af begge dele. Deraf også udtrykket, at gå på pyrsch er at stå på pyrsch.

Under en klassisk pyrsch flytter man sig nemlig ikke ret meget. En stor del af tiden går med at stå stille og se hvad der sker.

Selv jægere, der fortrinsvis driver jagt fra skydetårn og skydestiger, vil om ikke andet pyrche til og fra deres udkigsposter.

LÆS mere om: BUKKEJAGT

Når man i reglen står mere end man går under pyrsch, er det ikke kun fordi, det anses som det mest effektive. Det er også for ikke at forstyrre vildtet mere end højst nødvendigt

Alt andet lige vil den jæger, der befinder sig i jordhøjde og som bevæger sig rundt i terrænet, forstyrre vildtet mere end den jæger, der har valgt at afvente begivenhedernes gang fra en højt placeret udkigspost, der bærer det mest af den afslørende fært væk fra jægeren

Der kan skrives meget om pyrchteknik, men skåret ind til benet handler det om at udnytte vinden bedst muligt og træde varsomt, så man ikke røber sig ved lyd eller hurtige bevægelser.

Det er med råbukke, som det er med os selv: Hurtige bevægelser virker mere afslørende end langsomme.

Selv den mest effektive og erfarne bukkejæger vil dog fra tid til anden støde en buk, der mere eller mindre skræmt flygter fra mødet.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »