banner_985x232_nyvraa

Siden vore svenske naboer indførte canadagåsen i 1930’erne, har den i stort antal spredt sig til Danmark, hvor den dog fortsat er en fåtallig ynglefugl

Af Redaktionen

Canadagåsen (Branta canadensis) er en stor mørk gås med en længde på mellem 90 og 105 centimeter og et vingefang på mellem 160 til 185 centimeter. Fuglen vejer mellem 4,3 og 6 kilo.

Både hannen og hunnen er ensfarvet brune med lyst bryst. Næb, hoved og hals er sort, og den har et genkendeligt hvidt trekantet hagebånd.

Den kan forveksles med bramgåsen, men denne er betydeligt mindre, har et større hvidt område på hovedet og sort bryst.

Udbredelse

Canadagåsen stammer oprindeligt fra Nordamerika, men i 1600-tallet blev den indført som prydfugl på godser og i parker i England. I 1930’erne blev den indført i Sverige, Norge og Finland, og alle steder er der i dag en stor ynglebestand.

Kun en mindre antal canadagæs yngler i Danmark, men den er en almindeligt forekommende træk- og vintergæst.

“Canadagæs skaber store problemer i landbruget ved at æde vintersæden på markerne.”

De største forekomster findes i den sydøstlige del af landet, men de ses også på f.eks. Vejlerne i Thy, Tøndermarsken og i det nordøstlige Jylland.

Canadagæs forekommer oftest i mindre flokke sammen med svaner og andre gæs, men kan dog ses i flokke på mere end 1.000 individer.

Hvorfor er arten uønsket

Canadagåsen anses for at være en invasiv art. Den er på sortlisten, og er generelt uønsket i Danmark. Dette skyldes at den kan hybridisere med de hjemmehørende arter grågås og bramgås, samt at den forvolder stor skade på landbrugsafgrøder.

Læs mere om bekæmpelse af canadagås

Canadagåsens levevis

I Danmark yngler parrene fortrinsvis i næringsfattige ferskvandssøer. Gåsen er meget territorial og aggressiv overfor andre dyr, både i rugetiden og efter klækningen af æggene. Ungerne forlader først forældrene efter forårstrækket, når de vender tilbage til deres fødested.

Canadagåsen er 3 år gammel, når den yngler første gang.

Arten spiser hovedsageligt plantemateriale, som den får ved at græsse på marker og enge. Den spiser i mindre omfang også vandplanter.

Hvis du vil vide mere

DAISIE – Branta canadensis (engelsk)
NOBANIS faktaark – Branta canadensis (engelsk, pdf)
Animal Diversity Web – Branta canadensis (engelsk)

Kilde: Naturstyrelsen