Jagthunde

Artikler om jagthunde og herunderunder foder, træning og jagt med jagthunde.

 

Hund

 

Hund og herunder jagthund og brugshund er et emne, der fylder meget på Netnatur. Derfor er de oprettet en sektion alene til hund.

Under menupunktet er samlet alle de artikler, der vedhører valg af hundetype og hunderace, Men også de mange opslag, der ser på prægning og træning af forskellige former for jagthunde.

Jagthunde er dog et vidt begreb. Alle racer er udviklet til ofte meget forskellige former for jagt selv om der også er hunde der gør sig rigtig godt som allround hunde, og kan bruges til såvel fuglejagt som eftersøgning af påskudt ræv og hjortevildt. De fleste jagthunderacer er fra tidernes morgen tilpasset en eller få jagtformer.

 

Racer, typer og jagtformer

 

Nogle jægere og hundeopdrætter ønskede en hund, der kunne jage ræv og grævling ud af sit underjordiske gravkompleks og udviklede derfor gravhunden, der i dag avles som korthåret, ruhåret og langhåret.

Andre af tidens første opdrættere ønskede en hunderace, der var særlig velegnet til at finde kaniner og trykkende hønsefugle som agerhøns, fasan og ryper af forskellige slags. Derfor valgte de at avle på hunde med et kort og effektivt søg elskede at undersøge krat og buskads for fært af vildt. Samtidig ønskede de en hund med kraftig udviklet førerkontakt. Dette behov førte til de første spaniels, der i dag avles i mange forskellige varianter. I Danmark er de mest almindelige dog Cocker spaniel og springer spaniel.

Avlen er ofte delt i to overordnede linjer: En linje, der skal bruges som udstillingshund og jagthund (standard spaniel), mens en anden og langt mere udbredt linje blandt jægere, er avlet på baggrund af jagtlige egenskaber uden særlig meget hensyn til alshundenes eksteriør. Disse Field Trial typer udstilles ikke på prøver, hvor hundens eksteriør vurderes og præmieres.

 

Fuglehunde til jagt

 

Blandt fuglehundene finder man også de stående hunde. Altså hund, der søger og tager stand for det vildt, der trykker mod jorden. Disse hunde inddeles i hhv kontinentale stående hunde og engelske stående hunde.

Den første grupper refererer til hunde, som f.eks. tysk ruhår og tysk korthår, Münsterländer ogWeimaraner. De engelske hunde indeholder pointere og settere som engelsk setter, irsk setter og gordon setter.

Den franske hund breton, der er egentlig er en kontinental fuglehund, er særlig velegnet til jagt på snepper, regnes i Danmark som en engelsk hund og deltager på markprøver og brugsprøver for pointere og settere. Uanset hvilke hund man anvender er der dog nogle ting der er fælles.

 

Hvalp og unghund

 

Alle hunde skal fra hvalp til unghund gennem en række faser, hvor de skal præges og lære at omgås andre hunde. Hundeejeren skal være meget fokuseret på denne periode, da godt begyndt er halv fuldendt, når det gælder hundedressur.

Hvis man fra starten allerede har valgt en hundekurv eller hundeseng – eller måske ligefrem et hundebur eller en hundegård, som hvalpen skal opholde sig i en del af dagen, er man kommet godt fra start.

Hunde elsker regler. Derfor er det også en fordel at man vælger den hundefløjte, som man ønsker at anvende meget tidligt i hundens liv. Dermed bliver den allerede fra hvalp eller unghund dus med dette fløjtesignal, som den forbinder med noget positivt – f.eks. at komme ind til sin fører for at få ros. (og aldrig ris og skæld ud)  

Kommer man godt fra start og får man etableret et tillidsfold mellem hund og hundeejer, er det ikke nødvendigt at købe jagthunden med godbider. Man kan gå gennem de fleste – hvis ikke alle – dressurforløb uden hundekiks eller lignende godbidder. Jagthundedressur skal bygges på et meget stærk tillidsforhold mellem hund og ejer, hvor der aldrig er tvivl om hvem der er overhund.

 

Jagthunde og familiehunde

 

Langt de fleste jagthunde og brugshunde er dog også familiehunde. Det betyder, at de modtager indtryk fra andre end den som træner og præger hunden. Mange har dog erfaret, at hunden under oplæringen lærer alting meget hurtigere, hvis den kun har en fører at forholde sig til. Dermed lærer den at lystre dennes signaler hvoraf mange kan være ubeviste og ligge gemt i ens kropssprog, som hunde er gode til at afkode.

Man skal huske på, at en hund udover at være en hund til glæde for hele familien også har en meget vigtig rolle at spille under jagt. Især når der er tale om apporterende hunde. En apporterende hunds opgave er at finde det vildt, som jægerne nedlægger under jagt. Og er der tale om anskudt vildt, er det særdeles vigtigt, at hunden er dresseret, lystrer og er i hånd. En hund, som modsat dette er ude af hånd og som knaldapporterer og preller, når den ser vildt der flygter, kan være en udfordring for ethvert jagtselskab.

 

Hund og foder

 

Skal hunden fungerer optimalt under jagt, er det naturligvis vigtigt, at man tager sig godt af den – også når den ikke er på jagt. Den skal have et godt foder, der gør den i stand til at yde optimalt. Og den skal måske forsynes med et hundetæppe eller et dække, når ventetiden bliver lang.

Et andetræk eller gåsetræk i årets sidste måneder, kan være en kold fornøjelse for en hund, der skal sidde stille og derfor kan det være en god ide at holde den varm så godt det er muligt. Vær i den forbindelse opmærksom på at nogle hunde er særlig velegnet til jagt i koldt vand. Det gælder f.eks. de forskellige slags retrievere, der i lighed med spaniels optræder i to linjer.

Hunde af standardtypen og hunde af mere britisk orienteret avl, hvor det ”alene” er de jagtlige egenskaber, der mere eller minde alene bestemmer, hvem der skal være hanhund og tævehund til det næste kuld hvalpe.

Det britiske opdræt er blevet populært og hunde fra de linjer nævnes ofte som formel 1 hunde, da de ofte er lettere bygget og optræder hurtigere end hunde efter de mere klassiske avlslinjer.

 

DKK og DJA – stambogsførende organisationer for hunde

 

Det er stambogsførende organisationer, som Dansk Kennel Klub (DKK) og Dansk Jagthunde Registrering (DJR) der fastlægger reglerne for udstedelse af stambog.

De enkelte specialklubber for de forskellige hunderacer kan dog derunder over have særlige regler hed hensyn til forældrehundenes sundhed, hvor Hofteledsdysplasi, øjensygdomme eller andre sygdomme, der regnes som arvelige, kan være afgørende for om hunden kan godkendes som avlshund.

DNA test på hunde bruges af og til til diagnosticering af arvelige sygdomme. Desuden er der flere klubber der stiller krav til, at hunden er præmieret på markprøver, duelighedsprøver, apporteringsprøver, sporprøver eller lignende før den må anvendes i avl.

 

Specialklubber og prøvesystem 

 

Flere klubber kræver, at hunden skal være præmieret med en 1. præmie eller 2. præmie i såkaldt åben klasse, hvor der stilles højere krav end i unghundeklassen, hvor dommerne mere ser på hundens medfødte anlæg og i mindre grad på den unge hunds dressurniveau.

Kun hunde præmieret i åben klasse kan deltage i vinderklasserne, som er de prøver, der i høj grad er retningsgivende for hvilke hunde, der får en central placering som avlshund. En god jagthund, er dog ikke nødvendigvis en god hund til hundesport eller jagthundesport, da det er hunde med et særligt overskud man eftersøger i hundesporten og dermed avlen. 

 

Den gode Jagthund

 

En omgængelig hund, som ikke er skudræd og som kan bremses under søgningen, kan kaldes ind og kan apportere det vildt, der nedlægges under jagten, er en god jagthund. Også selv om den aldrig kan opnå en høj præmie på en prøve, da den måske mangler lidt på søg, fart og stil og måske heller ikke er helt rolig i opflugt og skud, som en markprøvedommer kunne ønske sig hos en hund, der skal præmieres eller placeres på en vinderprøve.