Nye og ukendte tal kan trække tæppet væk under planlagt overgang til arealkrav

Af Redaktionen 

Kan nye tal om alderen på nedlagte kronhjorte hive tæppet væk under forslag om at indføre arealkarv i forbindelse med jagt på hjorte?

Det er det helt stor spørgsmål, da nye tal ser ser ud til at skyde arealkravet til hjørne – ja måske ligefrem helt i sænk?

Det står klart efter Netnatur 30. august 2020 fik tilsendt henvisning til en PDF, som vi på redaktionen var ubekendt med.

Vi har efterfølgeden talt med flere med stor interesse for den meget omfattende hjortdebat. Også her udtrykkes der uvidenhed om den aktuelle PDF.

Dette selv om indholdet er ganske overraskende.  

I skrivelsen udtrykker en konstitueret vestjysk hjortevildtformand sig om alderen på nedlagte hjorte. Vel at mærke set i forhold til de ønsker, som Vildtforvaltningsrådet har ønsket sig. 

Og i den omtalte PDF står udtrykket klart: 

Målsætningen er nået. 

Hjortevildtformanden henviser til indberetninger, som viser, at der er de ældre hjorte i den danske natur, som Vildtforvaltningsrådet ønsker.

Bemærkes skal det her, at indsamlingen og analysen baserer sig på den såkaldte tandsnitsmetode.

Vildtforvaltningsrådet har nemlig hævdet, at tænder fra nedlagte hjorte bør anvendes, når man vil kende den nøjagtige aldersstruktur i den danske hjortebestand.

Nu ligger tallene der og de taler i følge hjortevildformanden sit eget tydelige sprog:

Tandsnitanalyser for sidste sæson viser, med 317 indsamlede kæber, at 5,4% af hjortene over +8 år, så der er målet også nået

Sådan skrives der i den omtalte PDF, hvor der også henviser til afskydningen af kronvildt i almindelighed.  

Den gode nyhed stopper nemlig ikke her.

Også når der ses på afskydning af hhv hjort, hind og kalv, ser det i følge indberetningerne fornuftigt ud. Det kan man læse i dette citat: 

Afskydningen, både nationalt og for RHVG Vestjylland er efter anbefalingerne. Der afskydes faktisk den anbefalede afskydning. 

Nyhedsværdien i det sidste citat kan dog diskuteres. Det har John Chris, en af de mest markante stemmer i debatten om hjortevildtets fremtid allerede  påpeget flere gange. 

Spørgsmålet om andelen af gamle hjorte i den danske natur har dog været ubesvaret. Ingen har rigtig kendt svaret.  

Nogle har påpeget ét. Andre noget andet. Desuden har det være anført, at det kan variere fra landsdel til landsdel. 

Ikke desto mindre har det været andelen af voksne hjorte, der har været det helt store omdrejningspunkt i de sidste mange års debat. 

Jægerne skyder bestanden forkert, har det heddet sig. I hvert fald set i forhold til målsætningen.

Men selv om der lokalt er flyttet på jagttiderne og der nogle steder er indført sprossefredninger, har Vildtforvaltningsrådet presset på for at få indført arealkrav.

Flere har dog sagt: ” Ro på”. Lad nu de nye tiltag med kortere jagttid i f.eks. brunsten få lov til at vise sig.” 

Argumenterne er dog prellet af som vand på en gås og under henvisning til den påståede skæve aldersstruktur er miljøminister Lea Wermelin parat til at følge Vildtforvaltningsrådets rådgivning og indføre arelakrav.

Rådet mener nemlig, at arealkrav er et af de afgørende redskaber, der skal sikre, at man når i mål og kan påvise, at mindst 5% af hjortene er over otte år. 

Men i følge afsender af omtalte PDF, er jægerne alså allerede i mål. 

Og såfremt Vildtforvaltningsrådet egen metode står til troende, lyder det store spørgsmål: 

HVAD NU?

Vil Vildtforvaltningsrådet forkaste den stærkt kritiserede tandsnitsmetode, som rådet stædigt har fastholdt er den mest sikre metode? 

Og vil de nye tal spænde ben for overgang til arealkrav – vel at mærke på målstregen?

Det må fremtiden vise. 

Det står uklart hvornår indholdet i den omdiskuterede PDF blev publiceret, ligesom det står uklart, hvornår Danmarks Jægerforbund vil bringe nyheden.

Sidste år blev tandsnitsanalysen udgivet i Jægers september-udgave, men i denne udgave ses den “gode jægernyhed” om jægerne, der nåede i mål indenfor rammenerne af den såkaldt danske model, ikke omtalt.  

I alt blev der indsendt 316 kæber fra nedlagte kronhjorte. Det er flere end året før, hvor tallet er oplyst til 268. 

Hjortevildtformand påpeger, at de nye tal nu skal bearbejdes, men om denne bearbejdning kan flytte på konklusionen står naturligvis endnu uklart.  

Hjortevildtformand er dog tydeligvis fornøjet med de tal han kan læse og udtrykker:  

Vi skal blive bedre til at bruge de positive data og analyser i fremtiden.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »