Torben Møller-Nielsen udgiver video, der ser på nedstemt EU-forslag, som i forsøget på at bekæmpe Covid-19, kunne være begyndelsen til enden for jagten, som vi kender den

Af Redaktionen

Et forslag i EU kunne have medført, at vi ikke længere måtte spise vildt i Danmark. Det blev heldigvis nedstemt.

Det skriver den danske biolog og jæger Torben Møller-Nielsen, som har valgt at udgive en video om den omdiskuterede situation.  

Forslaget blev nedstemt med stort flertal, men medførte dog, at syv danske EU politikere fra hhv. Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stemte for forslaget. Og det har der været en del debat om på de social medier, ligesom europæiske og internationale jagtorganisationer her udtalt sig kritisk om forslaget og afstemningen, der tilsynleadende kunne have fået vidtrækkende konsekvenser for jægerne.

I Danmark har ikke mindst Nordisk Safari Klub (NSK) markeret sig og i et opslag på de sociale medier hævdes det, at en fremtidig stemme på enten Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti er en stemme IMOD jagten, som vi kender den.   

KLIk og se NSK opslag

Flere af partierne har dog efterfølgende tilkendegivet deres støtte til jagt og brug af vildtkød. 

Men hvorfor stemte så, som de gjorde?

Det spørgsmå kommer den danske biolog, der er kandidat til Hovedbestyrelsen i Danmarks Jægerforbund, også ind på i sit videoopslag. 

Forslagets alvor til trods, er Torben Møller-Nielsen dog overbevist om, at forslaget og afstemningen kan anvendes positivt. 

Han ser det som en påmindelse om at jagtorganisationerne skal være ekstra opmærksomme på jagtkritiske tiltag i disse tider, hvor verdens øjne er rettet mod håndtering af corona-virus.

I modsat fald frygter han, at jægerne kan risikere at blive taget på sengen. 

Bliver han valgt til forbundets hovedbestyrrelse, er det derfor hans udtrykte mål at arbejde for bedre og hurtigere kommunikation med politikere i både Danmark og EU.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »