Til forskel fra manipulerede, så har naturligt frembragte abnorme opsatser altid påkaldt sig en vis interesse

Af Henning Kørvel, 21. marts 2012

Til forskel fra de abnorme bukkeopsatser – navnlig ungarske – vi har fokuseret på i det sidste års tid, fordi de er manipulerede, så har naturligt frembragte anborme opsatser altid påkaldt sig en vis interesse. Dette gælder fx for bæreren af denne opsats, – vist herunder – nedlagt på Møn 1892 …

Uagtet enhver bukkejæger helst nedlægger bukke med regelmæssige opsatser fra bærere i kapital alder, så påkalder afvigende – abnorme hovedprydelser – sig alligevel altid en vis interesse, når de nu og da dukker op som naturlige fænomener.

Ny er denne opmærksomhed dog ikke, selv om abnorme bukkeopsatser gennem det sidste års tid har fået en helt dy dimension, fordi det viser sig, at de produceres i ukendt omfang i bl.a. Ungarn. Herfra kendes både bizarre parykopsatser og hovedprydelser med omfattende overfaldsskader, tilføjet opsatserne med en kniv, mens de var i bast, og det således er enkelt at lave ridser i de bløde stænger.

I modsætning hertil er parykbukke, som der fra netop Ungarn er hjemført adskillige af til Danmark gennem de senere år kastrater, der enten er kastreret som nysatte lam eller når voksne bukke i bast fanges i fangbure om vinteren.

I begge tilfælde antages det, at kastreringen sker ved, at der sættes en elastik rundt om testiklerne, så blodtilførslen afbrydes, pungen visner og falder af efter nogen tid og hormonsystemet kommer ud af balance med parykdannelse for nogle kastrerede bukke som følgevirkning.

Utiltalende og uetisk er manipulering af denne art med levende medskabninger. Helt uinteressante som jagttrofæer er de derfor også til forskel for de abnormiteter, som naturen af forskellige årsager selv frembringer, og som altid har påkaldt sig en vis interesse, som fx kom til udtryk i Dansk Jagttidendes apriludgave i 1892, hvor en tegning gengiver den abnorme opsats fra en buk, som det oplyses, blev skudt af forstassistent Petersen i Grønvedskoven under Marienborg Gods på Møn 17. oktober 1891, og som med ejeren – grev Moltes velvilje – præsenteredes for læserne.

Abnormiteten er tydeligvis en overfaldsskade, opstået ved, at bukken er løbet ind i et hegn, eller har fået beskadiget opsatsen ved at støde mod grene eller træer, mens opsatsen var i bast.

Men hormonal påvirkning i et eller andet omfang spiller måske også ind, fordi der under venstre stangs rosenkrans ses en begyndende ekstra rosenstok, som – hvis bukken ikke var blevet skudt – måske kunne have udviklet sig til en ekstra stang – dobbeltkopf – der bæres samtidig med de normale to stænger. Om opsatsen oplyses videre, at den i Dansk Jagttidende gengives i 4/5 naturlig størrelse, og den længste stang måler 21,6 centimeter.

Bukken var ikke særlig stor, fortælles det, idet den blot vejede 39 pund eller 19,5 kg. Det fastslås desuden, at den abnorme størrelse og udvikling af opsatsen i det hele taget ikke synes at stå i forbindelse med ualmindelig kraftig legemsbygning.

Oprindelig havde det, oplyses det, været hensigten, at bukkeopsatsen skulle have været foreviget på foto. Men da det ikke lykkedes at finde en stilling, hvor alle enderne kom med, blev der i stedet for lavet en tegning af den. Det menes dog til gengæld ikke, at dette ændrer ved totalindtrykket, idet den abnorme bukkeopsats stedse tillægges at være et temmelig enestående fænomen.

Det skal dog tages med et gran salt. Men hævet over enhver tvivl er det, at hovedprydelsen fra Møn her over 120 år senere stadig må betragtes som kuriøs.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »