En dagjagt på statens arealer kan koste 1.000 kr. i timen pr. deltager. Men hvad bør den koste? Se svar på undersøgelse her 

Af Redaktionen

Det kan være en ret bekostelig affære at deltage på en drivjagt på statens arealer. Omregnet i effektiv jagttid kan jægerne komme af med 1.000 kr. i timen eller mere. 

I hvertfald når det gælder drivjagt på hjortevildt. 

Men hvad bør en drivjagt på kronvildt egentlig koste når det tages i betragtning at det trods alt er jægernes egen skov, som de driver jagt i? 

Det spørgsmål har vi med udgangspunkt i artiklen herunder rejst på Netnatur.dk

BØR STATSJAGT FORTSAT UDLEJES TIL 1.000 KRONER I TIMEN

Artiklen rejste efterfølgende en del debat på sociale medier og meningerne var naturligvis delte. 

Nogle mener det bør være udbud og efterspørgsel, der skal bestemme prisen. Så længe jagterne kan sælges, er prisen acceptabel. 

Andre mener det er urimeligt at jægerne – som de måske eneste naturbrugere i dette land – bliver pålagt endnu en ekstraafgift udover det, som de betaler for at indløse jagttegn og opbevare våben. 

De koster ikke noget at cykle eller ride i skoven og hvorfor skal en jæger betale 1.000 kr. i timen for at sidde et jagttårn uanset om denne nedlægger noget eller ej ?

 

Det kan være meget vanskeligt at afkode stemningen af en debat på de sociale medier. Dem der larmer mest, kan nemt komme til at overdøve det store tavse flertal, der ikke ytre sig så meget. 

Derfor iværksatte vi her på siden en undersøgelse, der skulle forsøge at vejre stemningen til spørgsmålet:

Hvad bør en dagjagt på kronvildt – på statens arealer – koste ?

Undersøgelsen blev iværksat d. 30. juli 2020 og svarene på spørgsmålet ses her opstillet:  

De fleste, svarende til 58% mener, at det bør koste 500 kr. eller derunder  pr. deltager.

Omkring 30% mener staten bør lade udbud efterspørgsel bestemme prisen.

Omkring 15% mener det bør være helt gratis at deltage på en drivjagt på statens arealer. 

På en drivjagt på statens arealer anvendes der ikke trofæafgifter. Nedlægges et trofæbærende dyr er dette inkluderet i den pris man betaler for at deltage. Det koster mao det samme uanset om man nedlægger noget eller ej.

Som altid skal undersøgelse tages med forbehold. F.eks. vil lignende undersøgelse gennemført over for et mere repræsentativt uddrag af de danske jægere muligvis give et andet resultat.  

Herunder kan læses reportage fra dagjagt arrangeret af Naturstyrelsen

LÆS mere om dit favoritemne
– se SEKTIONER øverst i menubaren på Netnatur.dk

Sætter du pris på hverdagen
såvel som store eventyr?
Besøg Netnaturshop.dk

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »