Bunny Allen fik hurtigt et godt ry som professionel jæger, og han gjorde intet for at skjule, at han var damernes ven, der ofte havde affærer med klienternes koner.

Tekst: Henning Kørvel

Hans fulde navn var Frank Maurice Allen (1906-2002), men blev blot kaldt Bunny Allen. Med sigøjnerblod i årerne blev han født i England, og han kom til Kenya i 1927. På sin første safari i 1928 assisterede han Bror Blixen, og året efter guidede han sammen med Denys Finch-Hatton Prisen af Wales, der som Edward VIII abdicerede i 1937 for at gifte sig med Wallis Simpson. Allen fik hurtigt et godt ry som professionel jæger, og han gjorde intet for at skjule, at han var damernes ven, der ofte havde affærer med klienternes koner.

Han kom til Kenya 50 år, før landet slukkede og lukkede for jagt, angiveligt fordi den hollandske prins Bernhard havde betalt præsident Jomo Kenyatta en større sum penge for at gøre det.

Hans navn var Frank Maurice ”Bunny” Allen, men han blev blot kaldt Bunny Allen, og han havde fået kaldenavnet hjemme i England på grund af sine medfødte evner til at fange kaniner med snare.

Med sigøjnerblod i sine årer blev han født i Berkshire, og med dampskibet ”Ussukuma” kom han til Kenya i 1927 for at forpagte en farm ejet af Mervyn Soames for at kunne tage jægere med på jagt og opfylde sin drøm om at gøre karriere som professionel jæger.

I 1928 assisterede han Bror Blixen på en safari, og året efter var han assistent for Denys Finch-Hatton og guidede sammen med ham Prinsen af Wales, der som Edward VIII abdicerede i 1937 for at gifte sig med den amerikanske kvinde, Wallis Simpson. Efter abdikationen blev parret kendt som hertugen og hertuginden af Windsor.

På sine safarier jagede Bunny Allen vildt om dagen og tog sig om aftenen ofte af klienternes koner.

Den professionelle jæger Raymond Hook lærte ham, hvordan han skulle begå sig som professionel jæger. Allen var lærenem og blev hurtigt en del af den klike af hvide professionelle jægere i Kenya, der omgikkes prinser, præsidenter, diplomater og filmstjerner på luksuriøse telesafarier, hvor champagnen flød i stride strømme, og hvor han ofte havde amourøse affærer med sine klienternes koner.

Dræbte næsehorn med Masaispyd

Han var fuld af historier og fortalte dem gerne stort set helt frem til sin død 14. januar 2002 på øen Lamu ud for Kenya i Det Indiske Ocean. Han blev 95 år.

Han havde engang dræbt et næsehorn med et Masaispyd, og på kun 20 sekunder skød han med riffel efterfølgende tre andre næsehorn.

Engang blev han overfaldet af en leopard, og med stolthed fremviste han arret på armen, hvor leoparden havde sat tandsættet i ham, før en sort afrikaner reddede hans liv ved at dræbe den med en pistol.

”Jeg husker, at den havde smukke øjne, fortalte Allen, der var realistisk nok til at erkende, at mens de hvide professionelle jægere ofte høstede glamour, havde de sorte afrikanere andre egenskaber, der ofte var udslaggivende. På sine safarier havde hver hvid klient derfor en stab på fem afrikanere.

Han fortalte også gerne, at en løve havde brækket hans næse, og at hans dårlige hofte skyldtes et sammenstød med en bøffel.

Allen jagede for eksempel sammen med Philip Percival, der spillede hovedrollen i filmatiseringen af Ernst Hemingways ”Green Hills of Africa”, og han organiserede bøffeljagt for prins Aly Khan.

Under Anden Verdenskrig gjorde Allen tjeneste som regimentssergent-major i Kongens Afrikanske Rifler og kæmpede mod italienerne i Somaliland.

Efter kampene åd løver de dræbte soldater, og efter at have fået smag for menneskekød, begyndte løverne at dræbe de lokale indbyggere, som derfor bad soldaterne om hjælp imod dem.

”A Gypsy in Africa med foto af forfatteren på forsiden er den ene af bøgerne fra Bunny Allens hånd.

Stammefolk lærte ham at spore løver, og han opsporede og dræbte to løver, der lå og solede sig efter at have ædt en landsbybeboer.

Italienerne sendte en meddelelse til hans regiment, der lød sådan:

”Giv venligst vores hjertelige lykønskninger videre til dem, der slap af med menneskeæderne. Vi kan nu komme videre med krigen”.

Når filmselskaber fra Hollywood kom til Kenya i 1950-erne, hyrede de Allen til at assistere sig. Han udpegede således steder ved Congofloden, hvor ”The African Queen” blev optaget med Humphrey Bogart og Katharine Hepburn i hovedrollerne, og han var tilknyttet optagelsen af ”Safari”, ”Kong Salomons miner” og ”Hvor ingen gribbe fly”.

Og da John Fords skuespillere og besætning ankom til det sydvestlige Kenya i det samme årti for at optage ”Mogambo”, organiserede og overvågede Allen en teltlejr med 300 telte, 20 hvide professionelle jægere, et stort antal bærere og over 1.000 Samburu-krigere. Allens første kone, Maurielle fungerede som garderobedame.

Der gik rygter om en affære med Ava Gardner, der sammen ned Clark Gable og Grace Kelly medvirkede i Mogambo.

Om kvinden, der på det tidspunkt var gift med Frank Sinatra, sagde han, at hun var smuk og i besiddelse af en smuk karakter, mens han til gengæld beskrev Frank Sinatra som en smålig, jaloux fyr.

Jægerens liv er primitivt

Allen benægtede at have haft en affære med Beryl Markham.

”Jeg kyssede hende om morgenen, og jeg kyssede hende godnat, men jeg kyssede hende aldrig midt på dagen, citeres han for. 

Blandt aristokrater og bosættere i ”Happy Valley” betød det nemlig romantik, hvis man kyssede nogen midt på dagen.

”En jægers liv er primitivt, og ikke kun i løbet af dagen”, forklarede han.

”Det er intimt, og der sker ting og sager. Følelser omrøres, som smitter af på aftenen, og affærer er uundgåelige”, skal Allen have udtalt.

Bort set fra, at han benægter at have haft en affære med Beryl Markham, gjorde han intet for at bestride sit ry som en adonis, men han insisterede på diskretion. Hans søn, David, har fortalt, at hans far gav ham rådet:

”Uanset hvem du går i seng med, skal du ikke fortælle det til nogen. Hvis kvinden selv vil tale om det, er det op til hende. Det er hendes ry, som er på spil.

Til New York Times fortalte han I 1989, at han nærede beundring for bøfler, fordi en bøffel er storslået stærk, modig og en formidabel modstander.

”Jeg havde ingen problemer med at skyde en bøffel, men i forhold til de fleste andre dyr, som mine klienter og jeg jagede, havde jeg altid en lille følelse af anger”, forklarede han.

Hans søn, David, der fulgte i farens fodspor som professionel jæger, reddede engang sin fars liv, da en bøffel angreb ham.

Allens våbenbærer havde fejlagtigt givet ham en riffel uden ammunition, mens en bøffel var på vej hen imod ham. Allen undgik dyrets horn ved at svinge sig op på toppen af bøflens hoved og blev båret af sted af den, indtil hans søn skød den.

”Alle de bløde dele af bøflen fandt ned over mig, mindedes Allen, der slap med et par brækkede ribben.

I sine sidste år udtrykte Allen forargelse over nutidens krybskytter.

”Jo ældre, jeg bliver, desto mere hader jeg at dræbe noget dyr, selv slanger”, sagde Allen, der mente, at alle dyr har en mission i livet.

Allen skrev sine erindringer, som i 1996 blev genstand for dokumentarfilmen ”A Gypsy Life”. Han har herudover skrevet ”Livets hjul” om jagt og romantiske affærer på sine safarier.

Billedtekster

Bunny Allen på sine ældre dage.

I First Wheel – ”Livets hjul” – fortæller Bunny Allen om både jagt og sine affærer med klienters koner.

Bunny Allen (til højre) med hornene fra en nedlagt bøffel.  

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »