Efteråret 2017 har været præget af invasioner af flere arter af finkefugle fra fjerne egne nord og øst for Danmark. I øjeblikket sætter talrige flokke af stor gråsisken deres præg på mange danske skovområder

Af Jan Skriver

Invasionen af stor gråsisken er den største kendte nogensinde.

Flokkene er urolige, og fuglene flyver undertiden hulter til bulter i en rastløs jagt på deres foretrukne føde af bittesmå frø fra elle- og birketræer.

De seneste uger har en af de hidtil største invasioner af stor gråsisken, der formentlig kommer fra birkeskovene i Nordskandinavien og østpå i Rusland, gæstet de danske skove.

Og i øjeblikket er der mange tusinde gråsiskener på færde efter føde over det meste af landet, dog med en overvægt i den østlige del af Danmark med Nordsjælland som et absolut topterræn for arten.

Ofte ses flokkene i skovområder, hvor der er indslag af ellesumpe.

Invasionen af stor gråsisken, der er den største kendte nogensinde, begyndte allerede i september, da der i den nordlige del af Sverige og i Finland blev observeret trækbevægelser af tusinder af fugle med kurs sydpå. Mod slutningen af oktober og i november har trækket over Danmark visse dage været massivt. Midt i november blev der for eksempel på én dag talt flere end 6.500 stor gråsisken over Kongelunden og Amagers sydvestlige hjørne. Fuglene kom ind over land fra sydlige retninger over Øresund, og de er ganske givet trukket ud over havet fra Falsterbo, sydvestspidsen af Sverige. Her talte man samme dag rundt regnet 7.500 gråsiskener på træk, fortæller Michael Fink fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Mangel på fugls føde af frø

Falsterbo Fuglestation, hvor fugletrækket om efteråret er registreret systematisk siden 1950’erne, melder om det største træk af stor gråsisken nogensinde. Der er indtil nu dette efterår talt flere end 32.000 gråsiskener, som er trukket ud over Øresund fra Falsterbohalvøen.

Flokkene af gråsiskener kan dog trække over havet over en bred geografisk front, og fuglene kan ankomme til Danmark mange steder primært ved østvendte kyster.

Blandt andet er der i Skagen og ved Nordmannshage i Hals nær Limfjordens østlige munding i Kattegat noteret ekstraordinært store antal af gråsiskener den seneste måneds tid.

Meget tyder på, at trækket af stor gråsisken ikke er forbi for i år. Der vil formentlig en tid endnu kunne ankomme flokke af gråsiskener nordfra. Mønsteret bag invasionen er det klassiske. Sandsynligvis har stor gråsisken haft en god ynglesæson, mens frøsætningen i artens foretrukne yngleterræn, birkeskoven mod nord og øst, har svigtet. Det har fået titusinder af gråsiskener til at udvandre og flakke om som nomader på utrættelig jagt efter føde. Det er primært sult, som sætter gang i de invasioner, der med mellemrum går over Danmark. Stor gråsisken har et kolossalt stort udbredelsesområde, der strækker sig fra Skandinavien og langt mod øst i Rusland, hvor den i udpræget grad er knyttet til birkeskovene, siger Michael Fink.

Et efterår med flere invasioner

I sensommeren og efteråret 2017 har tre invasioner af spurvefugle præget den danske natur i form af større flokke end normalt. Først var det lille korsnæb, som fløj ind over os i ekstraordinært store antal. Så fulgte en invasion af stor korsnæb.

Og nu er det så finkernes mere grå eksistens, den store gråsisken, der gæster os i langt højere antal end normalt.

En invasion af en fjerde finkeart, krognæbbet, var egentlig ventet, da der i stil med korsnæbbene og gråsiskenerne blev noteret trækbevægelser nordpå i Sverige midt på efteråret. Men krognæb-invasionen er ikke nået til Danmark med det forventede antal gæster. Til gengæld skorter det ikke på gråsiskener.

De næste uger og en stor del af vinteren vil man ganske givet kunne støde på flokke af gråsiskener, ofte i hundredtal. Det er tit i fugtige skove med elletræer, at flokkene søger føde. Også birketræernes rakler bliver frekventeret af finkerne. Og måske kan man støde på gråsiskener i en vegetation af urter på strandenge og langs kysterne eller på braklagte arealer. Her søger fuglene føde i form af bittesmå frø, siger Michael Fink.

For feltornitologer med hang til sjældne fugle kan der være en særlig sidegevinst ved en nærstudere flokkene af gråsiskener.

Pludselig kan der være en fugl i flokken, som lyser op og ligefrem leder tanken hen på en snebold. Det er en hvidsisken. Denne arktiske finke følger fåtalligt med på trækket som en Snehvide blandt de grå.

Nyd stor gråsisken, en smuk gæst efterår og vinter

Optagelser: Uffe Rasmussen/DOF 
 

FAKTA OM GRÅSISKEN

  • Der findes to arter af gråsisken, nemlig lille gråsisken og stor gråsisken.
  • Lille gråsisken er vores hjemlige gråsisken, som yngler spredt over det meste af Danmark, efter at arten omkring 1970 primært var knyttet til de vestjyske klitplantager.
  • Stor gråsisken er den lilles nordlige slægtning, som er udbredt i et gigantisk geografisk bælte fra Nordamerika, Grønland til Skandinavien og videre østpå over hele det nordlige Asien til Stillehavskysten.
  • I Europa yngler stor gråsisken mod syd i Norge over Mellemsverige og Sydfinland.
  • At skelne stor gråsisken fra lille gråsisken kræver feltornitologisk erfaring.
  • Fælles for de to arter er den røde plet i panden og et rosa skær på brystet, der ses særligt tydeligt i yngletiden.
  • Stor gråsisken er generelt mere gråtonet i sin farvetegning end lille gråsisken.
  • Lille gråsisken er mere kastanjebrun i sin stribning. Den er varmere i sin farvetoning end sin større slægtning.
  • Mens stor gråsisken fra egnene mod nord holder vinter hos os, trækker de fleste af vores hjemlige lille gråsisken til Sydvesteuropa for at holde vinter.