I perioden 2006-18 var fuglen den maskuline part i kongeørneparret i Hals Nørreskov nord for Limfjorden. Ørneparret fik 15 unger på vingerne i løbet af 13 år. Nu er kongeørnehannen død udmagret af en svampeinfektion

Af Jan Skriver, dof.dk

Kongeørnehannen lå på ryggen under skovens gamle bøgetræer. Han var ekstremt mager og uden muskulatur, skulle det senere vise sig. Der var ikke længere kraft i de dolkespidse kløer, som har været blandt de stærkeste i den danske rovfuglefauna.

Sådan endte foreløbig en epoke på 12 år for et kongeørnepar, der siden 2006 har ynglet i Hals Nørreskov nord for Limfjorden vest for Hals.

– Fjerdragten på den døde kongeørn var frisk og fejlfri uden slitage, og der var ingen tegn på ydre skader. En røntgenundersøgelse fandt heller ingen skader på ørnen, fortæller ringmærkeren og rovfugleeksperten Jan Tøttrup Nielsen, der har ringmærket unge kongeørne, som er kommet til verden i Danmark.

Her på trappen til en ny ynglesæson er der to enker og en tredje enlig hanørn i den danske bestand af kongeørne, der er sårbar og skrøbelig, når de erfarne falder fra

Han har fulgt kongeørnen i Hals Nørreskov nøje, siden rovfuglene begyndte at optræde i området helt tilbage i 2004/2005.

Døde med fjerene på

Jan Tøttrup Nielsen sendte den døde kongeørn til obduktion og analyser for eksempelvis fugleinfluenza hos DTU Veterinærinstituttet, der netop er kommet med resultatet af undersøgelserne.

Der var ikke tale om fugleinfluenza, og konklusionen, der forklarer kongeørnens død, lyder:

Ørnehannen døde af en ”voldsom luftsækbetændelse forårsaget af en svampeinfektion, der har påvirket rovfuglens almenbefindende og ført til en kraftig afmagring”.

– Det er ærgerligt, men det er vilkårene, at en lille svamp kan gøre det af med en ellers stærk og sund kongeørn, siger Jan Tøttrup Nielsen, der gennem årene har samlet fældefjer fra ørnene på alle ynglelokaliteter. I kraft af DNA-analyser af fjerene kan fuglenes oprindelse og slægtskab på den måde påvises.

– Den døde hankongeørn blev klækket i Høstemark Skov i 2003. Det vil sige, at han var den første, som fløj fra reden i skoven i den nordlige del af Lille Vildmose. Han har også været forbi Børglum Klosterskov, hvor jeg fandt en halefjer fra ham, da han var et år (2K) gammel. I årene derefter er Hals Nørreskov så hans jagtmark og ynglelokalitet, indtil han som 15-årig (16K) bogstaveligt talt falder til jorden udmagret af en svampeinfektion, fortæller Jan Tøttrup Nielsen.

Udskiftning i sårbar bestand

I Dansk Ornitologisk Forening (DOF) ærgrer man sig over tabet af den ørnehan, der har været med til at opfostre de fleste kongeørnetvillinger i den danske natur.

– Det er bestemt ærgerligt, når en frugtbar ørn dør. Vi må konstatere, at den fåtallige bestand af kongeørne i Danmark er sårbar og skrøbelig. Når erfarne og veletablerede ynglefugle dør, kan der gå lang tid, før der sker en succesfuld indflytning af nye fugle i territorierne. I kraft af DNA-analyserne af ørnefjerene, kan vi dokumentere, at der har været en meget stor udskiftning af kongeørnene i Tofte Skov i den sydlige del af Lille Vildmose. Mindst otte forskellige kongeørne har været i spil på lokaliteten. Ifølge norske og svenske ørneeksperter er der tale om en unaturlig stor udskiftning af magerne i et ørnerevir, siger ornitologen Hans Christophersen fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Ørn.

Han er desuden DOF’s redekoordinator for kongeørnene i Hals Nørreskov. Det vil sige, at han samler alle data om ørnene i skoven, og sammen med fire andre redekoordinatorer holder han et vågent øje med udviklingen i den samlede danske bestand.

18 frugtbare år i træk

Indtil 2017 var de danske kongeørne usædvanligt frugtbare, hvis man sammenligner med deres svenske artsfæller. De danske ørne havde fået unger på vingerne 18 år i træk, før der i 2017 kom en sæson uden frugtbarhed.

– I disse uger, hvor ørnene er ved at forberede en ny ynglesæson, er der to enlige hunner på traditionelt sikre ørnelokaliteter. Dels er der hunnen fra Hals Nørreskov, der nu har mistet sin mage, dels er der hunnen fra parret i Tofte Skov, hvor hannen blev skudt og fundet på bredden af Limfjorden i 2016. Heller ikke i Store Vildmose ser det positivt ud på nuværende tidspunkt med hensyn til et nyt yngleår. Her er det længe siden, at der er set to kongeørne i området. Tilsyneladende er der kun hannen tilbage i Store Vildmoses yngleterræn, siger Hans Christophersen.

Gamle ørne, færre unger

Der er fortsat et veletableret kongeørnepar i Tofte Skov og et par i Høstemark Skov. Desuden er der et ynglepar i Hals Sønderskov, der i 2018 fik en unge på vingerne, så 2019 tegner til tre besatte ørneterritorier mod fem i 2018.

– Vi må dog konstatere, at ørneparret i Høstemark Skov i Lille Vildmose sandsynligvis har toppet, hvad angår frugtbarhed. Parret har ganske vist bygget til reden og lagt æg hver sæson, men de seneste to år er der ikke kommet unger ud at flyve fra Høstemark-parret. Selv om kongeørne formentlig kan blive op imod 25-30 år i naturen og i fangenskab endnu ældre, kan alderen nu resultere i en ringere frugtbarhed hos Høstemarkfuglene, hvor hunnen formentlig har rundet 20 år, siger Hans Christophersen, der noterer, at der er adskillige unge kongeørne i spil.

– Problemet er her, at de unge kongeørne, som vi har kendskab til, alle er hunner. Vi må derfor konstatere, at vi mangler hanner i den danske bestand af kongeørne,

siger ornitologen fra DOF’s Projekt Ørn.

Mulige nye ørnerevirer i sigte

I perioden 1998-2018 er der fostret 41 udfløjne unge kongeørne i Danmark. Der menes at være plads, føde og territorier til måske en halv snes kongeørnepar i det danske landskab.

Ovstrup Hede ved Herning og Borris Hede øst for Skjern er realistiske mulige ynglesteder. Også Randbøl Hede og Harrild Hede i Sydjylland, der tidligere har haft besøg af kongeørne, er potentielle yngleområder.

Der skønnes også at være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred, og i de store hedeplantager i Midtjylland. Også Vendsyssel kan komme yderligere med som ørneterræn, blandt andet i Jyske Ås-området.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...