Vådeskudsramte Palle Overgaard Sørensen føler sig svigtet af både Dansk Jagtforsikring A/S og Danmarks Jægerforbund. Den helt unikke danske jagtforsikringsmodel er bestemt ikke til gavn for jægerne, mener han

Dansk Jagtforsikring A/S og Danmarks Jægerforbund svigtede Palle Overgaard Sørensen, da han blev ramt i nakken af et skud hagl. Årsagen skal ifølge den ulykkesramte findes i et uheldigt sammenfald af interesser.

Her bringer vi et uddrag fra en artikel bragt i Dansk Land- og Strandjagts medlemsblad Jagt og Jægere, hvor den uheldige jægere, otte år efter uheldet, taler ud.

Hvorledes opnår en vådeskudt retfærdighed? Ja, havde ofret været ornitolog, der havde bevæget sig ind i et område under jagt og var blevet skudt, så ville DOF ganske givet have råbt op og støttet. Havde han været cyklist, så ville Dansk Cyklistforbund have støttet. Var han blevet skudt i sin bil af et riffelskud afgivet af en jæger, så ville FDM have støttet. Men hvem støtter en jæger, når denne rammes af et vådeskud?

Ja det naturlige svar vil være Danmarks Jægerforbund. Især fordi at Palle Overgaard Sørensen er medlem af foreningen. Men Danmarks Jægerforbund er ikke blot jægernes repræsentant. De er også aktionær i Dansk Jagtforsikring A/S med hele 49 % af aktierne og sådan har det været siden fusionen mellem foreningerne i 1992.

Som medlem af Danmarks Jægerforbund erfarede Palle Overgaard Sørensen hurtigt, at han ikke kunne påregne nogen støtte fra forbundet. Formanden i Danmarks Jægerforbund og i Dansk Jagtforsikring A/S var nemlig én og samme person. I 2003 klagede Palle Overgaard Sørensen sin nød først til miljøministeren, der er hovedaktionæren og siden til statsministeren, miljøministerens overordnede, der svarede, at der i praksis er en ledelse af to jægere. Se, disse to er helt sikkert gode til tingsskader og hundeskader, men ejerkredsen frygter personskaderne og for at minimere dem, så har selskabet en halvtidsansat direktør, – i øvrigt den eneste ansatte og tilligemed en særdeles velkvalificeret advokat i personerstatningssager.

Selskabets frygt for storskader kommer helt klart til udtryk i en tekst, som går igen i årsregnskaberne:

Citat: “Som nævnt i tidligere årsberetninger vil skadesforløbet altid svinge meget som følge af, at Jagtforsikringens volumen er lille i forhold til de meget store enkeltskader, der sædvanligvis vil indtræffe med års mellemrum. På grund af genforsikring får sådanne katastrofeskader ikke i sig selv den helt store indflydelse på selskabets forsikringstekniske resultat. Det skal dog bemærkes, at på grund af denne usikkerhed med hensyn til erstatningshensættelserne i de store personskader, som først kan endeligt opgøres efter flere år, vil det ofte ske, at nogle års regnskabsmæssige erstatningsudgifter er stærkt påvirket af gevinst eller tab på erstatningshensættelserne for tidligere år. Tallene er således ikke udtryk for størrelsen af selve regnskabsårets skader, jfr. ovenfor.” Citat slut.

Selskabets størrelse – som årsberetningen peger på – og så Danmarks Jægerforbunds modstridende interesser mellem økonomien og ofrets krav på retfærdighed harmonerer ikke sammen – og i dette tilfælde blev det så økonomien der vandt. Dansk Jagtforsikring A/S´ årsregnskab fra 2007 fortæller klart, at selskabet ikke har råd til sager af Palle Overgaard Sørensens størrelse; at der måske er problemer med genforsikringen og måske også med soliditeten, som det nu er kendt i bankerne.

Men hvad er så problemet ud over ejerskabet og økonomien? Dansk Jagtforsikring A/S dækker ansvarsforsikringsmæssigt jagt i Europa, men tyskerne finder ikke den danske model acceptabel; skal man på jagt i Tyskland, kræves der en tysk jagtforsikring. Ifølge Kai Schmidt, Flensborg Rådhus, er der væsentlige dækningsbegrænsninger i den danske jagttegnsforsikring. Derfor er det nu et krav under jagt i Tyskland at indløse tysk jagttegn og tegne tysk jagtforsikring(En mulighed for dette kan være hos forsikringsselskabet Gothaer (Tobias Horz, telefon +49 461 24 806) hvor prisen for 2 uger er ca. 17 euro – 1 år / ca. 43.50 euro).

Man siger at det svejtsiske luftvåben er verdensmestre i at flyve i cirkel, fordi landet ikke er større. Dansk Jagtforsikring A/S flyver også i cirkel, og der tænkes ikke i andre løsninger. Det at Danmarks Jægerforbund har ejerskabet til Dansk Jagtforsikring A/S gør at de skaber sig fjender. Dansk Jagtforsikring A/S har stillet spørgsmål til offeret i 8½ år. Men nu stiller vi så spørgsmålene for, at kunne indfange de defekter, der er indbygget i det enestående fænomen:

Konstruktionen findes kun i Danmark. Dansk Jagtforsikring A/S, er på samme tid et monopol, et kontor, en institution og en virksomhed – men uden for markedet! Til sidst vil vi blot pege på det økonomiske. Det nævnes, at hver jæger i gennemsnit bruger ca. 18.000 kr. om året på sin jagt. Heraf går 530 kr. til jagttegnet hvoraf de 30 kr. er til forsikringen.

Om en dansk jæger skulle betale 300 kr. for at være sikret mod det værste (det værste er ikke at blive skudt ihjel) betyder dog ikke det store, når blot man er forsvarligt forsikret. Det kunne man blive, såfremt Danmarks Jægerforbund skiftede ansigt og tog ofrets parti i en vådeskudssag. Som det er i dag, er der således en dobbelt risiko ved vådeskud mod jægere: først risikoen i selve skuddet, dernæst risikoen for at skulle gennem en lang og opslidende kamp imod forsikringsselskabet.  Problemerne er kort som følger:

  1. Forsikringsområdets størrelse
  2. De modstridende interesser i Danmarks Jægerforbund
  3. Dansk Jagtforsikrings A/S økonomiske robusthed
  4. At der i praksis er tale om et monopoliseret partnerskab mellem Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund og ikke som der stod skrevet en udlicitering(denne er fiktiv). Ydermere viser diskvalificeringen i Tyskland, at andre også kan se et utilstrækkeligt system.
  5. Hvor mange har mon skulle lide den tort at blive endevendt af systemet for så at blive afvist?

Så vores samlede konklusion bliver, at Dansk Jagtforsikring A/S er et utilstrækkeligt system. Det var et historisk partnerskab mellem Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund, der som nævnt sikkert har været udmærket til at løse forsikringssager som ting og hunde. Vores løsningsforslag vil være, at ansvarsforsikringen for personskaderne fjernes fra Dansk Jagtforsikring A/S som ansvarsforsikringsområde og lægges ud i det private forsikringsmarked. Sådan var det for mange år siden før staten, mod forsikringsselskabernes protester, påtog sig opgaven.

– Jeg er ulykkesforsikret i Tryg! I 2003 kom Arbejdsskadestyrelsen med sin udtalelse om erhvervsevnetab, som er forudsætningen for, at der kan komme en erstatning til udbetaling. Tryg betalte mig ulykkeserstatning i 2003 baseret på Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Den kunne vi så leve af i 2003 og 2004, siger Palle Overgaard Sørensen til Jagt og Jægere og fortsætter: – Ansvarsforsikringen? Ja, det er jo den, vi tegner gennem Dansk Jagtforsikring A/S. De afviste, at min helbredstilstand hang sammen med vådeskuddet! Jeg måtte derfor indbringe sagen for Vestre Landsret i september 2003, hvor Dansk Jagtforsikring A/S påstod frifindelse.

– Ansvarsforsikringen dækker mit krav mod ham, der skød mig. Fra 2003 har jeg ingen indtægt haft. Da jeg arbejdede med viden og hukommelsen og koncentrationsevnen forsvandt – ja, så siger det jo sig selv. På den anden side var jeg heller ikke syg og heller ikke arbejdsløs. Så ingen af disse forsikringer dækkede. Kun ansvarsforsikringen som netop dækker tab af arbejdsfortjeneste.

– Hvad jeg har levet af? ”Mursten” – og, fra sidste år, da jeg blev 65 – folkepension. – Jeg kender kun ét fortilfælde blandt danske jægere! Men fra fyrværkerikatastrofen i Seest, er der et betydeligt erfaringsgrundlag, som forskerne har kastet sig over og analyseret. Her viste det sig, at for de familier, hvor sagerne trak i langdrag, der var selve sagen blevet helt dominerende og ulykken som sådan af mindre betydning! Det viste sig ydermere, at det var de helt små forsikringsselskaber, der ikke kunne håndtere sagerne hurtigt og effektivt. Dansk Jagtforsikring A/S har ½ jurist ansat. Og man siger jo, at mangfoldighed skaber viden. Det er bl.a. derfor store forsikringsselskaber – med et godt omdømme – klarer sig så fint. – Vedr. sagen? Den har været berammet i september 2007, men blev udsat til juni 2008 og er så igen udsat – uden dato!

– Jeg vidste godt, at Danmarks Jægerforbund og Dansk Jagtforsikring A/S har et magtmiddel, – at udsætte sagen. Det var jeg blevet skriftligt advaret om kunne ske, hvis jeg tog offentligt til genmæle. Men i december 2008 syntes jeg det kunne være nok og kontaktede JAGT & JÆGERE! Som PH sagde i 1965: ‘Den som vover det forkerte, handler rigtigt. Derved sker det’. – Om jeg stoppede med jagten?

– Ja, i de første år efter vådeskuddet brød jeg mig ikke om at gå på jagt, men op på hesten igen, som man siger. Hunden trak, og i dag glæder jeg mig – ja, endda næsten mere over jagten end tidligere. – I december 2007, da vores gamle, dygtige ruhår måtte aflives, var vi heller ikke i tvivl. På den igen med en ny ruhårshan. Jagten skal ikke lide under, at systemet har fejlet. Og jeg bærer stadig min gamle slidte og skudte oilskinsjakke. Hver gang en jæger spørger, om det er hagl, er svaret: ja! Og når jeg fortæller om hændelsesforløbet ryster de alle på hovedet og tror det er løgn!

– Lægerne kalder sagsbehandlingen ‘skandaløst’! Og min familie og venner har opfattet det som psykisk tortur! Havde jeg i 2003 stået med en afgørelse på ansvarsforsikringen, så havde jeg været under genoptræning og i arbejde igen; muligvis med begrænset kapacitet – hvem ved? – Om jeg fortryder, at jeg rejste et krav over for Dansk Jagtforsikring A/S? Som det er nu, er svaret ja.

I august 2007 sendte Palle Overgaard Sørensen den første artikel(bragt i JAGT 1-09) til Danmarks Jægerforbunds formandskontor. Herfra blev artiklen sendt videre til forbundets medlemsblad, JÆGER, hvor redaktionen fravalgte den! De to interviews(bragt i JAGT & JÆGERE 2-09) blev, kort efter de var skrevet, sendt til den nu afgåede hovedbestyrelse og tidligere formand. Palle Overgaard Sørensen modtog ikke noget svar.