Dansk Sneppeklub har optager fem nye medlemmer i det prestigefyldte selskab, hvor man skal gøre sig fortjent til et medlemskab

Af Redaktionen 

En ægte doublè til snepper står højt på listen hos enhver haglbøssejæger. 

Langt de fleste opnår dog aldrig en chance til en såkaldt “right-and-left “, når det gælder jagt på skovsnepper. Moder natur øsler ikke med den slags, selv om udbyttet de sidst par sæsoner har været tæt på 40.000 snepper alene i Danmark.  

Dertil kommer, at snepper ikke hører til blandt de nemmeste fugle at nedlægge. Snarre tværtimod.

Fuglene lettes ofte i bevokset område og er man ikke hurtig med sit skud, er fuglen ofte gemt bag grene og krat inden man får haglbøssen skuldret og dermed kan “fange” fuglens fart og flugt. 

I erkendelse af at en doublè til snepper er for de få, og ikke de mange, er der også i Danmark oprettet en særlig klub, som man kan blive medlem af, hvis man en dag skulle opleve at notere sig snepper falde mod jorden endnu inden haglbøssen er taget fra skulderen. 

Men selv om heldet tilsmiler en jæger med en ægte sneppedublè, er det langt fra givet, at man kan blive medlem af Dansk Sneppeklub. Et medlemskab skal nemlig bevidnes med mindst to vidner. 

I sæsonen 2018/19 bød Dansk Sneppeklub således 5 nye medlemmer af Dansk Sneppeklub ’s Wall of Fame tillykke. 

De fem nye medlemmer er:

Jan Nymark, Sæby,

Kaj Egon Jensen, Munkebo,

Nicolai Koch, Kolding,

Tommy Villadsen, Herning

Michael Jørgensen, Oksbøl

Det kan man læse på klubbens hjemmeside, hvorfra der lyder følgende opfordring: 

” Har du eller har du været vidne til en dublé på en af dine jagter med 2 vidner, så hent ansøgningen på www.dansksneppeklub.dk og send den ind på admin@dansksneppeklub.dk senest 31. marts 2020 for at komme i betragtning for indeværende jagtsæson.”

Enkelte jægere oplever at doublére snepper mere end en gang i livet og for at hylde disse bedrifter har Dansk Sneppeklub oprettet en såkaldt Kongeliste over danske jægere, som har tre eller flere bevidnede sneppe-doubléer på deres CV: 

D.P. Buchtrup, 11 stk.

Sigurd Andersen, 10 stk.

Jes Jessen, 10 stk.

Poul Bieler, 8 stk.

Carl Haxthausen, 6 stk.

Axel Nielsen, 6 stk.

Frans Marcher, 5 stk.

Erik Nielsen, 4 stk.

Rudolf Sand, 4 stk.

August Madsen, 3 stk.

Eiler Holck, 3 stk.

Eiler Marcher, 3 stk.

Rosenkrantz, 3 stk.

Palle Therkildsen, 3 stk.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »