banner_985x232_nyvraa

De danske ulve har om nogen ikke blot formået at præge forsiderne i dagspressen den seneste tid. Også på de sociale medier er sindene virkeligt kommet på – eller over – kogepunktet

Af Peter Thisted

Flere danske politikere har også meldt sig i debatten med indslag, som spænder fra sterilisation af ulve til en total udryddelse fra den danske fauna.

Set fra helikopterperspektiv, så har objektiviteten formentlig været det første offer i debatten fra nogle forskellige interessegrupper og måske navnligt fra politikerernes side, hvor debatindlæggene nok mere har båret præg af “stemmefiskeri” end noget egentligt konstruktivt.

Det er i dag helt indiskutabelt, at vi er forpligtet til at passe på ulvene jævnfør EU-Kommissionen. Ulven er og bliver beskyttet af EU’s habitatdirektiv.

Regulering er “no go”

Som forholdene er i dag, så er det således ikke muligt på lovlig vis for et EU-land, at påbegynde en selvbestaltet regulering af ulvene, blot fordi man nærer frygt for, at der måske bliver for mange.

Den danske Forvaltningsplan for ulv og EU’s habitatdirektivet giver dog mulighed for at regulere ulve, der karakteriseres som problem-ulve. Det er noget ganske andet, men også noget, der kræver en helt særlig situation og en forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen.

Der er faktisk ikke nogen paragraf i den danske lovgivning, der giver en person ret eller hjemmel til at skyde et rovdyr, som angriber ens husdyr.

LÆS OGSÅ: NØDVÆRGE AT SKYDE ULV SOM ANGRIBER HUSDYR

Til gengæld kunne det synes fornuftigt, hvis man lavede en lovgivning på dette område. Her kunne man for eksempel skele lidt til den svenske jagtlov, som har den i Sverige meget omdiskuterede § 28:

Uddrag af den svenske jagtlov § 28

§ 28 Hvis et rovdyr, som bjørn, ulv, jærv og los angriber husdyr, eller hvis der er rimelig grund til at frygte et sådant angreb, skal man forsøge at skræmme rovdyret væk.

De rovdyr, der henvises til i første afsnit, må dræbes for at beskytte husdyret, hvis:

1. – rovdyret angriber og sårer husdyret eller hvis det er indlysende, at et sådant angreb straks er overhængende,

2. – der er rimelig grund eller mistanke om et angreb på husdyret, og drabet finder sted umiddelbart efter at rovdyret har angrebet og såret eller dræbt husdyr eller

3. – rovdyret er i et indhegnet område beregnet til husdyr, og der er rimelig grund til at frygte et angreb der.

Rovdyret må kun dræbes, når det er umuligt at skræmme rovdyrene eller på anden måde afbryde eller afværge angrebet.

Foranstaltninger i henhold til stk. 3 kan også træffes til beskyttelse af vildt, der går i indhegning eller lignende sted i henhold til § 41 a. Forordning (2009: 310).

Se § 28 i sin helhed her (svensk)

Gummiparagraf

Som det fremgår, så giver § 28 en borger ret til at forsvare sine husdyr. Til gengæld fremgår det ikke med tydelighed, hvor meget og hvad man skal gøre, for at afværge et angreb, inden man griber til den sidste og dermed uigenkaldelige løsning.

Med andre ord, så skal man som svensker i dag tænke sig godt om, inden man griber til denne paragraf – og det er måske netop også intensionen med loven?