Danskere med lavt D-vitamin niveau havde alvorligere forløb med covid-19. Det påpeger Statens Serum Institut, som ser ud til at have fundet sin placering i en debat, som længe har “raset blandt forskere, om hvorvidt vitamin D kan beskytte mod infektioner”

Af Redaktionen – på baggrund af skrivelse fra Statens Serum Institut

Vi går mere og mere op i naturen. Det budskab gentages næsten dagligt og politikerne lytter og imødekommer interessen med oprettelse af nye tiltag, der skal fremme de naturlige processer i vores miljø.

Noget tyder på, at også de naturlige processer i vores eget indre system fremover får mere opmærksomhed.

I hvertfald har Statens Serum Institut opdateret sin hjemmeside med en artikel, der viser, at D-vitamin er vigtig for vores egne naturlige processer og kroppens evne til at beskytte os mod følgerne af f.eks. covid-19 infektioner.

I naturen snakker man ofte om nøglearter. Arter som via deres tilstedeværelse er afgørende for et velfungerende økosystem i en form for balance.

I vores egen indre natur er der mange nøgle-forhold, der skal stimuleres, hvis vi skal fungere optimalt og være i stand til at ruste os med alle de ting, som vi udsætte for dagligt. En af dem er et tilstrækkeligt højt indhold af vitamin D.

Dette er ikke mindst tydeliggjort under covid-19

– Danskere med lavt D-vitamin niveau, der blev smittet med covid-19, blev ramt hårdere af virussen end danskere med tilstrækkeligt D-vitamin niveau.

Det viser forskningsprojektet, som har undersøgt sammenhængen mellem D-vitamin og covid-19 sværhedsgrad hos smittede.

Dermed ser der ud til, at det mere officielle Danmark endelig har fundet sin placering i en debat, der ifølge nævnt hjemmeside ” længe raset blandt forskere, om hvorvidt vitamin D kan beskytte mod infektioner heriblandt også covid-19.”

Blandt personer testet positive for SARS-CoV-2 virusset i foråret 2020 havde i alt 447 en blodprøve i DNB, som kunne anvendes til at måle D-vitaminniveau.
Sammenholdt med blandt andet oplysninger fra landspatient-registeret fandt forskererne frem til, at 126 af disse 447 personer ikke blev indlagt i forbindelse med SARS-CoV-2 smitten. 205 blev indlagt, men ikke kom på intensiv afdeling. 34 blev indlagt på intensiv afdeling og at 82 døde indenfor 30 dage efter smitte. Efter forskerne havde analyseret disse data nærmere, blev det tydeligt,

at et lavt vitamin D niveau var forbundet med en højere risiko for et mere alvorligt covid-19 forløb.

Risikoen for et mere alvorligt forløb af covid-19 blandt smittede med D-vitaminmangel var således dobbelt så stor, som hos smittede med højere niveauer af vitamin D.

Læs kronik om Naturlig immunitet – smitte – infektion – smitteimmunitet

Forskere fra Statens Serum Institut og Harvard University, Boston, har nu ved brug af blodprøver undersøgt, om D-vitaminniveauet blandt SARS-CoV-2 smittede var associeret med sværhedsgraden af covid-19. Forskerne klassificerede sværhedsgraden som ikke indlagt, indlagt men ikke på intensiv afdeling, indlagt på intensiv afdeling og død. 

”Det er vigtigt at understrege at vores resultater ikke er en opfordring til at indtage høje doser af vitamin D eksempelvis igennem kosttilskud.”

Det udtaler professor Anders Hviid, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

”Vores resultater understøtter, at vi skal sørge for at have optimale vitamin D niveauer som Sundhedsstyrelsen anbefaler, hverken mere eller mindre.” fortsætter han.

Personer der deltog i studiet blev smittet i starten af epidemien d.v.s. i en periode hvor en anden corona variant dominerede end nu og hvor der endnu ikke var mulighed for at blive covid-19 vaccineret.

Studiet er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.

LÆS også: C-VITAMIN SOM BEHANDLING AF KRÆFT

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »