Vildtbiolog Egon Bennetsen indklager seniorforsker ved DCE, Aarhus Universitet og forfatter til rapporten “Bæredygtig Kronvildtforvaltning” for “videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis”

Af Redaktionen

Vildtbiolog Egon Bennetsen har indklaget Peter Sunde, seniorforsker ved Institut for Bioscience – Fauna, Aarhus Universitet for “videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis”.

Det fremgår af klagen, som kan ses HER 

Vildbiologens klage er rettet mod rapport om “Bæredygtig krondyrforvaltning”. En rapport som bl.a. har været grundlaget for den rådgivning, som Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har modtaget fra Vildtforvaltningsrådet.

Om årsagen til den fremsende indklage udtaler Egon Bennetsen:

– Jeg har i over et år forgæves forsøgt at få svar på en række spørgsmål til Peter Sundes rapporter.

– Det er nu lykkedes mig via Zoologisk Museum, Københavns Universitet, at få aktindsigt i grundlæggende datamateriale.

– Dette materiale er af en sådan karakter, at jeg føler mig nødsaget til at få forholdene afklaret ved behandling i Praksisudvalget ved Aarhus Universitet (Udvalg for Ansvarlig Forskningspraksis red.), forklarer den nordjyske vildtbiolog Egon Bennetsen.

Kun en klage

Det er nu Praksisudvalget ved Aarhus Universitet, der i første omgang skal tage stilling til om der er mistanke om videnskabelig uredelighed eller andre brud på ansvarlig forskningspraksis i rapporten Bæredygtig Kronvildtforvaltning.

Vurderes dette som sandsynligt inddrages Nævnet for Videnskabelig Uredelighed

Netnatur.dk har de sidste år fulgt debatten om fremtidens kronvildtforvaltning. Herunder også aldersvurdering af kronvildt via tandsnitsmetoden.

Klagen anses som afgørende information i den lange sag, selv om det skal understreges, at der kun er tale om en fremsendt klage.

Vi finder det dog afgørende, at læserne kan følge Egon Bennetsens baggrundelse for klagen og bringer herunder links til de skrivelser, som vi har erfaret, er tilsendt Aarhus Universitet d. 23. januar 2018

Klage DCE 23.01.18

Bilag 1 – Afslag aktindsigt

Bilag 2 – Mærkningsrapporter

Bilag 3 – Tabelmateriale til fig. 5 fra DCE

Bilag 4 -Tandskifte og tandudvikling