Om den europæiske bison engang kommer til at leve uden for hegn i Danmark, er et spørgsmål, som endnu henstår ubesvaret. I sidste ende er det nok trafiksikkerheden, som bliver afgørende

Af Redaktionen

Den europæiske bison (Bison bonasus) er det største vildtlevende europæiske landpattedyr. Hannen kan veje op imod et ton. Bisonen er drøvtygger, og en bisontyr kan æde 40 kg plantefoder om dagen.

Efter 1. verdenskrig var samtlige vildtlevende bisoner udryddet i på det europæiske kontinent og der var faktisk kun i alt 54 bisoner tilbage i zoologiske haver. Siden er der lavet et grundigt avlsarbejde, som har genopbygget bestanden, og der lever nu igen bison vildt i naturen flere steder i Østeuropa.

I Danmark var bisonen et almindeligt dyr for ca. 10.000-11.000 år siden, og i 2012 vendte den så tilbage igen – med lidt hjælp. Her blev syv bisoner nemlig sat ud i Almindingen på Bornholm.

Levevis

Den europæiske bison foretrækker lysåbne skove med en blanding af nåletræer og løvtræer. Om sommeren opholder den sig gerne i fugtige løvskovsområder, gerne områder, der med mellemrum bliver oversvømmede, som f.eks. elle- og askemoser. I vinterperioden trækker den op i højere beliggende områder.

Den europæiske bison - fra næstenuddød til udsat

Bisonen er især aktiv ved daggry og i skumringen.

Bisoner holder til i flokke (hjorde) på op til 30 dyr. I sommerhalvåret består flokken af hunnerne og deres unger, mens hannerne og de halvvoksne unghanner går for sig selv.

Hannerne kommer tæt på hun-flokken i august-september, når hunnerne er i brunst, og ofte går hannerne også sammen med flokken om vinteren.

“I 2012 blev syv bisonerne udsat i en stor indhegning i Almindingen på Bornholm. Bisonerne indgår i et avlsprogram, der skal redde arten fra at uddø.”

Hver flok har en førertyr. I parringstiden er det ham, som bestemmer, hvilke tyre der får lov at parre sig med køerne. Flokken er en enhed, der ikke optager fremmede individer, men den kan dele sig i to anført af hver sin tyr.

En flok har et territorium på ca. 50 kvadratkilometer, afhængig af årstiden og adgangen til føde.

Bisonen er især aktiv ved daggry og i skumringen. Den bruger dagen på at æde, hvile sig og tygge drøv. Den bevæger sig normalt i skridtgang, men springer godt.

En bison er først udvokset, når den er 8 til 9 år. Dens levealder er mellem 20 og 25 år.

Føde

Bisonens føde består især af græs og urter, men også af knopper og skud af træer. Om vinteren gnaver den også bark af træer og æder lyng, lav og frugter som agern og bog. En voksen bisonhan æder op mod 30-40 kilo plantefoder om dagen. Hunnen æder omkring 25 kilo om dagen. Til sammenligning æder en malkeko 80 kilo om dagen, men producerer også i gennemsnit 26 liter mælk om dagen pr. år.

Forplantning og yngelpleje

Bisonen er kønsmoden i 3-4 års alderen. Hannen er ofte først præstationsdygtig omkring 5-6 årsalderen. Parringssæsonen i naturen er august/september. Bisonkoen er drægtig i 254-272 dage, svarende til ca. 9 måneder og dermed samme længde som en almindelig ko

En bisonko kan få kalv hvert år, men får oftest hvert andet år. Kalven kan løbe allerede et par timer efter fødslen. Kalven drikker mælk hos koen til den er op mod et år gammel.

I to-tre ugers alderen begynder den at nippe til planter, og fra den er omkring seks uger gammel begynder den så småt at tygge drøv.

Kilde: Miljøstyrelsen/Coverfoto: Naturstyrelsen

Del gerne artiklen hvor du ønsker...