Af Egon Bennetsen, vildtbiolog og skovejer

På Jægerforbundets hjemmeside er der nu fremlagt et forslag til fremtidig kronvildtforvaltning udarbejdet af Den Nationale Hjortevildtgruppe, som er nedsat af Vildtforvaltningsrådet.

Hovedpunkterne er

1) Jagttider:

Kalv: 1/9–31/1
Hind: 16/10–31/1
Spidshjort: 16/10¬-31/1
Hjort: 1/9–15/10

2) Ens jagttider for hele landet.

3) Arealgrænse for nedlæggelse af mere end 1 hjort. Foreslået 100 ha pr. hjort.

“I artiklen bruges betegnelsen hjorte om handyr, der er 2 år og ældre. Betegnelsen voksne hjorte dækker aldersgruppen 8 år og opefter.
Det er denne aldersgruppe der ønskes øget af Vildtforvaltningsrådet.”

1) Teori
Jeg har i en tidligere artikel tilsendt såvel Den Nationale Hjortevildtgruppe som Vildtforvaltningsrådet redegjort for nogle basale populationsbiologiske regler, der er ufravigelige, hvis man vil opnå en væsentlig andel af voksne hjorte i bestanden.
Det fremlagte forslag følger desværre ikke disse regler.

Det fremgår af det nye forslag, at man tilstræber 1 voksen hjort for hver 20 hinder. Med en ligelig kønsfordeling, betyder det at 5% af hjortene skal være 8 år eller ældre (Voksne). Med et mere realistisk scenarie, hvor forholdet mellem hjorte og hinder er hhv. 40% og 60% vil det betyde, at 7.5% af hjortene skal være 8 år eller ældre.

Jeg kan med sikkerhed sige, at det fremsatte forslag ikke vil føre til det ønskede resultat.
Selv om det kan virke akademisk og indviklet, kommer man ikke uden om, at opstille nogle alderspyramider, der viser de forskellige scenarier. Se bilag 1 (tabeller og grafer)

Tabel 1 og graf 1 viser nogenlunde situationen nord for Limfjorden, mere konkret i Hjardemål Klit, hvor jeg har filmet og fulgt kronvildtbestanden siden dens etablering for mere end 30 år siden.

Modellen er baseret på en jævn afskydning på 33% i alle aldersklasser og 3 måneders jagttid uden for brunsttiden. (Nov.-jan.)
Det fremgår af modellen, at af en bestand på ca. 300 hjorte (2 år og ældre) er 25 voksne.
Bestanden i det område jeg filmer hjortene i, anslår jeg til ca. 150 hjorte og 300 hinder.
Overført fra alderspyramiden svarer det til, at der i området skulle være ca. 12 voksne hjorte.

På bilag 3 er vist de 36 brølende brunsthjorte, jeg har filmet i år. Heraf vurderer jeg de 8 til at være voksne.

Jeg skønner, jeg får filmet ca. 2/3 af brunsthjortene, hvilket så netop giver det antal på ca. 12 voksne hjorte, som modellen forudsiger. Det svarer til 8.3% af hjortebestanden (fraregnet spidshjorte).

Tabel 2 og graf 2 viser så nogenlunde forholdene, sådan som de er i store dele af Jylland syd for Limfjorden.

3 voksne hjorte ud af en bestand på 271 hjorte. Det svarer så nogenlunde til forholdene, som de er beskrevet på Djursland, hvor man fandt, at kun en enkelt hjort af 100 nåede 8 år. Modellen er baseret på en afskydning af 25% af 2- og 3 årige hjorte og 60% af ældre årgange. De voksne hjorte udgør 1.1% af hjortebestanden.

Tabel 3 og graf 3 viser, hvad jeg vil betragte som et realistisk scenarie for det nye forslag. Det er baseret på 20% afskydning i aldersgrupperne 2 og 3 år. En kort jagttid på 6 uger, vil naturligvis reducere afskydningen i disse aldersgrupper, ligesom jægere, der kun må skyde én hjort vil være tilbageholdende med at bruge kvoten på disse aldersgrupper, hvis der overhovedet er en realistisk mulighed for at skyde en større – brølende – hjort.

Og så er vi fremme ved det nye forslags afgørende fejl. I stedet for at reducere afskydningen i aldersklassen 4-8 år, som er helt afgørende, hvis man vil have hjorte i aldersklassen 8 år og opefter, accelereres afskydningen fra 4 års-alderen med stigende intensitet.

Med brunstjagt er det jo i hver eneste skov muligt at skyde hjortene fra toppen. Derfor vil der formentlig blive skudt mellem 70 og 100 % af hjortene i de ældste aldersgrupper, som vil være 7-9 år. Kun hvor der er brølende hjorte tilbage, efter at kvoten er brugt, vil disse blive skånet.

Derfor er afskydningen af 4-6 årige hjorte sat til lavere procenter end de ældre.

Ud fra disse præmisser, er der konstrueret en model, der viser, at ganske vist vokser bestanden af hjorte betydeligt fra 271 til 326, men antallet af voksne hjorte fordobles kun fra 3 til sølle 6.

De voksne hjorte udgør her 1.8 % af hjortebestanden. Og det er værd at bemærke, at ældre hjorte fra 10 år og op stadig er helt fraværende. Denne model svarer nok ret godt til forholdene i Hovborg-området, som beskrevet på: http://www.kronhjorte.dk/

I galleriet over nedlagte hjorte (http://www.kronhjorte.dk/nedlagte-hjorte-2/2015-16/ ) ses 24 af 25 hjorte, at være nedlagt i tidsrummet 1/9 – 5/10. Og på trods af en beundringsværdig indsats mod vanskelige odds, må man konstatere, at vel er der nedlagt flotte trofæer i området i aldersklassen op til ca. 8 år, men at der nok ikke i området findes mange hjorte over 8 år.

Jagttid

Al teori og praksis tilsiger, at hvis der skal være en væsentlig andel voksne og gamle hjorte i bestanden, er det helt afgørende, at alderspyramiden er stejl fra 4 år og opefter. Det strider mod forslaget om at jage hjortene i brunsttiden, hvor netop de 4-årige og ældre hjorte med deres brøl gør opmærksom på deres tilstedeværelse (Bilag 2, skema)

Man bør naturligvis i stedet gøre det vanskeligere at skyde hjorte fra 4 år og op. Det gør man ikke i tilstrækkelig grad ved at afkorte jagttiden fra 5 mdr. til 6 uger. Det afgørende er, hvor de 6 uger ligger. Og som eksemplet fra Hovborg – området viser, er disse hjorte for størstedelens vedkommende skudt inden midten af oktober.

En del af de største skydes så tidligt, at de kun i begrænset omfang når at deltage i brunsten, hvorved brunsthjortenes gennemsnitsalder sænkes.

Den simple forklaring på, at man nord for Limfjorden har en langt bedre aldersfordeling på hjortene end syd for Limfjorden, er ikke blot at jagttiden er 3 mdr. i stedet for 5 mdr., men i langt højere grad, at jagttiden ligger uden for brunsttiden.

Da de ældste hjorte normalt er mest aktive og brøler mest i brunsten og dermed er lettest at finde, gælder det omvendte uden for brunsttiden.1

 

FIG. 1 Hjorten til venstre er skudt og geviret vejede nyafkogt 7.8 kg og hjorten er efter tandslid vurderet til 7-8 år. Hjorten til højre har jeg filmet siden 2010. Den er formentlig ca. 13 år gammel.

Den ca. 13 år gamle brunsthjort i fig.1 ville næsten med sikkerhed være skudt som 6–8 årig, hvis der havde været brunstjagt i området. Hvor den befinder sig i jagttiden er mig en gåde, men det viser netop disse gamle hjortes forsigtighed.
Lad os dog udnytte dette, i stedet for at servere dem på et sølvfad i brunsttiden, vel at mærke i en langt yngre udgave.

At næsten alt hjortekød i fremtiden skal komme fra brunsthjorte, som er ildelugtende og efter midten af september tillige stærkt afmagrede, er efter min mening frastødende.

2) Samme jagttider over hele landet

Ikke blot vil man ændre kronvildtjagten syd for Limfjorden.
En model med en kort jagttid – fejlplaceret i brunsten – og arealbegrænsninger med de endeløse urimeligheder og juridiske spidsfindigheder dette indebærer, skal øjensynligt også påtvinges nord for Limfjorden, hvor man ellers i næsten 30 år har haft succes med at stå sammen om den valgte ukomplicerede model med 3 måneders spændende jagt uden arealbegrænsning.

For dokumentation kan henvises til: YOUTUBE

Som tidligere nævnt vurderer jeg, at der i det område, hvor jeg optager mine brunstvideoer, er ca. 12 voksne hjorte.
Der bliver i området maksimalt skudt 3-4 voksne hjorte årligt, og som videoerne viser, har andelen af voksne hjorte i årevis ligget konstant. Altså en bæredygtig afskydning.

En ændring til brunstjagt vil formentlig i løbet af 1-2 år fjerne de 12 voksne hjorte, og de vil ikke blive erstattet af yngre i samme tempo. Således vil de tre konsortier i egnens statsplantager relativt nemt kunne skyde 6 hjorte fra toppen årligt, og dertil kommer, hvad der måtte falde på marker og i private plantager.

Som nævnt vil en kort jagttid på 6 uger i brunsten ikke ændre nævneværdigt på afskydningen og slet ikke give samme procentdel voksne hjorte som den 3 mdr. lange jagttid uden for brunsttiden nord for Limfjorden.

Hvorfor vil jægerne dog bytte en 3 mdr. spændingsfyldt jagtperiode, med en kortere på 6 uger, der oven i købet er forbeholdt de skovejere, der har brunsthjortene stående i netop denne periode?

Skovejere med en god bestand af hinder vil efter den nye model formentlig ikke få svært ved at skyde kvoten på 1 hjort/100 ha (endda 2 på 101 ha) i form af brølende hjorte.

Det er imidlertid ikke biologisk bæredygtigt eller jagtetisk forsvarligt.

Hvis de 8 årige og ældre hjorte udgør 5% af hjortebestanden, skal man have en bestand på omkring 70 krondyr for at kunne høste en sådan hjort bæredygtigt.

Kronvildtbestanden på de bedste arealer bør imidlertid næppe overstige 10 krondyr/100 ha af hensyn til skader på skov og mark og ikke mindst af hensyn til bestandens trivsel. Man kan altså kun med rimelighed og jagtetisk forsvarligt nedlægge 1 voksen hjort hvert syvende år pr. 100 ha, eller 1 hjort på 700 ha hvert år.

I klitplantagerne i Hjardemål Klit kvoteres afskydningen af hjorte til ca. 1 hjort for hver 5-700 ha.
Hvor svært det i dette kerneområde for kronvildt er at nedlægge en stor hjort, kender jeg af bitter erfaring.

Med en skovejendom på 66 ha beliggende med statsplantager på tre sider, har jeg, i de 28 år der har været jagttid på kronhjorte, siddet på anstand over 2.500 gange før det lykkedes mig at skyde en stor, voksen hjort. Og det var vel at mærke kun min anden hjort.

2

FIG. 2 Som det ses på figur 2 er der voksne hjorte på ejendommen i brunsttiden, og får vi påtvunget en model med 6 ugers jagttid i brunsten, vil jeg naturligvis skyde en. Men allerede efter et par år, vil det ikke længere være muligt at skyde hjorte i den alder.

Personligt afstår jeg gerne fra denne gyldne mulighed for hvert år at kunne skyde en 5–7 årig brunsthjort for i stedet at kunne opleve det fantastiske naturdrama, der udspilles hvert år i september, og som jeg har dokumenteret i mine videoer, der indtil nu er set mere end 158.000 gange. Og selv om chancen senere i november til januar er mikroskopisk, kan jeg sagtens leve med det, for alene bevidstheden om at en gammel kæmpehjort pludselig kan dukke op, er med til at holde spændingen intakt hver eneste gang jeg sætter mig i et jagttårn.

Øget afskydning af hinder

Man forestiller sig, at ophør af hjortejagt 15/10 drastisk vil forøge afskydningen af hinder og kalve, selvom jagttiden for hinder afkortes med14 dage. Det er langt fra sikkert.

Med 3 måneders jagttid eller mindre fra 1/11 har man mulighed for i oktober at skyde enlige hinder og kalve (hvilket for længst burde være indført nord for Limfjorden).

Med 6 ugers jagttid i brunsten vil der for skovejere – og især jagtlejere i skoven – være et vældigt incitament til at maksimere bestanden af hinder. Det er jo et faktum, at jo flere hinder der findes i brunsttiden, desto flere og større hjorte vil der trække til.

Da bestanden af hinder og kalve kun effektivt kan reguleres i skoven, kan det nemt blive de omkringliggende landmænd, der kommer til at betale prisen.

For mit eget vedkommende vil jeg, såfremt jeg påtvinges de nye regler, lade bestanden af hinder vokse fra 5-7 i brunsttiden til ca. 20. Det vil mine fine 8 ha vildtagre sagtens kan ernære. Så vil jeg med sikkerhed have en af egnens ældste hjorte på ejendommen, men den vil næppe være over 6 år.

Selvfølgelig kan man få en fin jagtoplevelse ved at skyde hinder og kalve. Men for mange vil spændingen ved at være med på kronvildtjagt i 3 1/2 måned efter den 15/10, da slet ikke være så spændingsmættet, som hvis parolen indeholdt tilladelse til at skyde en kæmpehjort.

På denne måde kan der skydes masser af hinder og kalve, da voksne hjorte i denne periode ikke følger hindrudlerne, så der er ingen grund til at lade hinder og kalve passere for at vente på en stor hjort.

Det er ofte et hårdt slid, at skyde tilstrækkeligt med hundyr og kalve/lam. Selv sidder jeg i snit ca. 15 gange på anstand for hvert nedlagte dyr.
Hvis spændingen afledt af den meget lille mulighed for at skyde en stor hjort forsvinder, vil jeg nok nøjes med at skyde kød til eget forbrug og hygge mig inden døre på blæsende, regnfulde dage.

Naturoplevelsen

Hvordan naturorganisationerne kan gå med til denne ødelæggende brunstjagt er mig en gåde.
Som det vises i mine videoer, er der tale om fantastiske naturoplevelser, der emmer af vildskab og urtid. Og det er tilgængeligt for alle naturinteresserede – jægere som ikke jægere.

Bliver forslaget også trukket ned over området nord for Limfjorden, forsvinder disse muligheder for evigt.

Derefter vil oplevelsen som andre steder bestå i, at man i nattemørket kan høre brølene, men ikke længere kan iagttage det mest storslåede natursceneri, som vort urbaniserede land kan byde på.

Konklusion

Med det nye udspil, vil man i forhold til de eksisterende forhold syd for Limfjorden, sikkert kunne øge antallet af hjorte betydeligt.

Men stigningen vil især ske i antallet af 2-4 årige hjorte.

Antallet af 5–7 årige hjorte vil også øges p.g.a. større tilgang fra yngre aldersklasser. Dette er imidlertid næsten betydningsløst for antallet af hjorte over 8 år og helt uden betydning for antallet af hjorte over 10 år, som stadig ikke vil findes i den fri natur.

Påtvinges forslaget området nord for Limfjorden vil det her betyde, at antallet af voksne hjorte, som allerede opfylder Den Nationale Hjortevildtgruppes krav om 1 voksen hjort til 20 hinder, vil blive kraftigt formindsket,
Desuden vil man skulle nøjes med 6 ugers jagttid (mest for skovejere med fast bestand af hinder) i stedet for 3 mdr. spændingsmættet jagt.
Kødet vil stamme fra til dels magre, stinkende brunsthjorte.
Mulighederne for højdramatiske oplevelser i brunsten forsvinder for alle naturinteresserede.

Man skal underlægges arealbegrænsninger, som vil medføre endeløse urimeligheder og et forøget bureaukrati.
Det bemærkes i kommentarer til forslaget, at det af “nemhedsgrunde” også skal gælde nord for Limfjorden. Hvori består vanskelighederne i at lade en velfungerende, simpel model, som over en lang årrække allerede har bevist, at den kan opretholde en kronvildtbestand med en god andel af voksne hjorte, fortsætte?

Når man famler delvist i blinde med en helt ny model, burde det da være i alles interesse at lade de to fundamentalt forskellige modeller køre sideløbende.
Så havde man jo hele tiden noget at måle den nye models succes imod.
Man foreslår, at lade den nye model evaluere efter to år. Det giver ingen mening.

Der vil på så kort tid ikke kunne produceres nævneværdigt flere voksne hjorte syd for Limfjorden, og de mange flotte hjorte, der de to første år vil blive nedlagt nord for Limfjorden, kan ikke tages til indtægt af den nye model, idet de er frembragt under den nuværende model.

Sluttelig synes jeg, det er dyreetisk angribeligt, at udøve jagt på kronvildtbestanden i brunsttiden. Brunsthjortene er i denne periode ekstremt stressede og jagten vil naturligvis øge stressniveauet.

Bilag 1. Tabel 1.

Tabel_1

NY graf 1

Tabel 2

Graf 2

Tabel 3

Graf 3

Bilag 2

Skema

Bilag 3

1a

2 copy

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

34

35

36