– Der er mange paralleller mellem den hollandske jagtmodel og den nye model, som DJ arbejder på. Det hævder den danske hollænder Richard Boers …

Af Redaktionen 31. juli 2015

Den danske hollænder Richard Boers mener, der kan spores flere paralleller mellem den hollandske model og så den model, der i øjeblikket debatteres i Danmark.

Danskeren har en fortid som jæger og lystfisker i Holland og derfor har Netnatur.dk bedt Richard Boers se nærmere på den nye danske model, som af og til ses sammenlignet med den model, som blev indført i Holland. En model som i jægermiljøer er blevet betegnet som den hollandske syge.

I Holland er der i dag kun 5 jagtbare arter. Alt derudover nedlægges under regulering.

Hollandsk forbindelse

Det er flere år siden, at den danske hollænder drev jagt i Holland og derfor har han været i forbindelse med Albert de Boer, Jagersvereninging.nl

Derved har han forsøgt at få overblik over den nuværende situation i Holland.

Dialogen med Albert de Boer har bekræftet danskeren i, at den nye danske vildtadministration, som der debatteres, på flere måder er direkte sammenlignelig med den hollandske model.

– Jeg ser nogle klare sammenhænge mellem den hollandske vildtadministration og så det som Danmarks Jægerforbund lægger op til nu, med mere eller mindre tvunget laug-dannelse, lyder det fra Richard Boers, der er jagt-politisk aktiv og desuden aktiv debattør på de sociale medier.

– I Holland er det kun muligt at gå på jagt, hvis man er medlem af en WBE (Vildt Forvaltnings Enhed), som på mange måder kan sammenlignes med de laug, som DJ arbejder på at få indført i Danmark, lyder det fra Richard Boers.

DJ’s laug-tvangs-model kan dog ikke helt sammenlignes med det man ser i Holland. I DJ’s udspil til fremtidens forvaltningsplan, er det stadig muligt at drive jagt uden at være medlem af et laug. Men har bare ikke de samme rettigheder, som dem der er med i lauget har.

Richard Boers er dog ikke i tvivl om, at det langsigtede mål er at få jagt og jægere lagt i mere faste rammer. Ganske som i Holland, hvor jægerne, set med danske øjne, er sat under administration.

– To gange om året tælles der vildt. Alle oplysningerne placeres i en database, som provinsen bruger til at lave reguleringsplaner ud fra. Både jagt og regulering tager udgangspunkt i de tællinger, man har foretaget, fortæller Richard Boers og fortsætter:

– Hver jæger skal råde over mindst 40 ha. Og ønsker 10 jægere at leje et areal, skal der være mindst 400 ha til rådighed.

– I Holland forsøger man at samle al jagt-administration i store arealer på min 5.000 ha., forklarer Richard Boers, der ser flere lighedstegn mellem den igangværende danske debat og så den debat, der i Holland førte til at de små jagtarealer blev tvunget ind i et større laug, som tog sig af afskydningsplanerne.

Da kæden hoppede af

Hvordan Holland endte med at blive det mest kontrollerede jagtland i verden, har Richard Boers også gjort sig tanker om.

Richard Boers forklarer, at man indtil midten af 70’erne uforstyrret kunne drive jagt i de fleste steder af landet. Men voksende velfærd og tiltagende fritid forårsagede et stigende publikumstryk på de i forvejen begrænsede arealer, som findes uden for de store hollandske byer.

Det betød, at der opstod flere og flere konflikter mellem jægere og ikke jægere.

– Her var jægerne for langsomme, og anerkendte nok alt for sent den udvikling, der var i gang. En udvikling hvor naturen i stigende grad skulle deles med flere brugergrupper. Jægerne holdt fast i deres ide om at, “når jeg nu betaler jagtleje, så har jeg eneret på området”.

– Den indstilling og tidsånden i øvrigt førte til næsten terroristiske tilstande med telefonterror, overfald på jagtforeningers ejendomme, forstyrrelser af afholdte jagter, demonstrationer m.m.

– Man skal huske på, at det sidst i 70’erne og først i 80’erne var meget moderne at opføre sig kritisk mod rigtig meget, og især mod det etablerede.

– Konflikterne spredte sig til medierne og jægerne fik ikke en chance for at forklare deres synspunkter.

– Med tiden førte det til, at jægerne indtog en meget tilbagelænet holdning. Kun få steder i det politiske miljø var det muligt at begrænse skaderne ved at bruge fakta frem for følelser.

– Det store slag om jagtretten blev dog tabt. Indskrænkning af jagtområder og fredning af arter blev de konsekvenser, som de hollandske jægere måtte leve med. Og som de lever med den dag i dag.

– Når de Hollandske jægere ser tilbage på den tid, hvor de mistede en stor del af deres jagt, er det naturligvis med en vis frustration. Men også med en vis selverkendelse, forklarer Richard Boers.

– Jægere var nok for sene til at indse, at samfundet havde ændret sig, lyder det.

– I dag arbejdes der mere målrettet på at harmonisere jægernes holdning og opførsel med de øvrige naturbrugeres holdning. Og det ser ud til at bære frugt. Med tiden er den generelle holdning til jagt blevet mere positiv i Holland. Måske også hjulpet på vej af, at de hollandske jægere er pålagt at udføre naturpleje.

– En del naturplejen hænger på jægernes skuldre, i modsætning til Danmark, hvor dette udføres frivilligt, slutter den danske hollænder Richard Boers.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »