En jagtsæson rinder mod enden, men bliver det mon den sidste af sin slags?

Kommentar af redaktionen 

En jagtsæson nærmer sin afslutning. Den 31. januar lukkes der ned for jagt på stort set alle danske vildtarter. Fra jagt på råvildt og sneppe til jagt på gæs, duer og fasan. 

Men d. 31. januar 2020 bliver måske ikke kun afslutningen på endnu en jagtsæson. Det kan bliver afslutningen på et langt kapitel i dansk jagthistorie. 

Fremtiden for de danske jægere kan meget vel komme til at se helt anderledes ud end den vi kender.

Vækst i en række vildtbestande til trods, arbejdes der på reformer, som kan komme til at vende op og ned på den måde, som jagt og vildt har været forvaltet på i nyere tid. 

Vildtforvaltningsrådet ønsker nemlig arealkrav og Danmarks Jægerforbund vil have indført tvangslaug. 

Begge forslag vil – hvis de bliver indført – ændre den danske jagtmodel dramatisk. 

Man starter med kronvildtet, hvor man har anvendt en vækst på mindst 500% i bestanden hen over de sidste årtier som løftestang for de fremlagte reformer. 

“Jægerne kan ikke finde ud af det”, har det – bl.a. med udgangspunkt i en rapport udarbejdet af Aarhus Universitet – heddet sig igen og igen. 

Derfor skal der helt nye boller på suppen – hvis det altså står til Vildtforvaltningsrådet og Danmarks Jægerforbund, der dog ikke er helt enige om, hvad der skal ske. Kun er de enige om, at jægerne ikke gør det godt nok. 

Debatten om principperne i fremtidens forvaltning er dog gået hen over hovedet på en meget stor del af de danske jægere. Især det store flertal, som ikke driver jagt på kronvildt. 

Men de nye tiltag handler ikke kun om kronvildt. Det handler om principper og meget tyder på, at de nye reformer kun er begyndelsen. Det er i hvertfald vurderingen fra en af landets mest kendte og anerkendte politikere. 

Allerede i 2016 advarede Søren Gade (V) om at kronvildtet kun var starten. Det næste blive måske råvildtet! 

Søren Gade mener ikke at der er brug for et nyt bureaukratisk system, der skal give mere arbejde til f.eks. de ansatte i Danmarks Jægerforbund 

Men hvordan Vildtforvaltningsrådet og Danmarks Jægerforbund ser på jagt og jægere er dog ikke det afgørende. I sidste ende er det et spørgsmål om, hvordan miljøminister Lea Wermelin ser på jægerne: På deres historie og på deres fremtid.  

Vil hun skyde den proces igang, der betyder, at jægerne fremover skal arealbegrænses. Eller vil hun – som jægernes største jagtorganisation foreslår – ophæve aftalefrihed hen over skel og tvinge jægerne ind i forpligtende laug-aftaler?

Hvilken model, som socialdemokratiske Lea Wermelin vælger, kan kun fremtiden vise. Men løsningsforslagende samler sig om tre overordnede: 

  1. Arealkrav – foreslået af Vildtforvaltningsrådet
  2. Aftale-tvang – forslået af Danmarks Jægerforbund
  3. Bevarelsen af den eksisterende danske model baseret på nationale og regionale jagttider. Foreslået af uafhængig vildtbiolog og landets ældste jagtorganisation

Vælger Lea Wermelin model 1 eller den langt mere vidtgående model 2 ? Det kan kun fremtiden vise.

Men vælger hun et eller begge forslag på de to øverste hylder bliver   jagtsæson 2019 den sidste af sin slags. 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »