Carl XVI Gustav frygter, at den svenske ulvebestand vil eksplodere. Derfor tager kongen bladet for munden og anbefaler en regulering.

Af Redaktionen

Velvidende at ulvedebatten er et særdeles ømt emne, der deler de svenske naturbrugere i to, anbefaler den svenske konge alligevel, at tiden nu er moden til en regulering af bestanden.

– Man må snart, som jeg ser det, begynde at beskatte stammen. Er der to nu, bliver der syv næste år, udtaler kongen under en kongejagt i Dalaskogarne på grænsen til Västmanland. Baggrunden for den svenske konges anbefaling kan muligvis være, at en ulveflok har etableret sig på de kongelige jagtmarker …

Kongens anbefaling støttes af Hans von Essen fra Svenska Jägereförbundet, der hævder, at ulvebestanden vil vokse meget de kommende år. Derfor er tiden moden til en jagttid, hævder han …

Kongens udtalelser har bragt sindene i kog. Husdyrejere og jægere jubler og redaktøren af det svenske jagtblad Jaktjournalen kalder sin leder for ”Länge leve kungen!” Men ikke alle er begejstret for kongens udtalelser.

Ulvetilhængere finder det ligefrem forkasteligt, at kongen blander sig i debatten og tilmed anbefaler regulering af en dyreart, som de anser som værende truet.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »