Et emne, som nok aldrig bliver uddebatteret, mener den kvindelige jæger Charisa Argus, som også har mærket debatten på den hårde måde 

Af Charisa Argus

Lad mig starte med at sige, at jeg har personlig erfaring med, hvor kontroversielt dette emne rent faktisk er.

I de mange måneder var jeg konstant under angreb og udsat for bagvaskelse på de sociale medier af forskellige jagtmodstandere. Jeg havde fået prædikatet “trofæjæger”, fordi jeg nedlagde en puma.

Der eksisterer desværre en lang række misforståelser omkring, hvad trofæjagt egentligt er, og det har resulteret i, at jægere bliver latterliggjorte, truet og i ekstreme tilfælde endda lider fysisk overlast. Hvad der er mest chokerende er dog, at nogle af disse angreb kommer fra andre jægere.

“Jeg er ikke villig til bare at lade mine modstandere udskælde og nedgøre den livsform, som jeg kender og elsker. Derfor har jeg besluttet mig til at handle i stedet”

Kvindelige jægere er tilsyneladende blevet et mål for flere jagtmodstandere. Et enkelt billede af en kvinde der poserer med sit trofæ, kan i den grad tænde så stærkt et had hos nogle af disse, af der var én der på et socialt medie udsatte en dusør på $ 50.000, til den som dræbte hende.

“Der har været en stigning i antallet af kvindelige jægere i løbet af de sidste mange år, og det gør dem tilsyneladende nervøse,” sagde Nick Pinizzotto, USSA præsident og CEO, i en publiceret artikel af Kali Parmley. ”

charisa-trophy-v-meat

Kvindelige jægere, der poserer et nedlagt dyr, kan bringe sindende i kog. Det har Charisa Argys mærket på egen krop.

 

Stigningen i de kvindelige jægere viser, at vores jagt-arv ikke kun bliver givet videre fra far til søn. Bestemt ikke noget, som jagtmodstandere ønsker at se, da det bringer deres dagsorden i stor fare. ”

Nogle anti-jagt aktivister finder stor glæde i den ironi, at jægeren bliver den jagede; Men hvad der er virkelig ironisk er, at folk der hævder at have sådan en kærlighed til dyr, ikke har noget problem med truende fysiske og psykisk skader på en kvinde eller et barn.

Jeg har set nogle anti-jagt organisationer lægger billeder op af ungjægere – og de går så langt som til at offentliggøre deres navne, adresser og telefonnumre. Man mærker endda disse børn som “fremtidige massemordere”.

Når nogen siger, at de er “trofæjæger,” hvad betyder det så egentlig? Lad os tage et nærmere kig på det:

Trofæjagt er den selektive jagt på vildtlevende vildt. Selvom dele af den nedlagte dyr kan beholdes som et jagttrofæ, kan kroppen dog ofte anvendes som fødevare.

Er din definition af en trofæjæger den samme som ovenstående?

Er ikke alle jægere, på et eller andet tidspunkt, skyldige i at være en “trofæjæger?”

Hvorfor har vi så trofæjagt?

Går du ud på premieremorgenen og nedlægger den første hjort du ser? Eller venter du lidt, og håber på, at der i stedet dukker en tolvender op?

Ville du være glad for at hænge en stanghjort op på din væg eller syntes du ikke, at en tolvender ville være mere imponerende?

Hvad er det der gør, at vi ønsker at beholde et trofæ fra jagten? Er det for mindets skyld? Øjeblikket? Er det en måde at ære dyret på?

Trofæjagt er en selektive jagtform, hvor man vælger ikke at dræbe yngre, mindre udviklede dyr. Hvorfor?

Jægere betaler mange penge for licenser og også trofæafgifter. En del af disse penge går til naturbevarelse og uddannelse.

Masser af jægere, der nedlægger et dyr og ikke selv anvender kødet, donere det til organisationer, der leverer mad til dem, der desperat har brug for det.

Sidste jagtsæson bistod jeg en kollega med at partere en elg, han havde nedlagt. Han tog alle de anvendelige dele af dyret og efterlod kun forben, knogler og ribben.

Jeg sad på en bjergskråning med udsigt til slagtekroppen i timevis og venter på at se, hvad der nu ville ske. Jeg iagttog prærieulve, rødhalede høge, kalkun musvåger og en enkelt stor bjørn, der alle kom for at æde resterne. De fik alle et let måltid den dag pga. en jæger.

Jeg tænkte tilbage på de jagtture, som jeg havde haft med min bedstefar. Når vi så en rødhalet høg, sagde han altid: “For at han skal leve, skal et andet dyr dø i dag.”

I den hede debat omkring trofæjagt – er der så noget, som jægere og jagtmodstandere kan blive enige om?

Ja. Begge grupper er enige om, at krybskytteri er beklageligt og skal stoppes. En del af de penge, som jægerne betaler for jagten, går til bestræbelserne på at bekæmpe krybskytteri og andre miljømæssige foranstaltninger, såsom rovdyrkontrol og naturbevarelse .

Regulering af rovdyr er af afgørende betydning, og de fleste jægere forstår denne betydning. Jeg har dog set mange kommentarer på sociale medier som siger, at vi bare skal lade naturen passe sig selv. Sult og sygdom er det direkte resultat af dette. Dette er en meget langsom og smertefuld død til dyr. Jeg vil meget hellere se dyr forvaltes og blomstre.

Et andet punkt, som man er enig om er naturbevarelse. Selvom begge parter enige om, at der er behov for bevarelse, er der stærk uenighed om, hvordan det skal foregå.

Jeg ville personligt elske at se alle være enige og arbejde hen imod et fælles mål. Desværre bliver dette nok aldrig muligt i praksis.

Hvornår skal jægerne beslutte at trække en streg i sandet?

Nogle kød-jægere siger, at de nægter at støtte trofæjægere og vice versa. Der er den slags jægere, der gør os alle mere sårbare.

Når man er opdelt i stedet for samlet, så bliver det nemmere at vedtage love, der dæmmer op for jagten. Det værste jægerne kan gøre, er at vende sig imod hinanden på grund af misinformationer, der bliver rundsendt af ekstremistiske grupper.

Vi er nødt til alle stå sammen og tage et standpunkt

Det ultimative mål for anti-jagt aktivister er at forbyde al jagt og at få det erklæret uacceptabelt i samfundet.

Pinizzotto sagde, “Som sportsfolk er det vigtigt, at vi alle står sammen og være accepterende over for de juridiske mål og metoder for medjægere, selvom de er forskellige fra vores egen. Anti-jægere leder aktivt efter spørgsmål, som de kan bruge til at splitte jægerne, og trofæjagt er et emne, de er særligt opsat på. Tag ikke fejl af det. Deres ultimative mål er at stoppe alle former for jagt. ”

Målet med disse grupper er ikke at stoppe hvad de anser for trofæjagt, men at sætte et komplet punktum for jagt i det hele taget. Jagtmodstanderne angreb trofæjægerne, fordi det er lettere at skubbe deres dagsorden, baseret på følelsesmæssige reaktioner fra fotos og anden propaganda.

De er gået så langt som til at hævde, at kvinder på jagt leder efter seksuel tilfredsstillelse, og at mænd, der går på jagt, har vist sig at have små kønsorganer.

Visse dele af disse grupper forsøger også at sætte en dagsorden for et samlet veganer-samfund (ikke indtage noget fra nogen dyr, red.) og til tider forsøger at tvinge folk til at blive veganere. Ville deres tid ikke være bedre brugt på at fremme bæredygtige ideer til etisk behandling af dyr, der enten er opdrættet eller jaget for mad?

Jeg kan absolut respektere en veganer eller vegetarisk livsstil; hvad jeg ikke er enig i, er dog et kraftigt forsøg på at få andre til at indgå den samme livsstil, især gennem vold eller trusler om samme.

charisa-trophy-v-meat2-759x500

Netnatur.dk bragte denne artikel første gang d. 19. april 2014 og artiklen hører til blandt de mest populære om emnet trofæjagt og naturbevarelse.

Jeg er klar over, at nogle mennesker aldrig vil forstå eller blive enige med hensyn til jagt; Jeg kan acceptere, at og endda respektere dem. Mennesket der angriber hinanden med et sådant had og ondsindethed, bør imidlertid aldrig tolereres.

I enkelte tilfælde er kvinder og børn bliver truet med vold, voldtægt, tortur og endog død. Dette er tilladt og ofte tilskyndet på mange antijagt-sider på de sociale medier.

Hvornår skal vi sige “nok er nok “, og at denne adfærd er helt og aldeles upassende?

Jeg ved, jeg har taget stilling, og at jeg vil fortsætte med at gøre det.

Hvis du spørger dig selv, “hvad kan jeg gøre?”. Eller sætter spørgsmålstegn ved, om du selv skal involveres, så spørg dig selv, hvor vigtig jagt er for dig. Hvis det er vigtigt, så vil du også have dit svar.

Man skal være respektfuld. Jeg tror, vi alle kan gå ind i en sund og respektfuld debat uden trusler, navne eller chikane. Jeg føler, at sociale medier har tilladt folk at fjerne sig følelsesmæssigt, og derved har de mistet både respekt, værdighed, anstændighed og empati for andre mennesker.

Jeg er ked af og rystet over hvad jeg har set, og jeg håber virkelig, at det vil ændre sig. Viljen til forandring starter hos os selv.

Og før du dømmer nogen, uanset om de er jægere, anti-jægere eller noget der imellem, så tag dig tid til at lære noget om dem.

Jeg er ikke enig i de angreb, der har fundet sted på jægere, og jeg vil aldrig tolerere angreb på anti-jægere. Der er en bedre måde at håndtere de spørgsmål på, og jeg er bevis på, at dette er muligt. Jeg ønsker at fremme samarbejdet, fremme debatten og respektfulde interaktioner. Frem for alt andet, opretholde respekten, fordi vi alle skal leve sammen i denne verden.