Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening mener, den danske indsats mod mårhunden er til dumpekarakter

Af Redaktionen

– Det er gået grueligt galt. Det er jo en invasiv art, der slet ikke hører til i Europa. Den er formentlig sluppet fri fra pelsdyrfarme og har nu bredt sig – også her i Danmark. Vi må bare konstatere, at vi ikke kunne udrydde den, som vi troede for år tilbage, siger han i en interview til TV MidtVest.

Du kan se interviewet her under:

 

Netnatur kommentar: En voksende trussel mod naturen

Hvis man virkelig vil have mårhunden og for den sags skyld andre invasive arter væk, så må man nødvendigvis afsætte de nødvendige ressourcer til det. 

Mange jægere er gået frivilligt ind i kampen mod mårhunden, men antallet af mårhunde er i fortsat stigning – på trods af de frivilliges enorme indsats.

Forhåbentligt kommer der flere penge til bekæmpelsen. Det er ikke på nogen måde rimeligt, at det er jægerne, der alene skal bekoste både indkøb af udstyr som fælder, kameraer og evt. natoptik. Alt sammen udstyr, til flere tusinde kroner.

Miljøstyrelsens pulje på 200.000 kroner til indkøb af vildtkameraer, var tømt nærmest inden blækket var tørt ved annonceringen.

Det må være nok, at jægerne anvender deres tid og manglende nattesøvn.

KLIK og læs mere om
MÅRHUND

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »