– Få billeder har betydet mere for mig end motivet af råen og hendes lam på bakken, lyder det fra Michael Sand, som hermed starter ny serie om begivenheder, der prægede hans liv som jæger, lystfisker og fotograf

Af Michael Sand

Året var 2001 og det var længe før den digitale tidsalder for alvor vendte rundt på alt hvad der hedder foto – og fotografering.

På det tidspunkt bestod digitaliseringen for mit vedkomne i at få mine dias skannet hos Digital Zone. Et Århus-firma som på det område var meget langt fremme i skoene i forhold til resten af den grafiske industri.

Mit samarbejde med firmaet gjorde mig til en af de første, hvis ikke den første, der tilbød et  stort udvalg af billeder digitalt. Tilmed fra en hjemmeside, hvor man kunne se og hente billeder klar til tryk i f.eks. bøger og magasiner.

Men alt succes handler om timing. Og tiden var ikke til digitale billeder. Slet ikke leveret online. De fleste kunne på det tidspunkt ikke hente billeder, der fyldte mere end 5 MB og dagligt havde jeg kunder i røret, der klagede over leveringer, der sad fast i nettet.

Jeg begyndte derfor at anvende CD’er, der blev sendt ud til forlag og magasiner og det gik bedre. Men … med al respekt for de skannede motiver fra Digital Zone, var der ofte langt fra dias til den skannede fil. Kvaliteten af de trykte billeder gik fra acceptabel til uacceptabel.

Selv om min digitale motivation ført og fremmest bundede i beskytte mine dias mod den ofte hårdhændede behandling, de blev udsat for, når de blev anvendt til tryk, var det ikke tilfredsstillende.

Men i 2000 skete der noget, der for alvor ændrede mit og en halt række andre fotografers liv. Det første professionelle digitale spejlrefleks – Canon EOS D30 – blev frigivet til salg og under en testtur i skoven fik jeg billedet af de digitale rådyr.

Billedet blev dermed den første digitale råvildtoptagelse i mit arkiv og resultatet fandt jeg helt på højde med de mange dias-optagelser, som jeg havde af samme.

Men digitale billeder mødte meget modstand i den grafiske industri. De var ikke gode nok og slet ikke egnet til professionel brug.

Et synspunkt som dog mødte modstand mod de første pionerer på området. De vildeste fortalere i den digitale revolution hævdede sågar, at digitale billeder var bedre end professionelt skannede dias. Men det synspunkt var der ikke mange, der tog alvorligt.

I årene omkring 2000 udgav jeg hvert år en naturkalender i A3 format og under den grafiske opsætning af en ny kalender, falder snakken på digitale billeder.

Hos trykkeriet, som jeg anvendte, var holdningen den samme: Digitale billeder var ikke gode nok. Det var især skarpheden, den var gal med, hed det sig, alt mens vi arbejdede os igennem den grafiske proces fra januar til december.

– Hvad mener du om dette billede, sagde jeg, da vi kom til november måned og to digitale rådyr tonede frem på skærmen.

Grafikeren kiggede længe på billedet og kom så med sin vurdering.

– Det er godt .. men næsten for skarpt, lød hans vurdering.

Vil talte aldrig mere om digitale contra analoge billeder og for mig blev bemærkningen vendepunktet. Dias var fortid, og digital billeder fremtiden og det tænker jeg på hver gang jeg ser de vinterklædte rådyr på bakken.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »