Lystfiskeri efter laks i sortbjørneland kan være med livet som indsats. Dette og meget mere beretter fiskeguiden Dirty Harry om i Jagtbogen Verden Rundt

Af Netnaturshop.dk

Dirty Harry slår til

Dirty Harry alias Clint Eastwood kender de fleste. Men hvor mange kender hans navnebror på Vancouver Island. En fiskeguide, der, koste hvad det koste vil – også en stor blank sølvlaks – forstår at sætte handling bag sine ord.

Af Michael Sand

De første par dage på Vancouver Island gav ingen laks. Det eneste, vi oplevede, var et par mistede fisk og tabet af nogle hundrede meter fletline, når de store krogede konge- eller sølvlaks satte ned ad Cambell River med ekspresfart så linerne sprang. 

Noget måtte der gøres. Vi var de nye i klassen, men var indstillet på at undersøge, hvad vi gjorde forkert. En guide var det naturlige svar på frustrationerne, og i en fiskeshop i Victoria fandt vi en stak visitkort fra fiskeguider, der alle var villige til at hjælpe fisketurister i gang for en mindre dagløn eller to.

Vores opmærksomhed faldt straks på et visitkort fra Dirty Harry. En guide med selvsikkerhed nok til at markedsføre sig under dette velkendte Hollywoodnavn virkede inspirerende, og efter en kort og præcis telesamtale, var aftalen i hus.

Næste dag skulle vi mødes med Dirty Harry kl. 9 sharp på p-pladsen foran det lokale motel.

Sensationsnyt

– Vi vil bare fange laks, var det klare budskab til Dirty Harry, der selv med meget god vilje kun havde ganske lidt til fælles med den ikoniserede filmhelt.  Men hvad gjorde det; Hvis vores Dirty Harry kunne ”make our day” og sikre os en laks eller to, ville han for altid være vores helt. Det var sikkert og vist.

– Jeg har fortalt Robin, at han ikke skal være bange for de allestedsnærværende sortbjørne, fortalte jeg Harry, da min unge fiskekammerat på 11 var lidt utryg ved det hele efter gårdsdagens møde med nærgående sortbjørne.

Jeg havde forventet lidt psykologisk backup, men Dirty Harry svarede igen med en gruopvækkende historie, som netop nu løb øen rundt. En gammel sortbjørn havde nemlig angrebet en fisker tæt ved det sted, hvor vi skulle svinge fluestangen. 

– Okay, svarede jeg, mens jeg spekulerede på, hvordan jeg skulle redde min troværdighed som uimodsagt outdoor-ekspert i land igen. 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »