Hvad vil du gøre, hvis du pludselig ser bukken i øjnene som på billedet? Send din vurdering og vind den nye jagtbog Verden Rundt – som jæger, lystfisker og far

Af Redaktionen

Det er først på aftenen. Du kan høre, at der sker et eller andet i skovbrynet. Fuglene skælder ud og det rasler i løvet.

Du gør dig klar. Lister forsigtig riflen i anslag samtidig med, at du slår skydestokken i jorden.

Og pludselig står den der. Bukken som du har jagtet i meget lang tid. Du er opdaget. Ingen tvivl om det. Om kort tid vil den snurre omkring og trække sig.

Der skal handles hurtig, hvis du vil udnytte situationen til din fordel.

Riflen ligger stabilt i skydestokken. Vejrtrækningen er rolig. Men hvad gør du?

Kig på billedet, forstil dig situationen og lad os vide, hvad du gør.

Venter du på en bedre chance eller vælger du at udnytte chancen. Og i givet fald hvor på bukken vil du sætte dit skud.

Eller sagt med andre ord: Hvad er dit perfekte skud i din givne situation.

Send os en mail med det nummer på bukkeskiven, der kommer nærmest på dit perfekte skud, som du vurderer situationen.

Bemærk dog, at der ikke er nogen facitliste. Det er din vurdering af situationen, som efterlyses. (Bemærk fotografen oplyser, at kuglefanget er lige efter riffeljægerens ABC.)

Den 16. maj 2018 trækker vi blandt alle indsendte vurderinger lod om den nye jagtbog fra Michael Sand som hedder Verden rundt – som jæger, lystfisker og far.

Svaret sendes til:

kendditvildt@netnatur.dk

FØLG NETNATUR.DK  PÅ FACEBOOK
Gå ind på Netnatur’s facebook side, tryk på knappen “Følger” og marker punktet “Se først”.
Så sikrer du dig, at du får alle nyheder.