– Jeg vil hellere have ornitologer og Naturfredningsforeningen til at forhandle jagttider for mig, end folk, der behandler andre på denne måde. Det skiver læserbrevsskribent, som kritiserer HB-medlemmer i sagen om sexchikane

KLIK og læs mere om HB-chikane i DJ

Læserbrev af Jan Jensen (Nu tidligere medlem af Danmarks Jægerforbund (DJ) – har været medlem af DJ siden start og medlem af jagtforening i 37 år)

Jeg er virkelig rystet, over denne sag med sexchikane, og over hvordan man har behandlet den forurettede og dem, der har klaget, som bliver svinet til og udelukket fra deres tillidsposter.

Bestyrelsen ( i Danmarks Jægerforbund red.)  med Claus Lind Christensen i spidsen fylder debatten med løgn og man står tilbage med det indtryk, at den forurettede er hysterisk og alt for nærtagende.

De fremstiller det som om, at der jo ikke er noget om sagen.

Der værste er, at det med mine øjne ser ud til, at de slipper fra det uden nogle konsekvenser for bestyrelsen.

Jeg vil hellere have ornitologerne og Naturfredningsforeningen til at forhandle jagttider for mig, end folk der behandler andre på denne måde.

Den anklagede har godt nok måtte trække sig fra bestyrelsen. Men han kan bare tilmelde sig et nyt arrangement i DJ og forsætte, hvor han slap sidste gang.

Han er nemlig stadig medlem.

En sag om grov sexchikane, der startede i oktober 2018, har ført til en lang proces, der efterfølgende er kommet under skarp kritik af højtstående tillidsmænd i Danmarks Jægerforbund. KLIK og læs mere om HB-chikane i DJ

Vi kan konstatere, at iflg. Claus Lind Christensen og bestyrelsen er holdningen den, at det er være at skyde en ulv end at udøve sexchikane, da personen, der skød en ulv, er smidt ud af Danmarks Jægerforbund.

Det er langt ude og jeg HÅBER VIRKELIG JEG TAGER FEJL.

Jeg syntes faktisk ikke folk, der syntes sexchikane er ok, når bare man siger undskyld, er værdig til at repræsenterer mig. Er det tilfældet, er jeg ude af DJ for altid.

Håber alle jægere med en ordentlig moral følger med samme vej. Derved kan de se konsekvensen af deres handlinger.

Netnatur.dk har på baggrund af ovenstående rejst følgende spørgsmål overfor DJ-formand Claus Lind Christensen:

Netnatur har modtaget et læserbrev, hvor det bl.a. hævdes, at du har talt usandt i sagen om sexchikane i DJ. Skribenten oplyser telefonisk, at han holder fast i dette synspunkt, da du har udtalt, at sagen med den forudrettede var lukket på et tidspunkt, hvor dette ikke var tilfældet. Hører meget gerne din kommentar til dette – eller på andet, som du kan læse i samme skrivelse på Netnatur om kort tid.

Claus Lind Christenen, Danmarks Jægerforbund

Her må jeg henvise til den uddybende nyhed på vores hjemmeside, samt referatet fra den 17. april.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...