At forholde sig til DJ-toppens ønsker om adaptiv vildtforvaltning er som at forholde sig til et hus uden sokkel. Alligevel forsøger DJ-toppen at kaste lunser for jagtens vagthunde for dermed at aflede opmærksomheden  

Kommentar af Michael Sand, Netnatur.dk

Danmarks Jægerforbunds øverste ledelse vil indføre adaptiv vildtforvaltning. Det virker nemlig, hævdes det igen og igen. Senest i intern mailkanon.

Men set udefra er det vanskeligt at se hvorfor det skulle virke bedre end det vi har og hvordan det skulle virke til gavn for jægerne. Der mangler nemlig en plan.

Der er ingen budget og ingen overvejelser om hvem der skal betale. Endelig mangler der en diskussion om hvad man kan få i stedet for de mange penge og ressourcer, som det koster at drive adaptive vildtforvaltning.

Det amerikanske hus

I sidste uge kunne vi fremlægge en slags organisationsdiagram, der til forveksling ligner de tanker, som over de seneste mange måneder er udgået fra forbundet.

Planerne var dog ikke udarbejdet af Danmarks Jægerforbund. De var amerikanske.

I en let overskuelig oversigt kunne man se hvordan USA – i sin nordligste stat – har organiseret vildtforvaltningen. En organisering der bygger på kommiter, biologer og befolkningen i bred almindelighed. En bestyrelse på syv personer havde til opgave at samle trådende og udarbejde landets vildtforvaltning.

Er det sådan DJ tegner din fremtid, spurgte vi.

Læs mere:

Er det sådan DJ tegner din fremtid

Men det var det åbenbart ikke. Det var vist budskabet i den e-mailskrivelse, der udgik på forbundets mere eller mindre indre linjer umiddelbart efter vores opdatering.

I en artikel i bladet Jæger er der åbenbart en person, der omtales som “Stig” der hævder, at den amerikanske model ikke virker i Danmark. Og denne udtalelse over-ruler åbenbart alle andre vendinger, som er udgået fra DJ-toppen om den amerikanske vildtforvaltningsmodel.

Beklager, men det var vi herfra ganske enkelt ikke klar over.

I omtalte mail forsøger forbundet at lægge afstand til ikke blot den hollandske model, men også til den amerikanske. Og – ikke at forglemme – den danske model, da den ifølge forbundet ikke er tilstrækkelig selv om dansk jagt ridder på en historisk bølge af succes.

Men hvad er det så forbundet vil, når de nu hverken vil den danske, hollandske eller amerikanske model?

Ja det står på andet år stadig meget uklart. Dog vil de have adaptiv vildtforvaltning. For det virker, hævdes det. Men ret meget mere ved vi faktisk ikke om forbundets tanker. Resten baseres på iagtagelse, udtalelser, konkrete tiltag samt analyser af samme.

Farven på skorstenen

Desværre ser det ud til at få eller flere er ved at hoppe med på tankerne i den adaptive vildtforvaltning.

”Det kan måske give mening på nogle arter, men ikke på alle”, lyder det lidt forsigtigt.

Eller sagt med andre ord: Når nu DJ-Toppen så gerne vil have indført adaptiv vildtforvaltning, så lad dem dog!

210104-32

DJ-Toppen er dog tydeligvis irriteret over al den debat om adaptiv vildtforvaltning. I omtalte mail-kanon skyder formanden Claus Lind Christensen i udpræget grad efter Netnatur.dk

Vidste vi ikke bedre, kunne man forledes til at tro, at Netnatur var et gigantisk undergravende netværk, der kun ønsker DJ klasket op ad muren.

Netnatur.dk er dog ikke andet end en lille redaktion, som primært rejser spørgsmål. Især til DJ-toppens fortolkning af den adaptive vildtforvaltning.

Samme list

Sidste gang DJ-toppen ønskede sig et hus, gik det meget mere smertefrit for ledelsen. Først da budget og placering af Jagtens Hus var på plads og beslutning om samme var taget fik læserne af medlemsbladet detaljeret indsigt i den store beslutning.

Den strategi gav uro på bagsmækken, men uroen lagde sig igen. Og selv om der smuttede utilfredse medlemmer i svinget, gik der ikke lang tid før Jagtens Hus spejlede sig i Kalø vig. I en direkte medlemsstyret interesseorganisation kan den slags debatter ellers trække i langdrag …

Derfor kan man ikke fortænke DJ-formanden og dennes nærmeste i at anvende samme list med adaptiv vildtforvaltning. Jo mindre man ved, jo mindre får man som bekendt ondt af.

Men der er væsentlig forskel på at bygge et medlemshus og indføre adaptiv vildtforvaltning.

Kan man ikke lide lugten i DJ-bageriet, kan man trods alt vælge at melde sig ud. Men i debatten om det adaptive hus, er der flere om at bestemme. Det vedrører alle danske jægere. Ikke kun den andel, der er organiseret i DJ.

Aktier i den adaptive fremtid

Derfor skal der fremlægges en finansieringsplan og en analyse af hvad midlerne kan anvendes på i stedet. Sidst, men ikke mindst, skal der fremlægges et organisationsdiagram. Det er nemlig det væsentligste.

For hvem agter DJ at invitere med til festen på hele fællesskabets regning? Og er der mon allerede udsendt invitationer og måske ligefrem solgt aktier i jagtens adaptive fremtid?

På forbundets hjemmeside skriver DJ’s jagtchef i en varm tale for den adaptive vildtforvaltning, at man – altså Vildtforvaltningsrådet – på et møde den 23. september 2016 besluttede:

“at ændringer af jagttider skal ske på dels et grundlag af en faglig biologisk vurdering og dels på baggrund af foreningspolitiske ønsker om udvidelser eller begrænsninger.”

Men … lyder spørgsmålet herfra: Var det ikke hele hensigten med den adaptive vildtforvaltning at komme væk fra de mere foreningspolitiske ønsker?

Men … Claus Lind Christensen: Inden du igen lader mail-kanonen og retter den mod vores lille, men kritiske redaktion, så bemærk venligst, at der kun er tale om et spørgsmål. Ikke et forsøg på undergravende aktivitet til skade for fremskridt og velstand i dette land.

Når det er nævnt, vil vi dog fastholde, at først når alt dette er afklaret kan det måske give mening at snakke om, hvorvidt farven på den adaptive skorsten skal være blå eller rød.

Bange for lyset

De er bare mørkerædde; dem der ikke kan se lyset i den adaptive vildtforvaltning, lyder det sådan overordnet set fra DJ-toppen: Imens forsøges der at kaste velsmagende lunser for jagtens vagthunde.

”Der kommer flere jagtbare arter på listen, og jagtpolitikken bliver meget mere faglig”, lyder det igen og igen omkring den adaptive vildtforvaltning, der pakkes ind i en række plusord om faglighed og bæredygtighed på alle hylder.

DJ-toppen vil efter alt at dømme have debatten væk fra det strukturelle og over på regnspover, hjejler og kortnæbbede gæs etc. Eller sagt med andre ord. De vil hellere snakke om farven på husets skorsten end om finansiering og organisering af selve huset.

Men desværre … før en udførlig bygge-, finansiering- og organisationsplan er fremlagt giver det ikke mening at snakke skorsten og farve på samme.

A sitting duck

Det er nemlig slet ikke sikkert, at der bliver noget adaptivt hus. Landets ledende politikkere har meldt ud. De ønsker ikke et nyt, administrativt tungt vildtforvaltningssystem i Danmark.

Men hvem er det så, der ønsker et helt nyt system? Er det jægerne i almindlighed eller medlemmerne af Danmarks Jægerforbund i særdeleshed.

Men hverken medlemmer eller ikke medlemmer bruger tiden på abstrakte begreber og tanker om jagtens fremtid. De fleste aner knap nok hvad forbundet taler om, når de snakker om adaptiv vildtforvaltning. Den adaptive vildtforvaltning er klækket i forbundets allerøverst top og her er den blevet. DJ toppen ønsker ikke detaljeret og egentlig debat og dermed er jagtsagen blevet “a sitting duck” i sin sag.

Plan eller bare en våd drøm

Men det store spørgsmål er dog om det bunder i en egentlig tanke. Måske er det mere en drøm. En våd drøm om at få naturen, jagten og jægerne stoppet ind i et regneark, hvor fra alt kan kontroleres og reguleres så kolonerne stemmer på decimalerne.

Derfor skal der lyde en opfordring til, at Claus Lind Christensen og dennes allernærmeste rådgivere snarest muligt fremlægger en ægte og detaljeret plan for den adaptive vildtforvaltning i Danmark. Dermed kan vi se, om regnstykket går op.

Og selve planen, ja den deles på nettet. Dermed kan de mange jægere, der ikke modtager forbundets medlemsblad, læse med og se hvad Stig og andre i organisationen måtte mene om adaptiv vildtforvaltning.

Det forpligter at være jægernes foreløbige eneste forhandler i ministerens vildtforvaltningsråd, ligesom det forpligter at modtage jagttegnsmillioner i mediestøtte.

Når Jægerforbundets adaptive plan forlægger vil vi slet ikke udelukke, at også andre end DJ-toppen kan se lyset.

Ja, hvem ved: Måske vil der være helt almindelig jægere mellem alle de oplyste tilhængere af den adaptiv vildtforvaltning. Det kan man ikke vide. Men … vi tillader os dog at tvivle …

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »