Bedst som mange jægere håbede, at arealkravet og den trojanske hest i dansk jagtadministration kunne stoppes på målstregen, springer DJ til og rækker Vildtforvaltningsrådet en hjælpende hånd

Kommentar af Redaktionen

Vildtforvaltningsrådet maser på. De vil have indført arealkrav i Danmark.

I første omgang i forbindelse med jagt på kronvildt. Men mange frygter, at det kun er begyndelsen. At arealkravet vil virke som den trojanske hest.

Når først princippet er skubbet ind i de administrative systemer, kan det brede sig til andre jagtformer og andre vildtarter.

Herefter kan det måske blive en saga blot at skyde sig tom på et godt andetræk eller fylde lommerne en dag med sneppefald.

Arealkravet handler ikke kun om jagt på kronhjorte. Det handler om principper.

Vores nuværende minister Lea Wermalin har allerede erklæret sig positiv overfor arealkrav.

Hvor langt hun er i denne proces, vides ikke? Men måske har hun allerede spidset pennen og gjort sig klar til underskrift.

Uanset er der dog ingen tvivl: Den danske model hænger i det yderste af neglene.

Men hvad er det, man siger, når nøden er størst?

Forleden blev vi således gjort opmærksom på, at hele grundlaget for at indføre arealkrav kunne betvivles.

Nye tal sendte chok gennem jagtmiljøet, da det viser sig, at 5% af de hjorte, som jægerne nedlagde i forrige jagtsæson, var over otte år. Det er akkurat det, som Vildtforvaltningsrådet ønsker sig.  

Dette fik kyndige på området til at udtrykke i kor:  

”Vi er i mål”.

 

Det store spørgsmål lød derefter:

 

Vil ministeren sætte beslutningen om at indføre arealkrav på pause?

Vi hun lade de tiltag, der allerede er indført, få lov til at vise deres fulde effekt?

Vil hun give den danske model en chance?

Eller …  vil  hun definitivt – og på et måske ikke eksisterende grundlag – aflive den danske jagtmodel og indføre arealkrav?

 

Jægerne håbede. Men alle håb blev skudt ned.

Fredag d. 4. september afgav Danmarks Jægerforbund et regulært bladskud – eller vådeskud – mod det spirende håb.  

I opslag på forbundets egen hjemmeside hedder det sig i overskriften Kronvildt: Vi er ikke i mål – desværre

Forbundet redegør herefter hvorfor jægernes afskydning af hjorte stadig er helt hen i skoven.

I samme artikel oplyses det, at det er en debat, der er opstået på de sociale medier.

Det er nu ikke helt korrekt.

Debatten er opstået inden for Jægerforbundets egne rækker. Tilmed på egen hjemmeside. Godt nok ikke særlig nemt at finde frem til det sted, hvor de positive tal omtales. Men … ikke desto mindre, er det herfra vi bliver bekendt med tallene.  

Det er også herfra vi valgte at viderebringe den glade nyhed til vores læsere. Undersøgelse har nemlig vist, at kun en ud af ti jægere går ind for arealkrav. 

Hvad de andre går ind for, skal man være forsigtig med at udlede. Men nærliggende er det, at det er den danske model, hvor vildt og jagt reguleres ved hjælp af jagttider. Altså sådan som vi “altid” har gjort. 

Men hvor debatten opstår er en mindre væsentlig detalje.

Mere interessant er det, at jægerforbundet har kendt til de positive tal i ganske lang tid. Allerede d. 10. juni omtales de f.eks. i en rundsendt mail til relevante personer i organisationen. 

Men forbundet har tilsyneladende ikke travlt med at få de positive tal ind i det politiske system. En rapport skal først være færdig.

Det er først, da vi her på siden vælger at tage de lyse briller på i forhold til den danske afskydning, at jægerforbundet tilsyneladende får travlt med at tage de mørke briller i anvendelse og med store bogstaver skrive: Vi er ikke i mål – desværre.

Dermed giver Jægerforbundet – bevist eller ubevist – en hjælpende hånd til alle dem, der ønsker den danske jagtmodel hen, hvor tulipanerne gror. Og dermed kan den bombastiske udmelding fra jægerforbundet meget vel give den trojanske hest det sidste skub ind i den danske vildt-administration.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »