Skydefugle har historisk set været løftestang for mange fredninger hævder Dansk Land- og Strandjagt (DLS), som i en pressemeddelelse understreger, at “jagt på skydefugle ikke er en jagtform, som DLS repræsenterer” …

Af Dansk Land- og Strandjagt (DLS)

Jagt på udsatte fasaner/skydefugle er p.t. blevet et aktuelt emne.

Dansk Land- og Strandjagt er en jagtorganisation, hvor vi forsøger at varetage den almindelige jægers interesser, så godt som vi kan.

Jagt på skydefugle er en jagtform, som Dansk Land- og Strandjagt ikke repræsenterer. Det må der være andre der gør, som f.eks. Herregårdsjægerne og Danmarks Jægerforbund.

Dansk Land- og Strandjagt kritiserer ikke andre jagtformer, som vi ikke varetager interesser for, som f.eks. jagt på skydefugle, buejagt, falkejagt etc.

Ved jagt på skydefugle har Dansk Land- og Strandjagt i vores mærkesager skrevet:

“At kommerciel jagt ikke medregnes i den officielle vildtudbyttestatistik, men om nødvendigt i egen opgørelse”.

Dansk Land- og Strandjagt har dog bemærket, at skydefugle har været løftestang for Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som har brugt det til at forhandle sig frem til fredninger i Vildtforvaltningsrådet. Fredninger, der har ramt den lille mands jagt.

Dansk Land- og Strandjagt skal i den forbindelse tage stærkt afstand fra DNs og DOFs mange angreb på jagt og jægere. Jagt er en tusindårig gammel kulturarv, som vi har i vores land. En arv som naturligvis skal fremtidssikres.

Dansk Land- og Strandjagt har ingen betænkeligheder mod udsætning af fasaner til biotopforbedring, hvor en jæger eller et jagtkonsortium følger vildtet og naturens udvikling igennem året og derefter høster af naturens overskud.

Finn Madsen, formand for Dansk Land og Strandjagt

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 131)

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »