– Vi henstiller til, at Miljø- og fødevareministeren efter høringsrunden redegør for det faglige belæg, der måtte være for at udtage 23.000 hektar af de EU beskyttede områder. Vores natur er i en alarmerende ringe tilstand og vi har brug for mere plads til natur og dermed flere og større Natura 2000 områder, ikke færre og mindre. Vi ser store dele af udtagningen som problematisk i forhold til EU retten, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Foreningen peger på flere problemer:

  • Der er i meget omfattende omfang udtaget landbrugsarealer i fuglebeskyttelsesområder, hvor rastende trækfugle på udpegningsgrundlaget anvender arealerne under trækket.
  • Det har i forbindelse med høringsrunden ikke været muligt for offentligheden at få indsigt i de konkrete faglige vurderinger for udtagningen af arealer.
  • Målet har været at tage så megen landbrugsjord ud som muligt, uanset om den enkelte ejer eller kommune har ønsket det eller ej.
  • Ministeren har overfor Folketinget blankt afvist at udpege nye Natura 2000 naturtyper og arealer, der ikke er direkte forbundet med eksisterende Natura 2000 natur. Det sker, selvom formålet med Natura 2000 beskyttelsen netop er, at beskytte naturtyper, der er i fare for at forsvinde og i Danmark er disse naturtyper typisk ikke er beliggende op til de eksisterende afgrænsninger af Natura 2000 områderne.

Danmark har mindst beskyttet natur

Danmark er det land blandt samtlige EU medlemslande, der ifølge EU Kommissionens “Natura 2000 barometer” har udpeget den laveste andel af landarealet som Natura 2000 område: 8,3 procent. Det er mindre end halvdelen af gennemsnittet for alle EU landene på 18,1 procent.

En justering af Natura 2000 områdernes afgrænsning bør derfor ikke alene være rettet mod udtagning af landbrugsarealer, men bør også have til formål at inkludere ny områder, der er en del af EU’s naturdirektiver, når det gælder arter og naturtyper.

14 procent af de danske Natura 2000 områderne ligger i dag på landbrugsjorder. Her kan udpegningen i visse tilfælde være formålsløs i forhold til naturen:

– Vi er enige i, at nogle landbrugsarealer intet gør eller har potentiale til at kunne gøre noget positivt for naturen. Men omfanget af udtagningen og den diffuse begrundelsen for udtagningen står på ingen måde mål med dette, men kolliderer tvært imod med hensigten med Natura 2000 – nemlig at få skabt et naturnetværk, der bevarer og styrker naturen, siger Ella Maria Bisschop-Larsen. Hun understreger, at en af naturens største problemer i dag er, at den mangler plads og sammenhæng. Her kunne regeringen have valgt at lade de 28.000 ha indgå i en langsigtet plan for hvor, og hvordan naturen i Danmark skal udvikle sig i årene fremover.

DN vil gå til EU

I stedet ryger der lunser af flere af de områder, der oprindeligt er udpeget på grund af deres betydning for rastende fugle. Det gælder for eksempel områder langs Vadehavet.

Når der foreligger en endelig politisk beslutning om en afgrænsning af de danske Natura 2000 områder vil foreningen gå til EU Kommissionen.

– Vi vil gøre Kommissionen opmærksomhed på den besynderlig øvelse, der på den ene side går justere områderne, og så på den anden side blankt afvise at udpege nye områder for de naturtyper, vi har udpeget for lidt af, siger Bisschop-Larsen gårud.

Da EU-Kommissionen godkendte den oprindelige danske udpegning af Natura 2000 natur, skete det med udgangspunkt i de da tilgængelige oplysninger om udbredelsen af de respektive naturtyper. Den viden er nu opdateret og derfor er den danske udpegning i DN’s optik væsentligt under, hvad EU Kommissionen i dag kunne forventes at godkende. Ikke mindst set i sammenhæng med, at Danmark i forvejen ligger absolut i bund, når det gælder udpegning af Natura 2000 områder på land.

Læs mere om Natura 2000 her

Læs hele høringssvaret om ændringer på Natura 2000 områder