Danmarks Naturfredningsforening (DN) har i foreningens jagtforslag argumenteret for øget jagtkontrol via stikprøver, men tvivler dog på, at initiativet kan dæmme op for krybskytteriet …
Af Redaktionen
I afsnit 3.5 og 4.12 peges der i Danmarks Naturfredningsforenings jagtpolitik på indførsel af flere stikprøver under jagt. Det fortæller biolog og naturmedarbejder Bo Håkansson, da Netnatur.dk spurgte ind til de tanker, som ligger bag forslaget om mere målrettet jagtkontrol i Danmark.
Bo Håkansson tvivler dog på, at den stikprøvekontrol, som foreningen foreslår, vil komme krybskytteri til livs.
– Krybskytteri er jo virkelig svær at dæmme op for – umuligt at forudsige hvor og hvornår krybskytterne slår til, forklarer Bo Håkansson, som har været en af arkitekterne bag DN’s jagtpolitiske udspil.
– Krybskytteri er da heller ikke den væsentligste baggrund for vores forslag, oplyser han.
– Forslaget bunder i, at man nogle gange hører, at der foregår omfattende ulovligheder – andre gange, at disse forlydender er vildt overdrevne.
– Ved at foretage stikprøver vil man kunne få et overblik over, hvad der er “op og ned”. Og i sagens natur vil det kun ramme de tåber, som ikke kan finde ud af at respektere loven.
– Vi har foreslået, at det skal tilstræbes at være selvfinansierende – bøderne skal bekoste tilsynet. Netop for at undgå, at det tages af jagttegnsmidlerne og derved indirekte rammer de “rigtige” jægere.
– Baggrunden er også, at der – os bekendt – kun i yderst begrænset omfang i dag er en slags kontrol. Ikke mindst sammenlignet med kontrollen af lystfiskere …
– Vores holdning er, at alle burde kunne bakke op om en sådan model, fordi det ikke vil ramme lovlydige jægere, men “kun” få skovlen under dem, som ikke overholder loven. Og det vil kunne afdække om problemet er stort eller småt.
– Vi forestiller os, at det er vildtkonsulenterne (evt. et større hold) og/eller Politiet. Altså et “hold” af folk, som har forstand på jagt og ved hvad de skal se efter, og “hvordan”.
– Men som nævnt kan jeg ikke sige, hvordan man ville kunne have anvendt sådan en kontrol i den konkrete sag ved Suldrup beskrevet på Netnatur.dk
Sidestilles med tyveri
Vildtkonsulent Ivar Høst mener i lighed med Bo Håkansson, at det er meget vanskeligt at komme krybskytteri til livs.
– Det er at sidestille med tyveri, og hvad der driver de kriminelle aner jeg ganske enkelt ikke. Måske opnår de en slags spænding, for behov for mad er det i hvert fald ikke.
– Men jagt er det i min opfattelse slet ikke, oplyser den nordjyske vildtkonsulent, der af og til anvendes, når politiet efterforsker jagtsager.
– I krybskyttesager vil Naturstyrelsen ofte kunne give den jagtfaglige vurdering, hvor Politiet kan give den politimæssige, fortæller Ivar Høst, der bl.a. har deltaget i forbindelse med Politiets stikprøvekontrol af jagttegn og anvendt ammunition (blyhagl red.)
– Men vi finder stort set aldrig noget og antallet af sager er minimale og derfor jeg mener ikke det er nødvendigt med et egentlig beredskab.
Krybskytteri stoppes i reglen via lokale kilder, oplyser vildtkonsulenten, der dog har erfaret, at krybskytteriet har ændret karakter over de seneste år.
– Krybskytterne virker i dag til at være meget mobile. Den ene dag er de på Mors, den næste dag i Himmerland og det gør det naturligvis ikke nemmere at komme problemet til livs, slutter Ivar Høst.
LÆS MERE: Se DNs jagtpolitik her