Sverige har konstateret hybrider mellem ulv og hund og i næste uge iværksættes sandsynligvis en reguleringsjagt efter de sorte ulvelignende hybrider 

Af Redaktionen

De sorte ulve, der til stor overraskelse blev konstateret nord for Katrineholm, er ikke ægte ulve. Der er tale om hybrider. Altså blandinger mellem ulve og hunde.

Det bekræfter de svenske myndigheder i en netop udsendt pressemeddelse.

Da billederne af de sorte “ulve” pludselig blev offentliggjort, stod det klart, at noget sandsynligvis ikke var, som det burde være, da sorte ulve ikke optræder blandt skandinaviske ulve. DNA analyser afslører, at der er tale om hybrider.

Det er dermed første gang, at myndighederne sort på hvidt bekendtgør, at der findes hybrider i Sverige.

Læs pressemeddelse herunder:

Länsstyrelsen i Södermanland har konstateret hybrid mellem ulv og hund. Det er nu bekræftet af DNA analyser. Dette er det første tilfælde i Sverige.

Svensk Jordbrugsuniversitet har gennem dybtgående DNA-analyse af indsamlede afføringstests konstateret, at de mørke ulvelignende hvalpe ved Bie, nord for Katrineholm, sandsynligvis er første generations hybrider mellem ulv og hund.

“Det er vigtigt, at fjerne disse individer, så de svenske ulve ikke er iblandet hunde,” siger Johan Varenius, funktionschef i Länsstyrelsen.

 

“Eftersom vi lige har modtaget disse test, har vi endnu ikke besluttet, hvordan arbejdet skal fortsætte”.

Länsstyrelsen ser nu på, hvilke foranstaltninger der skal træffes, og forventer at iværksætte en reguleringsjagt i den kommende uge.

Se og læs artikler om emnet hybrider mellem ulv og hund herunder: