– Ikke så sært, man er nødt til at lave en meget brutal afkortning af jagten og kombinere den med arealkrav, hævder Egon Bennetsen, som her anfægter det faglige grundlag bag DNH’s forslag om 6 ugers brunstjagt på kronhjort

Tekst og foto: Egon Bennetsen

” Forskerne på DCE siger god for DNH`s hjorteplan”

Sådan har det gennemgående budskab været, når nogen har betvivlet forstandigheden i forslaget.

   DE 10% OG DE 100 HA.

Kilder:

1.) How does harvest size vary with hunting season length? Sunde & Asferg. Wildlife Biology 000: 001–009, 2014

2.) Forventede bestandseffekter af ændringer i jagten på krondyr Cervus elaphus. Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. juni 2016 Peter Sunde & Lars Haugaard

3.) http://www.hjortevildtdjursland.dk/wp/wp-content/uploads/2013/07/kaeberapport-2013.pdf Lars Haugaard. DCE

Den Nationale Hjortevildtgruppe (DNH) har foreslået en forvaltningsplan for kronvildt, hvor hovedindholdet, for så vidt angår hjorte (- spidshjorte), er en jagttid på 6 uger henover brunsten, 1/9 – 15.10, fri afskydning af 1. hjort og en hektargrænse på 100 ha for hver efterfølgende hjort.

Hvor kommer de 6 uger fra?

Hvorfor DNH har valgt netop 6 ugers brunstjagt, kan man kun gisne om, men Vildtforvaltningsrådet har efterfølgende bedt Peder Sunde, DCE udrede hvorvidt forslaget vil kunne opfylde hovedmålet om over 5% 8+ hjorte i hjortebestanden.

I 2) skriver Sunde: Skal man tage udgangspunkt i tidligere fundne sammenhænge mellem ændringer af jagttiders længde og ændringen i høstudbytte i Danmark (som er forbundet med stor statistisk usikkerhed), vil en halvering af jagttidens længde i gennemsnit føre til 10 % reduktion i jagtudbyttet (Sunde & Asferg 2014). 

Gennemsnitstal

Af 1) fremgår, at udtalelsen bygger på 63 jagttidsændringer for 28 arter i tidsrummet 1957 – 2007, som man derefter har sammenholdt med jagtudbyttet.

At bruge en usikker gennemsnitsværdi og overføre denne til en enkelt art – kronvildt- finder jeg ualmindeligt useriøst.

De undersøgte arter omfatter tre tilfælde af ændringer for kronvildt, men indeholder ellers vidt forskellige arter så som: egern, edderfugl, grævling, ræv, skovsneppe, husskade m.v.

At en gennemsnitsværdi skulle stemme overens med værdien for en enkelt art, er højest usandsynligt. Endvidere er mange af de registrerede ændringer gennemført af etiske hensyn, f.eks. fjernelse af jagttid på hinder i februar måned. Dette har måske kun beskeden effekt, fordi mange jægere, af netop etiske hensyn, allerede har undladt at skyde hinder i februar. Det samme gælder sommerjagt på ræve.

Halveringstiden

Sunde tager heller ikke forbehold for halveringstidens længde. Altså om det drejer sig om en halvering fra 5 til 2.5 måneder, eller fra 10 til 5 dage.

Min figur:1

På x-aksen har vi jagttiden i dage. 150 dage = 5 mdr. 75 dage = 2,5 mdr. o.s.v.
På y – aksen vises antal skudte kronhjorte.

Hvis vi starter med 100 skudte hjorte i løbet af 150 dage, skulle en halvering af jagttiden kun føre til en reduktion på 10 dyr. På 75 dage skulle man derfor kunne skyde 90 dyr. En fortsat halvering til 38 dage leder kun til en reduktion på 10 % = 9 dyr………….Køres argumentationen til ende, skulle man til slut stå med den betydelige opgave at skulle nedlægge 59 dyr på 5 dage.

Konklusion: Hvis en halvering af jagttiden var en universel sandhed, uanset udgangspunkt, ville det betyde, at hvor man tidligere skød 100 dyr på 5 måneder, skulle man stadig være i stand til at skyde 59 på 5 dage.

Endnu et mønstereksempel på hvor langt der er fra universitets skriveborde til den praktiske jagt i skoven.

Og da Peter Sunde mener, at afskydningen af hjorte skal halveres for at nå målet, vil det ifølge ovennævnte argumentation betyde, at hjortejagten skal foregå på 2 dage, f.eks. 1/9 – 2/9. Hvis man er heldig, falder de i en weekend!

I kilde 2) skriver Sunde imidlertid noget helt andet. For kronhjorte, hvor forvaltningsmålet altså er en reduktion af dødeligheden med 40-50 %, vil dette svare til at jagttiden skal forkortes til 1½-2 måneder regnet fra 1. september (da 58 % af alle hjorte inkl. spidshjorte i øjeblikket nedlægges i de to første måneder af jagttiden).

Der argumenteres ud fra denne figur fra kilde 2):

2a 2

extra

Figuren er baseret på frivilligt indberettede data, og viser bl.a. afskydningen af hjorte fordelt over 5 måneder. Figuren er imidlertid stort set ubrugelig, da den tilsyneladende også medtager hjorte fra områder, der ikke har 5 mdr. jagt f.eks. Nordenfjords, hvor vi kun har 3 mdr.

Det er naturligvis et ufravigeligt krav, at man i en figur, der viser afskydningens fordeling på 5 mdr. kun medtager hjorte fra områder, der faktisk har 5 mdr. jagttid.

Figuren antyder dog, at en stor del af hjortene nedlægges i starten af jagtsæsonen, og med fradrag af bl.a. Nordenfjords hjorte i de sidste 3mdr. vil dette forstærkes.

Sundes konklusion ud fra den ubrugelige fig. 1 og tesen om de 10 % er:

Hvis en forkortet jagttid skal stå alene som forvaltningsredskab, bør den altså være væsentligt kortere end 1½-2 måned, dvs. allerhøjst en måned og helst endnu kortere, hvis man vil have en rimelig forhåbning om at den ønskede reduktion i afskydning opnås. (Min fremhævelse).

Så er der ikke meget hjortejagt tilbage for menigmand!

AREALKRAV

Herom skriver Sunde: Det er ikke muligt at give et bare nogenlunde præcist bud på den forventede jagtreducerende effekt af dette tiltag……………..

Det tør jeg nu godt. Det vil give en stor stigning i hjortebestanden. Men næppe en større % – del 8+ hjorte.

Se forklaring her:

Forstår det på 10 minutter

Endvidere vil mange lade en ung hjort gå, hvis man har lille chance for på et senere tidspunkt at skyde en større, ældre hjort. Med det resultat, at man måske hverken får skudt den unge eller den ældre hjort.

Hvor arealkravet på netop 100 ha kommer fra er uvist. Måske er det en åbenbaring, måske har man studeret Kronhjorte.dk`s forvaltningsplan, eller måske er de 100 ha valgt ud fra ”den dobbelte tommelfingerregel”.

Nemlig den tommelfingerregel der siger at afskydningen skal fordeles på 25 % hjorte, 25 % hinder og 50 % kalve. Samt en ubrugelig etisk tommelfingerregel, der formaner jægerne til at vise mådehold og kun skyde 1 krondyr pr. 25 ha.

Samme regel, som i øvrigt er stærkt medvirkende til problematikken med den alt for store hindbestand.

SAGENS KERNE

Da manglen på 8+ hjorte synes særligt grel på Djursland, er det måske også her vi skal finde forklaringen på de 6 uger.

Tabel fra 3):4

Kæbeundersøgelsen viser altså, at på Djursland nedlægges ca. 50 % i sept., 20 % i okt. og 10 % i hver af de sidste 3 mdr. Det bekræfter jo, at skal antallet af hjorte halveres, er man nødt til at forkorte jagttiden voldsomt, hvis man vælger at gøre det i de måneder, hvor der kun nedlægges 10 %/måned.

Den mest åbenlyse bekræftelse på hvor DNH’s forslag om 6 ugers jagt i brunsten måske kommer fra, ses på den meget informative fig. 4. Fra kilde 3).

Det fremgår heraf, at ca. 60 % nedlægges i de første 6 uger (1,5 måned), hvor man ønsker jagten bibeholdt og kun 40 % i de resterende 3,5 mdr.

Ikke så sært, man er nødt til at lave en meget brutal afkortning af jagten og kombinere den med et arealkrav, hvis man ønsker at beholde den i de første 6 uger.

5

Figuren (de blå søjler) viser på fremragende vis, hvor skadelig brunstjagten er. Læg mærke til det bratte fald fra uge 40 til uge 41.

Hvis man vendte bøtten og fredede fra 1/9 og først startede jagten 1/11, ville figuren selvfølgelig se anderledes ud, idet nogle af de dyr, der normalt ville skydes i september og oktober vil blive skudt senere. Hvor mange er svært at sige, men erfaringerne Nordenfjords viser, at det langt fra er dem alle.

Peter Sunde forudsætter i sin model, at afskydningen skal reduceres til 30 % i alle aldersklasser. Det tror jeg ikke kan lade sig gøre med jagt i brunsttiden, og ser man på figuren fornemmer man hvilke aldersklasser der må stå for skud.

Forskerne er desværre dårligt praktisk funderede, hvis de ikke er klar over, at jagt i brunsttiden går ud på at finde den største/ældste hjort ved hjælp af brølene og derefter nedlægge den.

De der får skudchance til den flotte trofæhjort og derefter skyder den pjaltede seksender ved siden af, skal nok tælles i promiller.

Se derfor:

Bennetsen-modellen 

Så en flytning af hjortejagten ud af brunsten, vil ikke nødvendigvis øge bestanden, men derimod overflødiggøre arealkvoten og skabe en bestand med en væsentlig større andel 8+ hjorte.

Og dertil den velkomne tillægsgevinst, der består i at man fjerner tilskyndelsen for skovejere til at etablere overtallige hindbestande, for at tiltrække den største hjort.

Sluttelig åbner det op for fantastiske naturoplevelser for alle – jægere som ikke jægere.

Læs også:

DNH’s hjorteplan – det faglige grundlag (a) 

DNH’s hjorteplan – det faglige grundlag (b)