Dobbeltbekkasinen er en lille elegant vadefugl, og som sin fætter skovsneppen har den et livligt og finurligt opfløj

Af Redaktionen

Dobbeltbekkasinen (Gallinago gallinago) er en vadefugl, som både findes som ynglefugl og trækgæst i Danmark. Den er godt kamufleret i vegetationen med sin fjerdragt, der har forskellige brune farver. Den har langt næb og lange ben, hvilket er typisk for vadefugle.

Den kan forveksles med skovsneppen, som dog er noget større og en mere buttet fugl, og måske endnu mere med enkeltbekkasin, som er mindre og har kortere næb.  Vingefanget er 37-43 cm og en længde på omkring 26 cm.

Udbredelse

Dobbeltbekkasinen yngler primært i Nordøsteuropa og særligt på Island, i Nordskandinavien og i Rusland. Desuden yngler den også i dele af Asien. I Danmark er de største forekomster af ynglefugle i Nordvestjylland, men arten findes i hele landet.

I det tidlige efterår ankommer mange dobbeltbekkasiner til Danmark, hvor de skifter deres fjerdragt, for derefter at flyve til deres vinterkvarter i Vesteuropa eller Nordvestafrika.

Levevis

Bekkasinerne er tilknyttet vådområder, som f.eks. enge og moser, hvor de også yngler.  Føden består insekter, orme og snegle, som de oftest finder i de lavvandede og sumpede områder.

Dobbeltbekkasinen er kendt for en særlig brummende lyd, som den laver i yngletiden. Lyden frembringes ved at de yderste halefjer går i svingninger under flugten. Denne lyd har bl.a. givet den øgenavnet himmelged.

Lyden minder mest af alt om én der spille på “redekam”. Dvs. et stykke papir viklet omkring en kam, som man så blæser i, og der fremkommer en summende lyd.

Sådan er arten beskyttet

Bonn-konventionens liste II
Bern-konventionens liste III
Fredet – uden for jagttid
Jagttid

Kilde: Naturstyrelsen