Ind imellem hænder det, at man finder en død fugl. Det kan være, at en musvit har endt sine dage mod din udestues store glasruder eller at du finder en trafikdræbt ugle i vejsiderabatten

Af Anders Odd Wulff, dof.dk

Når du nu alligevel står øje til øje med en død fugl, kan du med fordel tjekke dens bens for ringe. Alene i Danmark bliver der nemlig ringmærket omkring 100.000 fugle hvert år og i Europa er tallet langt større. Langt størstedelen af fuglene bliver ringmærket af frivillige ringmærkere, som får udstedt licens af Statens Naturhistoriske Museum.

Skulle du være så heldig at finde en ringmærket fugl, kan du indrapportere den på www.fuglering.dk og få et lille indblik i fuglens liv og samtidig bidrage til forskningen.

Ringmærkning af fugle er tilmed en dansk opfindelse, som så dagens lys i starten af 1900-tallet. Overlærer Hans Christian Cornelius Mortensen havde i flere år undret sig over, hvor de mange fugle han havde i sin have om sommeren, opholdte sig i vintermånederne. Hans undren resulterede i, at han fremstillede lette aluminiumsringe med en adresse og hvert sit unikke nummer, som han indtil sin død i 1921 satte på over 5.000 fugle.

Takket være ringmærkning ved vi i dag meget mere om fuglenes biologi end vi gjorde for bare 100 år siden. Tidligere troede man at svalerne overvintrede på bunden af søer. I dag ved vi dog, at de tilbringer vinteren i Afrika syd for Sahara på grund af genmeldinger af ringmærkede fugle.  

Selvom fugleforskning i dag præges af nye metoder som fx GPS-sporing, der giver et mere præcist billede af fugles træk- og bevægelsesmønstre, er ringmærkning fortsat et vigtigt værktøj til fx at vurdere bestandsdynamikker.

En dansk opfindelse