DOF skruer op for kampagnen mod udsætning af gråænder og bringer illustrationer at jægere, som skyder ænder på samlebånd – direkte fra fabrikken

Af Redaktionen

“Naturen skal ikke være et skydetelt” og illustrationer af jægere, som skyder ænder på samlebånd, er nogle af de virkemidler som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har taget i anvendelse i forsøget på at lukke ned for jagt på opdrættede og udsatte ænder.

Dermed har DOF skruet op for retorikken og vil åbenlyst sikre sig, at alle fanger foreningens budskaber.

Selv de alleryngste, som endnu ikke har lært at læse.

Også de må forstå, at tidens jægere betragter naturen som et skydetelt og ikke står tilbage for at skyde ænder på samlebånd – direkte fra fabrikken.

Holdningen til jagt på opdrættede og udsatte ænder er ellers delte i Vildtforvaltningsrådet, hvor også DOF er repræsenteret.

Her har enighed rundt om bordet i hvertfald tidligere været et kardinalpunkt for rådet og dets indstilling til den ansvarlige minister på området.

I denne sag har DOF og deres allierede i rådet dog valgt at køre solo og gå til ministren med deres syn på denne gren af de danske jagttraditioner.

 

opdrættede ænder

DOF har i de seneste dage tilført ekstra luft under vingerne til deres synspunker   og seneste hit i rækken af flere er en illustration af en jæger, som skyder ænder på samlebånd – direkte fra fabrikken. Hvorvidt foreningens såkaldte allierede i kampen mod udsætningsjagten bakker op om den grafiske del af kampagnen, der vises på DOFs Facebookside, er uvist.

 

Det vil utvivlsomt blive diskuteret om DOF’s kampagne på de sociale medier virker efter hensigten og rammer plet i forhold til det erklærede mål. Det er trods alt afsenderen af kampagnen, som har ansvaret for, at budskabet bliver modtaget efter hensigten.

Herunder bringes de tre seneste opslag fra Dansk Ornitologisk Forenings Facebookside.

LÆS OGSÅ NETNATUR SYNSPUNKT:

ANDEJAGT UDEN MEDVIND

 



LÆS OGSÅ NETNATUR SYNSPUNKT:

ANDEJAGT UDEN MEDVIND

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »