En læser har spurgt, hvordan man skal forholde sig, hvis man gerne vil invitere en ven på jagt, som bor i Grønland, Island eller på Færøerne

Af Redaktionen

Spørgsmålet fra læseren lød:

“Jeg har læst hvad jeg kunne finde angående jagtkort på Færøerne og i Grønland samt Island.

Der er, efter hvad jeg erfarer, ingenting der hedder jagtkort disse steder, og derfor kan det være svært at fremvise disse, hvis man gerne vil invitere venner derfra med på jagt.

Dansk Gæstejagttegn

En læser af Netnatur har spurgt, hvordan man skal forholde sig, hvis man gerne vil invitere en ven på jagt, som bor i Grønland, Island eller på Færøerne. Riffat Ahmad fra Miljøstyrelsen svarer her på henvendelsen.

At spørge politiet kunne være en mulighed, men en tilladelse ville nok ikke komme på tale, da der er interessekonflikter på, hvad der er lov og ikke lov. Hvad gør man, hvis man gør noget. Det er jo også et spørgsmål om forsikring.”

Der er en løsning

Vi forelagde spørgsmålet til Miljøstyrelsen, og har modtaget nedenstående svar fra kontorfuldmægtig Riffat Ahmad:

“Jeg kan oplyse dig om, at man i Grønland samt Island har et myndighedsgodkendt jagttegn, som man skal fremvise for at få udstedet det danske gæstejagttegn.

Hvad angår Færøerne, er det korrekt, at der ikke findes et myndighedsgodkendt jagttegn.

Hvis en færøsk jæger søger om et dansk gæstejagttegn, skal jægeren fremsende et dokument som hedder ”Udtalelse i henhold til bekendtgørelsen om jagttegn, Bekendtgørelse nr. 16 af 18. februar 2002” fra det færøske politi.

I dette dokument bekræfter de færøske politi, at personen er kendt som jæger og kan håndtere et glatløbet haglgevær, og denne bekræftelse danner grundlag for udstedelsen af dansk gæstejagttegn.”

 
 
 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »