– Terræn og organisation er vigtig, men følge Nika Jagtrejser er jægernes egen indstilling også afgørende, når det gælder succes under en drivjagt i Polen

Af Redaktionen

Rejseudbydere lever i høj grad af tillid til deres rejser. Derfor skal de kende til de forhold, som deres kunder jager under, når de optræder under fremmede himmelstrøg. Ethvert rejsebureau ved, at indfriede forventninger er nøglen til succes – navnlig i en branche præget af mange udbydere og hård konkurrence.

Kendskabet til produkterne gælder uanset om man sælger bukkejagt i Ungarn eller antilopejagt i Afrika etc. Men ifølge Aksel Spangsberg fra Nika Jagtrejser er der dog en form for jagtrejser, som stiller særlig høje krav til udbyderen og det er grupperejser baseret på drivjagt i f.eks. Polen.

– Drivjagter er uden tvivl det vanskeligste at arrangere og som rejseudbyder skal man være ekstrem forsigtig med ikke at oversælge sine drivjagter.

Sådan lyder det fra Aksel Spangsberg, som efter snart 30 år i jagtrejsebranchen, er kommet til den konklusion, at en velorganiseret drivjagt efter f.eks. vildsvin er noget at det mest vanskelige en jagtrejseudbyder kan arbejde med.

– Der er flere ting, der kan gå galt i forbindelse med en grupperejse, og man kan sige, at en vellykket drivjagt hviler på tre afgørende forhold:

Reviret

Organisationen

Jægerne

– Alle dele skal spille sammen og gå op i en enhed, hvis jagten skal leve op til jægernes forventninger. Det er meget vigtigt, at man som udbyder af jagtrejser undlader at tage chancer og sælge rejser, som man ikke er helt tryg ved. Har man ikke fuld tillid til reviret og til den organisation, der skal afvikle jagten, er det bedre at lade være.

Sådan lyde det fra indehaveren af det vestjyske rejsebureau, der i forbindelse med afvikling af drivjagter læner sig op af det velkendte princip om at det, der kan gå galt, vil gå galt.

Men en vellykket drivjagt er ikke kun afhængig af revir og organisering. Den er også afhængig af de jægere, som deltager. De skal være i stand til at udnytte de chancer der optræder – når de optræder.

– Der kan være meget stor forskel på de enkelte jægere og de enkelte jagthold, har man erfaret hos Nika Jagtrejser.

– Vi ser af og til jægere, der er rigtig gode på en skydebane, men under jagt bliver det alligevel til for lidt. I hvert fald set i forhold til de chancer, som de bliver præsteret for.

Hvorfor det forholder sig sådan, har den danske rejseudbyder gjort sig en del tanker om og til Netnatur.dk udtaler han:

– I almindelighed er det evnen til at aflæse den enkelte chance, der er afgørende for om jægeren får nedlagt vildt eller ej. I mindre omgang afhænger resultatet af ekstraordinære gode skydefærdigheder.

– Derfor oplever vi jægere i vores faste grupper, som altid skyder meget og omvendt jægere, der stort set aldrig får nedlagt noget.

Spørger man Aksel Spangsberg, hvad den vigtige egenskab er hos en jæger, som deltager på en drivjagt, kommer svaret prompte: Man skal være i stand til at stå stille!

På den måde er drivjagt i Polen sammenlignelige med de danske fællesjagter eller drivjagter, hvor ikke mindst ræven er kendt for liste ud af såten ved det mindst synlige led i skyttekæden. Altså ved den post, hvor jægeren kan stå stille uden at røbe sig.

Aksel Spangsberg har også andre råd, som han gerne giver videre til læserne af denne side.

– Flere af de vigtigste råd i forbindelse med drivjagt kan virke indlysende, men nævnes skal de alligevel, siger han.

– Hold dig fra mobilen og hold dig altid klar til skud, når du er sat af på post og jagten er blæst igang. Under drivjagt er man så at sige på hele tiden. På den måde er drivjagt på f.eks. vildsvin og kronvildt anderledes end mange andre former for riffeljagt.

– Det nytter ikke noget, at riflen står op ad et træ og man først skal rejse sig fra sin jagtstol, når vildtet nærmer sig ens post.

Han mener dette er forklaringen på hvorfor udbyttet kan være fordelt skævt i en jagtgruppe.

– Held er altså ikke den enste forklaring og det har langt de fleste deltagere forståelse for, siger han samtidig med at han at han påpeger, at det af og til kan knibe med den forståelse i hele gruppen.

– Ind i mellem støder man på jægere, som ikke mener, det har være en god jagtrejse, selv om der måske ligger 50 stykker vildt på paraden den sidste dag. For nogle er det nemlig helt afgørende, at det akkurat var dem, som leverede det vildt, der blev lagt frem til parade. Men det er nu engang en del af spillets regler, at udbyttet ikke kan fordeles jævnt ud over alle poster, forklarer han.

Han udelukker dog ikke ikke, at heldet kan være ulige fordelt – men da posterne som oftest fordeles via lodtrækning, er held ikke forklaring på hvorfor nogle virker mere heldige end andre.

Drivjagt og skydning

Deltagere på en drivjagt kan naturligvis optimere chancerne ved at træne på skydebanen – og helst på varierende afstande inden rejsen. Hos Nika Jagtrejser har man dog konstateret, at langt de fleste skud under en drivjagt afgives på korte hold. Derfor skal man være forsigtig med sit foranhold.

– I reglen skal man holde der, hvor man vil ramme, siger Aksel Spangsberg, som mener, at træning på skydebaner med bevægelige mål er en rigtig god investering.

– Jeg anbefaler dog ikke træning i skydebiografer, siger han.

Dette begrundes med, at de filmoptagelser, der skydes til i en skydebiograf, ofte er optaget på lang afstand.

– Overfører man erfaringer fra skydebiografenerne til praktisk drivjagt, risikerer man derfor at skyde foran, udtaler Aksel Spangsberg.

– Skydebaner med bevægelige mål – hvor man kan flytte sig og skyde på forskellige afstanden – er klart at foretrække. Jeg anbefaler, at man starter en skydedag med at skyde på f.eks. 80 meter. I løbet af dagen kan man skyde på kortere og kortere afstande mod de bevægelige skydeskiver. Derved vil de fleste få sig en overraskelse, når ser, hvad der sker med træfpunktet, når man holder foran på det “vildt”, der kommer for på f.eks. 40 meters afstand. Kommer der et vildsvin eller et stykke kronvildt for på så kort afsted, er det altså med at holde lige på, selv om hastigheden er høj.

Aksel Spangsberg tilråder ikke skud til løbende vildt på længere afstande og derfor er det de korte skudhold, som jægeren skal træne og holde fokus på.

– Jeg plejer at sige til vores gæster, at skud til løbende vildt på over 100 meters afstand grænser til chanceskydning. Især da det kan være vanskeligt at vurdere om vildtet er ude på 100 meter eller måske snarrer  er ude på 150 meter.

Kikkertsigte til drivjagt

I Polen er det et lovkrav, at den sigtekikkert der anvendes til drivjagt, ikke forstørrer mere end maksimalt tre gange. En kikkert med variabel forstørrelse skal altså kunne sættes til tre gange forstørrelse eller derunder.

– Min personlige anbefaling er en kikkert med forstørrelse 1,1x eller 1,3x. En sigtekikkert med 1,5 x forstørrelse kan også gå. Dermed har man et stort udsyn og under skud mod løbende vildt er et vidvinklet søgefelt en klar fordel.

Riffel til drivjagt

– Af og til ser man jægere, der skyder med halvautomatiske rifler under drivjagt, men de skyder ikke mere vildt end jægere, som anvender repeterrifter. Ja faktisk forholder det sig ofte lige modsat, har Aksel Spangsberg erfaret.

Han mener bevidstheden om om, at man har meget nem adgang til næste skud, kan spille jægeren med den halvautomatiske riffel et pus.

– Det er som om, at jægere med halvautomatiske rifler allerede begynder at fokusere på skud nummer to inden de har afgivet det første skud, siger han og påpeger, at det første skud er det vigtigste og det eneste man skal have fokus spå.

– Vi havde på et tidspunkt en jagtgæst, som blev kaldt cowboyen fordi han var tilhænger af halvautomatiske jagtrifler. Men desværre nedlagde han stort set aldrig rigtig noget. På et tidspunkt under en jagt fik hans riffel funktionsfejl og herefter kunne han kun have et skud i riflen. Det hjalp på koncentrationen og cowboyen begyndte pludselig at nedlægge vildt …

Kalibervalg

Det er ikke hvad kuglen hedder, men hvor den sidder, der er afgørende. Under mange jagtformer bliver denne huskeregel bekræftet igen og igen.

Alligevel er det en “sandhed” med modifikationer, hvis man spørger Aksel Spangsberg om valg af kaliber til brug under drivjagt.

– Man kan godt anvende en mindre kaliber som f.eks. .308 under f.eks. drivjagt i Polen, lyder det fra Nika Jagtrejser, som dog knytter et stort “men” til udsagnet.

– Sidder skuddet ikke helt, hvor det skulle, er det en fordel, at man anvender en kaliber af en passende størrelse, da den afgiver mere schweiss. Dermed kan man nemmere gennemføre en eftersøgning af det påskudte, men ikke dødskudte vildt.

– Jeg vil derfor sige, at man ikke bør bruge drivjagtsrifler mindre end 30.06 eller .308.

Fast pris eller prisliste

Skal man vælge fast pris eller skal man vælge at afregne efter nedlagt vildt i forbindelse med drivjagt i Polen?

Det spørgsmål er væsentlig for de fleste jagtgrupper, der planlægger en grupperejse efter f.eks. vildsvin og kronvildt.

Aksel Spangsberg er dog ikke i tvivl om hvad han vil anbefale og mener bestemt man skal vælge det sidste og afregne jagten efter det vildt, der leveres til paraden.

– Det er klart, at mange terræner gerne vil sælge jagten på fast pris, da de dermed er sikker på deres indkomst uanset udfaldet af jagten. Men som nævnt: Mange ting kan gå galt under en drivjagt og bl.a. kan vind og vejr betyde, at man ikke får det udbytte, som man havde sat sig i udsigt.

Aksel Spangsberg påpeger, at de fleste jagtledere i reglen har en plan b, hvis det viser sig, at det terræn, som de satser på, alligevel ikke kan leve op til forventningerne.

Dette er ikke blevet mindre aktuelt efter bestanden af ulv er vokset flere steder i Europa.

– Ulv i et område udvalgt til drivjagt kan være skidt for jagtens afvikling, da det kan betyde, at vildtet flytter til andre terræner. En velorganiseret organisation er dog forberedt på den slags og kan flytte jagten til andre områder uden ulv, forklarer Aksel Spangsberg.

Tidspunkt

Jo længere man kommer hen på sæsonen, jo større er chancen for at en jagtgruppe oplever jagten som en succes. Det er er erfaringen hos Nika Jagtrejser.

Når markerne og ikke mindst majsmarkerne høstes og det bliver koldt søger vildtet mod skovene, der i udpræget grad er den type terræn, der avnedes til drivjagter

I følge Aksel Spangsberg er der dog mange, der gerne vil afsted første på sæsonen. Jo tidligere, jo bedre, da men dermed mener at have adgang til mere vildt. Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen, forklarer han.

– Ofte er det bedre at vente med rejsen – f.eks. til først i december eller til perioderne lige efter jul og nytår.

Vildtarter

Når en jagtgruppe booker en drivjagt i Polen, er det i reglen vildsvin, de har i udsigt, men alligevel er både råvildt og kronvildt ofte en del af vildbestanden i området.

Der er næppe tivl om, at især vildsvin på paradan er vigtig for de mange danske jægere, der rejser til Polen, da vi ikke har vildsvin af nævneværdig betydning i Danmark.

Men i følge Nika Jagtrejser er der også en anden forklaring på hvorfor at jægerne i reglen foretrækker at nedlægge vildvin og kronvildt fremfor råvildt.

– Råvildt er langt det sværeste at skyde på en drivjagt, forklarer han og begrunder det med, at råvildt i flugt er kendetegnet ved en lang række spring og hop under flugten. Vildsvin og kronvildt kendes oftest ved en mere jævn flugt.

– Jeg har naturligvis forståelse for, at jægerne helst ved nedlægge vildsvin under en drivjagt, men personligt vil jeg lige så gerne – pga af udfordringen – nedlægge et stykke råvildt, lyder det afslutningsvis fra Aksel Spangsberg fra Nika Jagtrejser.

Læs også:

BUKKEJAGT I POLEN: FAST PRIS ELLER PRISLISTE?

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »