Hvad sker der med den danske dykandejagt? Henning Kørvel tager pulsen på jagtformen

Dykandejagt anno 2022 – hvad sker der og hvilken vej blæser vinden?

Før strandjagten gik af lave, og den oplevede mandefald, blev der i Danmark nedlagt over 250.000 dykænder. I den sidste jagtsæson blev der nedlagt 36.494 dykænder, hvilket illustrerer, at jagten er en skygge af sig selv i forhold til ”de gyldne tider”. Flere årsager er involveret, men mandefaldet er iøjnefaldende, og her har jagtforeninger og jagtpressen et ansvar. Hvis det ikke lykkes at få flere til at udøve strandjagt, kan man frygte, at den forsvinder ud i den blå luft …

Af Henning Kørvel

Før jagten gik af lave, og der i Danmark blev drevet intens strandjagt, samt at ungjægere næsten uden undtagelse startede på jægerlivet med strandjagt, blev der i Danmark nedlagt over 250.000 dykænder årligt. Dertil naturligvis svømmeænder og gæs.

Holdt op herimod er dykandejagt anno 2022 en skygge af sig selv, fordi der i sidste jagtsæson blev nedlagt 36.494. fordelt på 20.147 edderfugleandrikker, og 16.345 af de øvrige jagtbare dykænder.

I sidste halvdel af 1970-erne blev der skudt omkring 150.000 edderfugle pr. jagtsæson, men i sidste jagtsæson blev der ”kun” skudt 20.147 edderfugleandrikker, fordi edderfuglehunnen p.t. ikke er jagtbar.

Herudover blev der nedlagt 4.041 sortænder. De to øvrige arter havdykænder, henholdsvis fløjlsand og havlit, har været fredet siden 2020.

Af de øvrige dykænder er det navnlig troldand og hvinand, der har interesse, men her viger tendensen også, fordi der i sidste jagtsæson blev nedlagt 2.671 troldænder og 6.749 hvinænder. Herudover blev der nedlagt 304 bjergænder, og før taffeland i 2020 blev taget ud af registret over jagtbare dykandearter, blev der i jagtsæsonen før den midlertidige fredning nedlagt 232, men i 1995 blev der i Danmark nedlagt 3.400 af de lækre dykænder.

I den sidste jagtsæson, hvor skalleslugerne var jagtbare, hvilket var i 2013, blev der nedlagt 952 store skalleslugere og 1118 toppede skalleslugere.

I følge ”The Danish Bag Record” (Strandgaard og Asferg, 1980) er der for de øvrige dykænder tale om helt andre og store udbytter i 1976, idet der blev skudt cirka 5.000 taffelænder, 28.000 troldænder, 7.000 bjergænder, 11.000 havlitter, 17.000 sortænder, 8.000 fløjlsænder, 25.000 hvinænder, 7.000 toppede skalleslugere og 5.000 store skalleslugere, hvilket giver et samlet jagtudbytte af ”de andre dykænder” på 113.000.

En skygge af sig selv

Lægger man dertil 150.000 edderfugle, fås et totalt jagtudbytte af dykænder på 263.000, men adderer vi det aktuelle jagtudbytte på henholdsvis 16.345 øvrige dykænder og 20.149 edderfugleandrikker, så fås et totalt nutidigt jagtudbytte på kun 36.494, der klart står i skyggen af det tidligere jagtudbytte af dykænder.

Der er flere grunde til det faldende dykandeudbytte. For edderfuglens vedkommende er der konstateret tilbagegang i den danske ynglebestand på især Christiansø, og der er yderligere konstateret en tilbagegang på cirka 50% i flywaybestanden især i Sverige og Finland. Fordi der er overskud af andrikker, findes jagten på disse bæredygtig, hvorimod åbning af jagt på en mindre kvote hunner p.t. ikke anses for bæredygtig.

Bestandstilbagegang er også forklaringen på midlertidig fredning af fløjlsand og havlit. For fløjlsands vedkommende har antallet været stærkt faldende fra 1992-2007, og fremgangen har været moderat fra 2007-2018. Fløjlsand yngler ikke i Danmark, og det vurderes, at mellem 10.000 og 24.000 fløjlsænder overvintrer i danske farvande.

Havlit forekommer i en verdensbestand på 1,6 millioner, men fordi den europæiske bestand falder stærkt, kunne der i 2018-2019 og 2019-2020 kun jages andrikker, før også de blev fredet. I 1996 blev der i Danmark skudt 5.000 havlitter i navnlig de øst- og sydøstlige farvande. Havlitter forstyrres af skibstrafik og havvindmøller, og fordi også jagt på andrikker influerer negativt på bestandens status, ønskes den nuværende fredning fastholdt.

Flywaybestanden af taffeland tæller cirka 200.000, og det skønnes, at cirka 3.000 overvintrer i Danmark, hvor ynglebestanden skønnes til 350 par. Den europæiske bestand har været stærkt faldende i de sidste 30 år, og også fordi de fleste taffelænder i Danmark blev nedlagt i oktober, anses det for sandsynligt, at jagt påvirker den danske ynglebestand, og derfor ønskes den nuværende status opretholdt.

Andre forhold end faldende bestande af edderfugle, fløjlsænder, havlitter og taffelænder, og fredning af skalleslugere, lommer, lomvier og alke influerer på det stærkt faldende antal nedlagde dykænder.

Antallet af strandjægere er skrumpet ind, og jagtformen udøves i dag af næppe mere end 8.000-9.000.

For troldandejagtens og til dels hvinandejagtens vedkommende betyder udlægning af et stort antal jagtfrie kerneområder i 1994 meget i negativ henseende, fordi flere lokaliteter, hvor der blev skudt mange troldænder og til dels hvinænder, blev fredet.

Vi skal oppe os

Tilbagegangen i jagten er antagelig jævn fordelt over hele landet, men er navnlig markant i Det Sydfynske Øhav, hvorimod jægere i Roskilde Fjord opretholder jagt på hvinænder.

Jeg husker især den betydning, som troldandejagt havde i 1950-erne og 1960-erne, hvor alle mand blev lokket af huse for at jage troldænder og taffelænder ved våger og iskanter, når vores farvande blev islagt, og troldænder og taffelænder og små skalleslugere opsøgte de åbne oaser. Vi skød, så det bragede og spiste dykænder morgen. Middag og aften med stort velbehag.

Men som en jagtkammerat, der tidligere skød mange hvinænder, i dag udtrykker det: ”Hvorfor skal jeg skyde dykænder, når der er svømmeænder og gæs nok at jage”? Han har afviklet alt sit grej til dykandejagt.

Det påvirker også billedet, at motorpram- og motorbådsjagt blev forbudt i 1980-erne i en lang række lavvandede fjorde og vige, og nyjægere har droppet strandjagt som start på jægerlivet, og i stedet for tilvælger konsortiejagt med hovedvægt på riffeljagt. Hvor nyjægere tidligere skulle have en skydepram for at kunne udøve den frie jagt, skal de i dag have en jagtriffel for at bruge den på jagtrejser, hvor der bl.a. skydes bukke og antiloper i navnlig Sydafrika. Og når de har gjort det, er de ”verdensmestre” og kan undvære hovedet.

Denne udvikling levner en beskeden tilgang til strandjagt, der også svigtes af jagtforeninger og jagtpressen. Hvor jagttidsskrifterne tidligere skrev meget om strand- og havjagt, er det i dag ikke reglen, men undtagelsen, når strand- og havjagt benådes plads i et jagttidsskrift. Vi er kommet tilbage til tiden, hvor jagttidsskrifter bragte strandjagtstof under rubrikken ”strandjægeren har ordet”, som ”Jagt & Fiskeri” praktiserede det i 1950-erne og starten af 1960-erne.

Nogle få garvede strandjægere nyder godt af det faldende jagttryk, men hvis ikke strandjagt helt skal udsultes, så vil jeg håbe, at den får en tilgang, så den kan overleve. Her har jagtforeningerne stort ansvar at leve op til ved altid at sørge for, at jagttidsskrifter indeholder artikler om strandjagt, der navnlig kan inspirere nyjægere til at jage jagtformen op, og den således bæres videre til nye generationer og ikke bliver museal.

Men risikoen for, at det ender sådan, er til stede, fordi det kræver, at strandjagt udøves af en tilstrækkelig stor skare jægere, så jagtforeningerne slås for en gruppe, for ellers er der ikke stemmer i strandjagt. Jeg husker, at tidligere HB-medlem Jørgen Damgaard, Næstved, elskede at udtale, at strand- og havjagt kunne politikerne barbere ned til sokkeholderen, fordi det ikke kostede penge at tage den fra jagtudøverne. Jeg håber dog ikke, at det vil ske, men skal dampen holdes oppe, så kræver det, at vi opper os, fordi det er sværere at tage jagt fra mange end få, som kun udøver strandjagt en gang imellem.Dykandejagt

Hvinandejagten er heldigvis stadig nogen lunde i live. Udbyttet her er fra en tid, hvor også store og toppede skalleslugere var jagtbare.

Dykandejagt

Sortænder, fløjlsænder og havlitter nedlagt i Sejerøbugten, mens fløjltænder og havlitter endnu kunne jages.

Dykandejagt

Glimt fra edderfuglejagt i januar, mens der endnu blev skudt edderfuglehunner. Ingen, eller i det mindste kun få jægere, jager i dag fra en Korsørpram som denne.

Dykandejagt

Det er herligt at jage troldænder, fordi de er gode flyvere, men jagtudbyttet i dag anskueliggør, at der er behov for at bevidstgøre jægere om jagtens kvaliteter og charme. Uden stimulans bliver den museal.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »