Forårsfornemmelserne stod i kø på edderfuglejagt i det sydlige Storebælt 10. februar

Af Henning Kørvel, 13. februar 2008

Om ikke for andet, så vil januar 2008 blive erindret for, at den gav megen regn, og det var en blæstfuld måned. Så blæsende, at der ikke bød sig ret mange muligheder til for opsøgende edderfuglejagt, hvorimod nogle af de der har specialiseret sig i trækjagt fra havgående pramme, kunne bruge vejrliget til denne jagtform.

I januar fokuserede Nils og jeg derfor på, om muligheden for opsøgende jagt overhovedet ville opstå før sæsonens udløb 15. februar. Det blæsende vejr i januar fremmede ikke just troen på det.

Men i uge 6 skete det så. Blæsten lagde sig. Og vejrguderne på DMI stillede nu i udsigt, at hen over weekenden 9.-10. februar ville vinden få en styrke på kun fem-seks meter i sekundet fra sydvest. Nu kunne vi komme ud at jage edderfugle, men hvor skulle vi tage ud?

Valget faldt på det sydlige Storebælt med isætning af Mopa i Stigsnæs, hvorfra vi ville sejle ud på Stålgrundene og ud i nærheden af skibstrafikkens nord/syd-gående rute. Her lægger EU-Fuglebeskyttelsesområdernes jagtbegrænsninger i februar nemlig ingen hindringer i vejen for havfuglejagt i modsætning til i et betydeligt farvandsområde tættere på Agersø-Egholm og Omø, endda også fra disse tre øer.

Også andre på vandet

Som sagt, så gjort. Men da vejret er prima, så har mange andre end vi naturligvis fået den samme ide. Fyldt op med biler med bådtrailere taler parkeringspladsen ved isætningsrampen på Stigsnæs Havn i det mindste sit tydelige sprog. Og da vi sætter Mopa i, kommer flere lystfiskere og trollingfiskere til. De er gerne i overtal her og går enten efter havørred eller torsk i Agersøsund. De første både, vi passerer forbi, da vi har lagt Stigsnæs Havn bag os, har da også lystfiskere ombord. Men på vingerne skuer vi edderfugle. Og kort efter spotter vi tre edderfugle på havoverfladen.

Artiklen er skrevet, da jagt på edderfugle var tilladt i februar måned. KLIK her og se gældende jagttider

Vi går i en bue uden om dem og ser, at de svømmer bagud med sydvestvinden i ryggen. Et godt tegn. Men da vi nu lægger kursen om og med vinden agterind går direkte imod dem, får den enlige andrik i selskab med det udfarvede par nok, svinger sig på vingerne og drejer straks af uden for skudhold. Det tilbageværende par svømmer fortsat bagud, og pludselig stopper de op, snurrer rundt og går på vingerne. Men andrikken er ikke med, da den kobbergyldne hun passerer forbi båden på styrbords side.

– En god start, udbryder vi samstemmende.

Vi er begge euforiske og fortsætter nu i sydvestlig retning mod Stålgrundene uden for det areal omkring Agersø-Egholm og Omø, der indgår i EU-Fuglebeskyttelsesområdet. Men her er meget få fugle, vel sagtens fordi, de er jaget på vingerne af andre skuder, der er stået ud fra Stigsnæs Havn tidligere end os.

Et par små flokke spejlvinger letter dog langt ude, hvilket ikke bringer os i affekt. Spejlvinger, bedre kendt som fløjlsænder, er næsten aldrig til at komme til. I grunden en skam, for spejlvinge er en smuk dykand, der tilmed er en ligeså stor kulinarisk nydelse som edderfugl. Ude på Stålgrundene ligger heller ikke mange fugle.

Sommetider kan her ligge mange havlitter, som er morsomme at jage under udparringen i februar, fordi de altid er uberegnelige og ændrer flugtretning ligeså brat som krikand, dobbeltbekkasin og skovsneppe. Da vi har lagt Omø og Agersø-Egholm øst for os og skuer ud mod sejlrenden, der fører op mod Storebæltsbroens gennemsejling, ser vi, at der i retning mod sejlrenden, hvor en bulp carrier har kurs mod broen, letter den ene flok edderfugle efter den anden. Overalt ligger der edderfugle med andrikker i overtal.

Men guderne skal vide, at de er vilde og ikke til at komme til, uagtet at de ikke kan have været udsat for megen jagt i hele januar måned. Snart har vi dog heldet med os og får endnu en andrik og kort tid efter endnu en. Men der er længst mellem kikserne, hvor fugle på vandet går på vingerne på 300-400 meters afstand. Men det gør ikke så meget. For det gode vejr opvejer, hvad der mangler i jagtbytte på agterdækket. Og vejret er da også så ekstremt lækkert, at ingen af os har erindring om et lignende forårsvejr i februar, hvor man næsten kan drive havjagt i skjorteærmer.

Da det ikke ser ud til, at vi er i stand til at finde flere edderfugle inden for rækkevidde, vi kan prøve at sejle til, sætter vi kursen mod Egholm for at holde frokost. Der er lunt i solen. Og da vi sidder i båden og spiser frokosten, bestående af hakkebøf og efterfølgende varm chokolade og wienerbrød, så spotter vi flere insekter i luften. Nogle finder endda behag i at kravle rundt på edderfugleudbyttet på agterdækket. Desuden spotter vi – usædvanligt for årstiden – flere trækkende småfugle. Efter frokosten stikker vi vestpå og passerer ud over sejlrenden.

Et par bulp carriers har med god fart kurs mod broen. Vi havde regnet med, at der på den anden side af sejlrenden, hvor det elektroniske søkort viser, at der er relativt lavvandet, havde ligget nogle edderfugle. Men den næsten spejlblanke havoverflade er blottet for dunede væsener.

Det eneste, øjet skuer i retning mod Lohals og Sydfyn, er et par både, der ser ud til at sejle med lystfiskere. Da viserne på uret nu har nået 14.30, beslutter vi derfor at sætte kursen mod Stigsnæs Havn – også for at undgå at skulle ind i en kø af både i ophalerstedet.

På vejen ind får vi endnu en edderfugleandrik, før haglbøsserne aflades og lægges i deres respektive etuier.

Nået ind til Stigsnæs Havn viser beslutningen om at sejle ind sig at være klog. I ophalerstedet skal vi kun vente på, at en båd bliver trukket op på traileren. Snart bliver det vores tur. Og da vi rigger af på parkeringspladsen og lægger grejet i bilerne, priser vi endnu engang det usædvanlige forårsvejr, der giver associationer til andre årstider end februar.

Udtryk for klimaforandring? Who knows …