Ederfuglen har igennem de sidste 20 år været på kraftig tilbagegang, og der er mange kvalificerede gæt på, hvad der kan være årsagen til dette

Af Redaktionen

Ederfuglen (Somateria mollissima) er Danmarks største dykand med en vægt på mellem 1.200 og 2.800 gram. Længden er på ca. 58 centimer, og dens vingefang er 80-108 centimer.

Ederfugle har en karakteristisk hovedform med en nærmest ret linje fra pande til næb. Den voksne andriks fjerdragt er også karakteristisk, med det ferskenfarvede bryst, og det sort/hvide hoved med grøn nakke. Hunnen har, som mange andre hunænder, en fjerdragt i brunlige nuancer.

Unge hanner ligner til at starte med hunnen, og udvikler i løbet af tre år gradvist den voksne fjerdragt. Derfor ser unge hanner spraglede ud.

Udbredelse

Hvert år overvintrer flere hundrede tusinde ederfugle i Danmark. De ankommer i oktober-november fra yngleområderne nord for Danmark, og trækker nordpå igen i det tidlige forår.

I 1990 var bestanden på omkring 800.000 fugle, men siden da har antallet været i frit fald og i 2000 blev der kun optalt omkring 320.000 ederfugle i de danske farvande.

LÆS OGSÅ: Dør ederfuglene af sult?

Nogle af de vigtigste rasteområder er Vadehavet og farvandet omkring Læsø, Storebælt, Lillebælt og det Sydfynske Øhav. På grund af især fuglekolera er antallet af ynglende ederfugle her i landet gået ned.

LÆS MERE: Renere vand har halveret antallet af ederfugle

Ederfuglens levevis

Ederfugle holder til på fiskeriterritoriet langs kysterne, og i vinterperioden samles de i flokke til havs.

De yngler primært ved de indre farvande, hvor de bygger rede på jorden, og ofte samler sig i kolonier. Når æggene klækkes søger hun og unger ud på vandet, hvor de samles med andre hunner og unger.

Ederfuglen - Danmarks største dykand

Indsamling af eder-dun har i Island og Norge medført, at der lokalt ikke har været drevet jagt på ederfuglene i meget lange perioder, og derfor er fuglene her meget tillidsfulde.

Ederfugle kan dykke ned til over 20 meter for at finde føde, men oftest søger de dog føde på lavere vand.

De foretrækker særligt blåmuslinger, men indtager også anden animalsk føde som snegle og krebsdyr.

Hvad kan hjælpe ederfuglen?

Man kan hjælpe arten ved at begrænse færdslen (sejlads, fiskeri og tilsvarende aktiviteter) i ederfuglenes fourageringsområder.

Sådan er arten beskyttet

Fuglebeskyttelsesdirektivets, Artikel 4(2)
Bonn-konventionens liste II 
Bern-konventionens liste III 
Fredet – uden for jagttid
Jagttid

Kilde: Miljøstyrelsen

Del gerne artiklen hvor du ønsker...